Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
21.04.2009

Fællesskaber vil øge motivationen


Ny idrætsiværksætter satser på internettet som katalysator for nye motionsfællesskaber – og flere er på vej.

Udsnit fra Trainingpartner.dk


På Trainingpartner.dk kan alle, der mangler en træningspartner, oprette en profil og eksempelvis finde en løbe-, golf- eller dansepartner ud fra kriterier som niveau, alder og bopæl. Trainingpartner.dk er et fritidsprojekt udarbejdet af Jakob Kjeldtoft, der til daglig er projektleder på et webbureau i Århus, i samarbejde med kammeraten Ron Cohen, der læser datalogi.


Jakob Kjeldtoft mener først og fremmest, at Trainingpartner.dk kan bidrage som motivationsfaktor for danske motionister:


”Finder man en god makker, så er der for det første meget større sandsynlighed for, at man ikke bare kommer i gang – men bliver ved – også ud over de 3 første gange, hvor solen skinner. At have en makker betyder også meget for hvor tit og hvor meget, man får trænet. Sammen er det både sjovere, hyggeligere, og der bliver gået mere til den,” forklarer han.

Måske kommercielt på sigt

Idéen til Trainingpartner.dk fik Jakob Kjeldtoft, da han selv savnede en løbepartner til at holde motivationen oppe. Han ledte forgæves efter et sted på nettet, der kunne matche ham med en løbepartner. Derefter besluttede han sig for at lave Trainingspartner.dk.


Det er et hobbyprojekt i første omgang, men på sigt håber Jakob Kjeldtoft, at han kan lægge flere arbejdstimer i projektet. Det kræver naturligvis nogle indtægter, som kan komme via virksomhedssamarbejder og målrettede tilbud til udøvere af de forskellige idrætsgrene. I første omgang er sigtet dog, at danskerne gratis og nemt kan mødes i motionsfællesskaber:


”Det er vigtigt, at det er nemt og enkelt. Vi vil gerne have Hr. og Fru Danmark i gang,” fortæller Jakob Kjeldtoft.

Flere netfællesskaber på vej

Nye sportsnetværk dukker konstant op på internettet på grund af nettets evne til at skabe både virtuelle og virkelige fællesskaber i bl.a. sportens verden. I løbet af foråret lanceres det danske community site Sportzlife.com, og i dag kan sports- og motionsinteresserede benytte sig af en række danske og internationale sites, hvor fællesskaber er i centrum.


Idans projekt ’Idrættens Iværksættere’ identificerede i 2008 bl.a. virksomhederne Endomondo, Swush.com, Enetpulse, Trophy Manager, ES Nation, Swirlnet og TracTrac, som alle i større eller mindre grad har arbejdet med at integrere sportsrelaterede fællesskaber på nettet for at øge motivationen, forbedre formidlingen eller forøge underholdningsværdien.



Idans aktiviteter
EASM 2012 Europas største konference om sports management, EASM 2012, finder sted i Aalborg, den 18.-21. september med Idan og Play the Game som medarrangør. Motions- og sportsvaner Idan følger op på ’Danskernes motions- og sportsvaner 2007’ med en ny undersøgelse, hvor 13.000 danskere bliver spurgt til deres deltagelse i sport og motion. Frivillighed i idrætten Læs Bjarne Ibsens og Karsten Østerlunds notat fra maj 2011 om forskellene på frivillighed i foreninger i forskellige specialforbund under DIF. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk