Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
11.03.2009

Breddeidrætsudvalg klar med forslag


Breddeidrætsudvalget peger på fastholdelse af børn og unge som en af dansk idræts store udfordringer i sin nye rapport.

Børn og unge skal fastholdes i idrætten, faciliteterne og idrætstilbuddene skal matche de voksnes ændrede idrætsvaner, og der skal sættes ind mod den sociale ulighed i idrætten.

Med disse hovedudfordringer øverst på dagsordenen afsluttede Kulturministeriets breddeidrætsudvalg onsdag næsten to års arbejde med at afdække breddeidrættens udfordringer og komme med bud på, hvordan den brede idræt kan styrkes i de kommende år.

I alt kommer udvalget med 42 forslag til særlige indsatser på baggrund af det omfattende udredningsarbejde, der samtidig har resulteret i en 500 sider lang rapport, der analyser og beskriver breddeidrættens aktuelle tilstand og udfordringer.

Ved præsentationen i idrætscentret Prismen på Amager samlede udvalgets formand, Slagelses borgmester Lis Tribler (S), de mange enkeltforslag i tre overordnede anbefalinger, der ligger i direkte forlængelse af hovedudfordringerne: 

  • Der skal laves en national handlingsplan, der sikrer, at børn og unge får mulighed for minimum syv timers idræt og fysisk aktivitet om ugen. Det skal bl.a. ske gennem bedre samarbejde mellem skoler, institutioner og foreninger og ved udviklingen af nye sociale og tværgående idrætstilbud til unge. 
  • Der skal være en bedre udnyttelse, indretning og drift af de offentlige idrætsfaciliteter. I samme tråd skal være fokus på modernisering af idrætsfaciliteterne, ligesom idrætsmulighederne i byrum og naturområder skal udvikles og brandes. 
  • Der skal fokus på de idrætssvage grupper. Bl.a. skal der mere fokus på de ulige muligheder for at dyrke idræt på ungdomsuddannelserne, ligesom der skal udvikles flere partnerskaber målrettet idrætssvage grupper. Samtidig bør der være en bedre koordination og vidensopsamling blandt aktørerne på området.

Ikke flere penge til området

Breddeidrætsudvalget har været bredt sammensat af repræsentanter for både ministerier, kommuner, idrætsorganisationer, Lokale- og Anlægsfonden, Dansk Skoleidræt og fitnesssektoren, ligesom det har været en forudsætning for arbejdet, at forslagene ikke måtte medføre ekstra omkostninger.

Begge dele har sat sine begrænsninger for, hvilke forslag udvalget kunne blive enige om eller rejse af økonomiske årsager.

I sin kommentar til udvalgets forslag var det da også politiske initiativer i den omkostningslette ende, som kulturminister Carina Christensen lancerede som regeringens umiddelbare svar på hovedudfordringerne:

”Vi vil i Kulturministeriet nu gå i gang med at udarbejde et nationalt inspirationskatalog. Et inspirationskatalog fyldt med gode eksempler, der kan vise os alle sammen – men især børn, unge og deres forældre - hvordan man relativt enkelt kan nå de syv timer om ugen,” sagde Carina Christensen, der mente, at både pudekampe og traveture er eksempler på aktiviteter, som bør tælles med i syvtimers-regnskabet.

Samtidig vil kulturministeren se på, hvordan de offentlige aktører på tværs kan sikre en bedre koordinering af og kvalitet i de sociale idrætsrelaterede projekter, man sætter i værk.

Endelig vil ministeren have udnyttet de eksisterende idrætsfaciliteter bedre gennem udviklingen af et internetbaseret værktøj, der gør det muligt for hallerne at oplyse om de ledige tider. Det skal i givet fald ske i samarbejde med kommunerne, som ministeren nu vil tage kontakt til.

-bang



Se forslagene og hent rapporten på Kulturministeriets hjemmeside:

Kulturministeriet

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk