Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
11.05.2009

Kursus om sport og business


Idan er sammen med den journalistiske efteruddannelse Update vært for et kursus om sport og business for nordiske journalister i England i juni.

Idrættens Analyseinstitut har indgået samarbejde med den journalistiske efteruddannelse Update om at kombinere deltagelsen ved den internationale konference om sport og samfund, Play the Game, med et særligt forløb og sport og business for nordiske journalister.

Kurset finder sted sideløbende med Play the Game i Coventry i England dagene 7.-12. juni og inkluderer en lang række af de programsatte sessioner ved Play the Game om blandt andet match fixing, doping, korruption i international idræt og erfaringerne med mega events som OL i Beijing i 2008 og London i 2012. Kurset samler op på nogle af oplæggene fra Play the Game og inkluderer blandt andet separate møder med fremtrædende internationale journalister.

Desuden får journalisterne mulighed for at kigge bag kulisserne i en engelsk fodboldklub, idet Coventry City fra den næstbedste række, 'The Championship' inviterer den nordiske delegation til en særlig workshop med klubbens hårdt prøvede økonomidirektør og direktøren for det offentligt-private stadionanlæg, Ricoh Arena, der regnes som et af de mest moderne og veldrevne anlæg i England med en række forretningsområder ud over fodbold.

Selv om fodboldklubben sædvanen tro havde problemer i den netop afsluttede sæson, kan Ricoh Arena under de nordiske journalisters ophold eksempelvis byde velkommen til tre udsolgte koncerter med popgruppen Take That. 

Tilmelding senest den 14. maj til Update.

HeB



Læs mere om kurset på Updates hjemmeside: Update
Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk