Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
24.04.2009

Kræver styr på engelsk fodbold


En ny rapport fra engelske parlamentarikere ønsker at mindske Premier League klubbernes ’økonomiske doping’.

Ikke mindre 27 anbefalinger til en bedre regulering af engelsk fodbold er kernen i en ny rapport ’English Football and its Governance’, som er skrevet af en tværpolitisk sammensat gruppe bestående af engelske parlamentarikere med interesse for den engelske nationalsport.

Centralt for gruppen ’All Party Parlaimentary Football Group’ står ønsket om at mindske den enorme gæld, som især de engelske Premier League klubber har stiftet de senere år.

Alene fra 2006 til 2007 blev den samlede gæld mere end fordoblet fra godt 1 mia. pund til knapt 2,5 mia. pund. Det vurderes, at den samlede gæld i dag overstiger 3 mia. pund (ca. 25 mia. kroner) blandt disse klubber.

Også UEFA ønsker stramninger

Rapporten kommer, samtidig med at Michel Platini, præsident for UEFA, ønsker at stramme de finansielle krav til europæiske klubber for at forhindre gældsprægede klubber i at dominere de europæiske klubturneringer.

Ifølge det engelske nyhedsbrev Soccer Investor skyldte Manchester United and Chelsea eksempelvis mere end 1 mia. pund væk tilsammen, da de spillede mod hinanden i sidste års Champions League finale i Moskva.

I lyset af finanskrisen kalder dette på handling, vurderer de engelske parlamentarikere.

Alan Keen, der er formand for All Party Parliamentary Football Group, indleder således med en appel til den engelske fodbolds klubledere, klubejere og interessenter om nøje at overveje rapportens anbefalinger.

Ifølge Alan Keen er rapportens hensigt at åbne for en debat om engelsk fodbolds åbenlyse problemer. Konkret anbefaler rapporten bl.a. et nyt licenssystem for alle professionelle klubber.

Støtter 6 +5-reglen

Ud over spørgsmålet om gældsbyrden udtrykker rapporten samtidig bekymring for udviklingen af engelsk fodbold, der synes at falde tilbage, hvad angår talentudvikling.

Rapporten støtter derfor det internationale fodboldforbund, FIFA’s forslag om en '6+5-regel', der går ud på at lægge et loft på fem udlændingene i de nationale ligaholds startopstillinger.

Argumentet er, at dette vil få klubberne til at fokusere på mere på udvikling af eget nationalt spillermateriale frem for at basere succesen på bevidstløst indkøb af mere erfarne udenlandske spillere. Spørgsmålet er dog, om en sådan regel vil være i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Supportere skal høres

Derudover argumenterer rapporten for, at klubbernes supportere skal inddrages mere direkte i klubbernes ledelse. Eksempelvis med valgte repræsentanter i de respektive bestyrelser.

Også i de overordnede regulerende organer skal supporterrepræsentanter have plads, anbefaler rapporten.

RKS



All Party Parlimentary Group består af 150 medlemmer af det engelske underhus (House of Commons). Alle partier er repræsenteret. Rapporten er baseret på en række eksperter og forskeres vidneudsagn samt øvrigt udarbejdet materiale.


All Party Parliamentary Football Group:

Hjemmeside


Download rapporten:

English Football and its Governance

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk