Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
05.01.2010

Fokus på det nordiske arenaboom


Konference i Malmö Arena den 10. februar sætter fokus på perspektiverne i de senere års nordiske arenaboom. Mød den svenske arenamatador, Percy Nilsson.

På trods af finanskrise og økonomiske trængselstider i den professionelle sport er der fortsat udsigt til stor byggeaktivitet af store opvisningsarenaer, skøjtehaller og moderne stadionanlæg i de nordiske lande i de kommende år.

Den heftige byggeaktivitet og de hede drømme om flotte opvisningsanlæg i mange kommuner er baggrunden for, at det svenske konsulentfirma, Arenaprojekt, den 10. februar inviterer til Nordic Arena Summit i Ørestadsregionens prestigehal, Malmö Arena.

Arenaens excentriske bygherre, Percy Nilsson, vil være blandt talerne på konferencen. Det er først og fremmest Percy Nilssons visioner om topsport, underholdning og byudvikling i Malmö-bydelen Hyllie, der har skabt Malmö Arena.

Faldgruber

Konferencen henvender sig til kommuner, professionelle sportsklubber, idrætsforbund og byggebranchen generelt. Arrangøren Sven-Åke Wikers har tilrettelagt programmet, så man kommer hele vejen fra de hede drømme via projekteringen til de praktiske erfaringer med den færdige facilitet.

I dette forløb er der mange faldgruber, som Idrættens Analyseinstitut tidligere har behandlet på konferencer som 'Idrættens største Arenaer' i 2007 og 'Idrættens Rum og Rammer' i 2009.

Det svenske arrangement har et lidt bredere, nordisk perspektiv. Foruden oplæg med syv forskellige oplægsholdere får deltagerne en rundvisning i Malmö Arena.

Arrangøren af Nordic Arena Summit, Sven Åke-Wikers, har erfaring fra bl.a. byggeindustrien, topidræt, projektudvikling og hoteldrift. Han driver i dag firmaet Arenaprojekt, der har rådgivet mere end 20 større arena- og stadionprojekter i Norden i fasen fra idé til færdigt projekt.

HeB

Programmet:

08.00-08.30: Registrering med morgenkaffe

08.30-09.00:
Det nordiske perspektiv – er der behov for alle arenaer, eller er det en kamp på markedsføring?

09.00-09.40:
Det internationale perspektiv - ligheder og forskelle i synet på arenaer og arenaudvikling sammenlignet med Norden

09.40-10.15: Formiddagskaffe

10.15-10.45: Hvordan man angriber et arenaprojekt - fra lokalisering og forretningsplan til omkostningsstyring og konkrete tips

10.45-11.15:
Hvilke aftalespørgsmål er vigtige, og hvordan håndterer man udstykker i arenaer?

11.15-11.45:
Hvordan kan et arenaprojekts omkostninger sænkes og beslutningsgrundlaget forbedres ved hjælp af ny teknik som 3D-projektering og BIM (Building Information Modeling)?

11.45-12.45: Lunch

12.45-13.30: 20x20-præsentationer af dagens sponsorer

13.30-14.00:
Udfordringer og løsninger i forbindelse med at skabe god arkitektur og effektive arenaer på et nordisk marked

14.00-14.30:
Hvordan projekterer man og fylder en arena med et indehold, som sælger?

14.30-15.00: Eftermiddagskaffe

15.30-16.15: Malmö Arena, en rejse - fra idé til drift

16.30-17.30:
Eksklusiv rundtur i Malmö Arena



Læs mere på konferencens hjemmeside:

Nordic Arena Summit

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk