Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
18.12.2009

Nyt netværk om eliteidræt


Idan og Syddansk Universitet går ind i et stort internationalt forskningsprojekt, der skal finde faktorer, som leder til succes i international eliteidræt.

Strategierne og politikkerne i dansk eliteidræt kommer med i puljen i det hidtil største internationale komparative projekt om 'faktorer, der leder til succes i international eliteidræt' (SPLISS).

Idan har med senioranalytiker Rasmus K. Storm som projektansvarlig fået adgang til SPLISS-projektet, som ledes af en styregruppe af rutinerede forskere fra Holland, Belgien og Storbritannien, som i 2006 gennemførte et pilotstudie af eliteidræts-strategierne i seks lande.

I det nye projekt forventes 15-20 nationer at deltage i projektet, der bygger på en metodik, hvor mere end 100 kritiske 'succesindikatorer' opdelt i ni forskellige søjler analyseres med såvel kvalitative som kvantitative metoder i de deltagende nationer.


Ved at sammenligne indikatorer som eksempelvis økonomi og organisering, støttesystem for de eliteaktive, talentidentifikation og talentrekruttering, trænersituationen, konkurrencemiljø, forskning, medie- og sponsorsituationen i de deltagende lande efter en fælles metodik, får man det bedst mulige billede af eliteidrætsklimaet i de enkelte lande samt et indblik i styrker og svagheder i de enkelte landes eliteidrætssystemer og de sportslige konsekvenser deraf.

Samarbejde med Syddansk Universitet

Danmarks Idræts-Forbunds bestyrelse har bevilget en økonomisk støtte på i alt 304.000 kr. til projektet i 2010 og 2011.

Den øvrige del af omkostningerne til det omfattende projekt dækkes i første omgang af egne midler og gennem et intensiveret samarbejde med Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, hvor lektor Jørn Hansen bliver hovedansvarlig for projektet. Idan og SDU vil undervejs i satsningen søge yderligere forskningsmidler til projektet.

Idan og SDU vil i fællesskab skabe synergier af projektet ved at tilknytte studentermedhjælpere og specialestuderende til afgrænsede opgaver og ved at danne en fælles SPLISS-gruppe af forskere med speciale i eliteidræt og eliteidrættens strukturer.

Projektet vil resultere i danske udgivelser om eliteidrætsklimaet i Danmark, men samtidig vil den overordnede projektledelse i SPLISS-projektet med udgangspunkt i resultaterne fra de deltagende lande udarbejde internationale publikationer, der rangordner landenes eliteidrætssystemer på en række indikatorer. Derved får dansk idræt en uvildig og videnskabelig målestok for eliteklimaet herhjemme i sammenligning med andre nationer.

I første omgang deltager Idan og SDU i det overordnede studie 'Competitiveness of nations in elite sports', der forventes publiceret i 2012. Men projektet forventes at give yderligere afkast i form af en række mindre studier, der går mere i dybden med enkelte faktorer inden for eliteidræt.

De overordnede målsætninger

De overordnede målsætninger for SPLISS-samarbejdet er følgende:

  • At udvikle og koordinere ekspertise i eliteidrætsforskning på det politiske og strategiske niveau 
  • At dele ekspertise med beslutningstagere og forskere over hele verden 
  • At udvikle teorier, metoder og strategier til at måle og sammenligne nationale elitesportspolitikker samt at sammenligne de deltagende lande med andre elitesportsnationer 
  • At skabe et forum for komparativ forskning og analyse af eliteidrætsstrategier

Samarbejdet med SDU er samtidig en udvidelse af samarbejdet mellem Idan og Institut for Idræt og Biomekanik. Aktuelt samarbejder de to institutioner om tre ph.d.-projekter med fokus på henholdsvis 'Breddeidrættens kommercialisering', 'Professionel idræt i Danmark' og 'Befolkningens idrætsvaner'.



Yderligere oplysninger:
Direktør Henrik H. Brandt, Idan, 2921 0972
Senioranalytiker Rasmus K. Storm, Idan, 2921 0974
Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk