08.10.2009
Europæisk fodbold presset
Trods en omsætning på 11 mia. euro eksklusiv transferindtægter og pæn omsætningsvækst er der stadig udfordringer på bundlinjen i europæisk fodbold, viser UEFA’s seneste rapport om europæisk topfodbold.
Der er vækst at spore i europæisk fodbold, hvis man kigger på omsætningen.
Fra 2006 til 2007 steg den samlede omsætning i de bedste europæiske ligaer med ni procent, og i alt omsatte klubberne for 11 mia. euro.
Medtager man et estimeret beløb for de klubber, der ikke har opgivet deres finansielle nøgletal, vurderer UEFA, at den samlede europæiske omsætning i ligaerne nærmer sig 14 mia. euro. Den finansielle analyse dækker godt 84 procent af alle europæiske ligaklubber.
Tv-indtægter betyder mest
Tv-indtægterne står for 34 procent af de samlede indtægter i de europæiske klubber. Derudover kommer 24 procent fra reklame og sponsorering, 23 procent fra billetsalg, mens andre indtægter bidrager med de sidste 19 procent.
Der er dog store forskelle fra klub til klub i relation til, hvordan indtægtsstrømmene er fordelt. Eksempelvis betyder tv-indtægter mest for klubberne i de såkaldte ’Big 5’-ligaer: England, Tyskland, Spanien, Italien og Frankrig.
Forskellene viser sig også i den økonomiske polarisering, der findes mellem de forskellige nationale rækker.
Ifølge rapporten genereres 70 procent af de samlede indtægter i de europæiske fodboldrækker af 13 procent af klubberne. Disse klubber er ikke overraskende fra de fem store ligaer, der også dominerer europæisk fodbold sportsligt.
Dermed kan UEFA-rapporten ligeledes dokumentere en klar sammenhæng mellem UEFA-ranking og omsætning. Klubbernes økonomiske styrke er altså en god retningsgiver for deres sportslige placering.
Underskud
Men klubberne bruger også penge – og flere end de tjener. Under ét nåede klubbernes forbrug i 2007 11,2 mia. euro, hvilket altså resulterer i et samlet underskud på 200 mio. euro.
Hovedårsagen skal findes i udgifterne til spillere og øvrig stab. Gennemsnitligt ligger forholdet mellem omsætning og lønforbrug (såkaldt omsætning/løn-ratio) på 57 procent.
Men tallet dækker over store forskelle, idet næsten 30 procent af klubberne bruger fra 70 procent til mere end 100 procent af deres indtægter på lønudgifter.
Heroverfor står 28 procent, der bruger mindre end 45 procent af indtægterne på løn, mens den største gruppe af klubber, 43 procent, bruger mellem 45 og 70 procent på løn. Ikke overraskende står spillerlønninger for den største del af lønudgifterne.
Financial fairplayDer er dog også gode nyheder at spore. Ifølge UEFA-rapporten har 53 procent af de europæiske klubber opnået mindst et nul-resultat i 2007, selvom 23 procent af klubberne omvendt har haft underskud på mere end 20 procent af omsætningen.
Hertil kommer, at hver tredje klub har større gæld end aktiver. Især disse klubber må stramme sig an i fremtiden, hvis de vil deltage i de europæiske turneringer. Således vedtog UEFA’s bestyrelse på sit seneste møde i september at udbygge sit klublicenssystem, så det kommer til at omfatte en række principper om 'finansiel fairplay' blandt de professionelle klubber.
Principperne skal konkretiseres og indføres gradvist i alle UEFA-lande over de næste tre år. Ud over det centrale krav om balance i klubbernes økonomi kommer det også til at omfatte anbefalinger og retningslinjer for lønniveau og køb af spillere.
I 2008/2009-sæsonen havde 72 procent af alle de 53 medlemsorganisationer i UEFA indført nationale licenssystemer ud over det, som UEFA kræver som betingelse for, at klubberne kan være med i de europæiske turneringer.
RKS
|