Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
03.09.2009

Rio står stærkere i OL-kapløb


IOC’s rapport om de fire byer, der søger om OL i 2016, giver flotte karakterer til Rio de Janeiro. Men Chicago er fortsat favorit trods usikkerhed om økonomien.

Trods en IOC-evaluering med skønhedspletter regnes Chicago stadig som favorit til OL i 2016. Foto: Brian Tan.


Chicago er stadig favorit, når IOC på sin session i København den 2. oktober vælger værtsbyen for i 2016, men konkurrencen fra Rio de Janeiro kan blive hård.

I sin afsluttende rapport giver IOC’s evalueringskommission de bedste karakterer til Rio de Janeiros OL-bud efter at have besøgt alle fire kandidatbyer før sommer.

Forskellene er dog ikke større, end at rapporten konkluderer, at både Rio de Janeiro, Chicago, Tokyo og Madrid vil være i stand til at afholde legene.

Topkarakter til præsentation

Alligevel ligger Rio de Janeiro sandsynligvis bedre i feltet end før. Præsentationen og dokumentationen af Rio de Janeiros OL-plan bliver som den eneste i rapporten kaldt af ’meget høj kvalitet’. Desuden står Brasilliens kulturelle hovedstad stærkt på områder som finansiering, offentlige garantier og folkeligt engagement.

Omvendt sår rapporten tvivl om Chicagos finansiering af legene, som ifølge rapporten ikke lever op til IOC’s krav om en underskudsgaranti. Desuden bliver Chicagos kraftige satsning på privat medfinansiering, midlertidige arenaer og organisationskomiteens behov for at finde sponsorer for 1,83 mia. dollars om ikke direkte kritiseret, så dog bemærket.

Formanden for Chicago 2016, Patrick Ryan, har efterfølgende afvist, at de økonomiske indvendinger mod Chicago stadig er et problem. De er eller vil snart blive løst, mener han. På plussiden kan i øvrigt glæde sig over, at Chicago har en mere central og kompakt placering af de olympiske anlæg sammenlignet med Rio de Janeiro.

Kritiske kommentarer til Tokyo og Madrid

Rapporten er dog mere kritisk over for Tokyos uafklarede facilitetsplaner og relativt ringe folkelige opbakning til ansøgningen, mens Madrid bliver kritiseret for ikke at have tilstrækkelig styr på dele af organisationen. Rapporten konkluderer, at byens præsentation og dokumentation af sit OL-koncept var af ’varierede kvalitet’.

Blandt bookmakerne halter både Tokyo og Madrid da også efter Rio de Janeiro og ikke mindst Chicago, der som repræsentant for det vigtige nordamerikanske tv- og sponsormarked stadig er klar favorit til at løbe med værtskabet.

Et nyt kontinent i spil

Men intet er afgjort. Nye Gallup-tal viser fx, at den folkelige opbakning til legene i Chicago er faldet kraftigt, hvilket er noget man tager tungt i IOC. I dag støtter kun hver anden Chicago-borger ansøgningen.

Samtidig kan Rio slå på, at det vil være første gang, at legene kommer til Sydamerika - og at tidsforskellen til USA dermed heller ikke er noget problem.

Endelig kan Rio blive et nyt eksempel på en storby, der ligesom Barcelona formår at bruge OL til at sætte ekstra skub i en allerede positiv byudvikling, og som samtidig kan vise verden, at der er sket forbedringer i forhold til byens tunge sociale problemer og den medfølgende kriminalitet.

Om sådanne mere sociale overvejelser har betydning, får vi først en indikation af, når de lidt over 100 IOC-medlemmer har truffet deres afgørelse i København.

-bang



Hent IOC's rapport om de fire kandidatbyer:

IOC

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk