Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
31.03.2010

Bred støtte til multiarena


Et enigt rådhus støtter, at Københavns Kommune går ind i opførslen af en ny multiarena i Ørestaden. Udfordringen bliver at fylde den.

AEG's oprindelige skitse til en arena i København. Tegning: AEG.


Arenaprojekter til trecifrede millionbeløb deler ofte de lokalpolitiske vande i Danmark, og store byggeprojekter i København har mildt sagt ofte en svær gang på jord.

Men der var enighed over hele linjen fra, da Københavns Borgerrepræsentation den 25. marts sagde ja til, at kommunen nu skal gå i spidsen for at få bygget en ny multiarena i København.

Sammen med Realdania Fonden og det offentlige udviklingsselskab By & Havn vil kommunen underøsge muligheden for at etablere et selskab, der kan stå for opførelsen af en arena med plads til 15.000 tilskuere. Forventes pris: Én milliard kroner plus en grund i Ørestaden til 300 mio. kr.

Kommunen og Realdania skal tilsammen stille med 400-500 mio. kr., hvoraf kommunen tegner sig for de 200. De manglende 500-600 mio. kr. til byggeriet
skal komme andre kilder, f.eks. lån. Men ambitionen er, at en forpagtningsafgift kan forrente de lån, der bliver optaget. Grunden bliver By & Havns bidrag til
festen.

AEG gik kold undervejs

Beslutningen om at satse på et nyt kommunalt og fondsejet arenaselskab er en konsekvens af, at den internationale underholdningskoncern AEG måtte opgive at finde pengene til det nye arenabyggeri, selv om man havde vundet retten til et 30-årigt rente- og afdragsfrit kommunalt lån og driftsstøtte fra både Sport Event Denmark og Region Hovedstaden.

Men AEG kan stadig få en central placering i en ny arena som operatør, og koncernen er derfor ikke ude af spillet.

Den største udfordring bliver sandsynligvis at finde de nogle ’ankersporter’, der kan fylde arenaen, når der ikke kommer et håndbold- eller ishockey-VM forbi.

Et selskab som AEG kan selv trække koncerter og underholdningsevents til København. Til gengæld er der kun en svag tilskuertradition i Danmark, hvor ingen  indendørs sportsgrene er i nærheden af at trække 10.000-14.000 tilskuere om ugen. Selv i det ishockeyglade Sverige spiller et hold som Djurgården kun se sine slutspilskampe i Stockholms multiarena, Globen.

På arenakonferencen Nordic Venue Forum i Stockholm bad vicepræsidenten for AEG Facilities Europa, Brian Kabatznick, om bud på ankersporter i en københavnsk arena og pegede selv på håndbold som den bedste mulighed fulgt af ishockey og basketball som mere usikre kandidater.

”Men du kan bygge en stor grad af fleksibilitet og funktionalitet ind i disse arenaer, så ved at afskærme de øvre områder, kan du stadig få en meget effektiv og velfungerende opstilling med 7.000 pladser. Og selv hvis du kun har det halve besat til basketball, håndbold eller ishockey, vil det stadig virke rimeligt godt og intimt,” vurderede Brian Kabatznick.

-bang



Læs også artiklen i Idans nyhedsbrev, Overblik:

Nyhedsbrev

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk