Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
17.02.2010

Fakta om den nye spillelov


Alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten indgik den 4. februar et forlig om hovedlinjerne i en ny spillelovgivning, der gør op med Danske Spils over 60-årige eneret på at udbyde en række spilformer i Danmark.

Kommercielle spiludbydere kan fra 2011 søge licens til at udbyde en række landbaserede og internetbaserede spil, herunder sportsspillene, i fri konkurrence med Danske Spil. Lovforslaget er sendt i høring indtil den 5. marts, derefter forestår behandling i Folketinget.

Det nuværende Danske Spil splittes op i et statsligt monopol ‘Danske Lotterier’ og et konkurrenceudsat datterselskab ‘Danske Sportsspil’.

Lovkomplekset består af en spillelov, der regulerer spillemarkedet (licenser mv.), og en afgiftslov. Desuden fremsættes en ejerskabslov om statens ejerskab i Danske Spil samt en uddelingslov i Kulturministeriets regi med nøglen for fordeling af overskuddet fra Danske Lotterier til til idræts- og kulturformål m.v. Lovforslaget ændrer ikke på fordelingsnøglen mellem beløbsmodtagerne.

‘Danske Lotterier’ får som hidtil monopol på de væsentligste rene ‘heldspil’ som forskellige udgaver af lotto, skrabespil samt onlinebingo. Desuden bevares DanTotos monopol på hestespil.

Det statslige datterselskab, ‘Danske Sportsspil’, skal konkurrere med private udbydere på de mere færdighedsbetonede spil som oddset (bookmaking) og tips. ‘Danske Sportsspil’ samt andre udbydere kan ligeledes få licens til online kasino- og pokerspil. Danske Spil har hidtil ikke udbudt online kasino- og pokerspil.

Licensbetingelser

På den liberaliserede del af spillemarkedet skal licenshaverne betale 20 pct. i afgift af bruttospilleindtægten (indskud fratrukket gevinster). Foruden statsafgiften skal licenshavere med en fuld licens til alle spil betale ca. 2-3 mio. kr. i årlige licensgebyrer.

I fremtiden vil udlodningen til beløbsmodtagerne udelukkende ske via overskuddet fra Danske Lotterier. Desuden vil Klasselotteriets overskud indgå i puljen til udlodning blandt beløbsmodtagere.

Automatmarkedet vil fortsat være liberaliseret. Danske Spil kan drive datterselskabet Danske Automatspil i fri konkurrence med andre udbydere. Private operatører vil fortsat kunne få licens til at drive landbaserede kasinoer, og velgørende eller almennyttige organisationer kan som hidtil få tilladelse til at afholde lotterier (lodsedler etc.).

Afskærmning af marked

Forbuddet mod at annoncere for eller formidle spil fra (online)udbydere uden licens i Danmark vil fortsat gælde. Annonceforbuddet suppleres med en afskærmning af spillemarkedet i form af et forbud mod at formidle betalinger eller internetadgang til udenlandske spiludbydere uden licens. Straframmen er op til seks måneders fængsel eller bøde eller op til et års fængsel i skærpende tilfælde.

I praksis vil Spillestyrelsen informere internetudbydere og pengeinstitutter, hvis de skal spærre for adgang eller betaling til spiludbydere, der via internettet overtræder dansk lov.

HeB



Læs også artiklen i Idans nyhedsbrev nr. 29 fra februar 2009, som sætter fokus på den nye spilleovgivning:

Nyhedsbrev


De øvrige større artikler om spilleloven kan også læses på Idan.dk:

En ny æra for idrætten

Spillemarked på usikker grund

Analyse: Idrættens store gevinst

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk