Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
24.08.2010

DGI lancerer nyt motionssite


DGI har åbnet et nyt motionssite, der vil motivere flere voksne til at dyrke motionsidrætter gennem events, træningsprogrammer og muligheden for at møde andre online.

Virtuelle arenaer på nettet for idrætsudøvere er inde i en rivende vækst. Nu har Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger slået dørene op for motionssitet ’vorespuls.dk’, der satser på at motivere især voksne til at dyrke mere idræt.

Hjemmesiden har fokus på fire idrætsgrene: Løb, svømning, cykling og kajak. Ifølge DGI appellerer de fire idrætsgrene bredt, ligesom mange vælger at dyrke dem alene. Det sidste er væsentligt, da DGI med Vores Puls ønsker at nå ud til nye grupper af voksne uden for DGI’s traditionelle foreningsliv og fastholde dem i aktivitet.

”Motion er ikke bare sjovt, det er også sundt og vigtigt for at få et længere liv med større livskvalitet. Men det forudsætter, at man motionerer regelmæssigt, og det hænger for de fleste sammen med, at de skal motiveres til det. Derfor tror vi på, at vi med det nye site og de tilknyttede aktiviteter rammer et behov, som mange danskere har for at komme i gang med at motionere og fastholde den regelmæssige motion,” siger Søren Møller, formand i DGI, i en pressemeddelelse.

Events over hele landet

Ud over artikler målrettet de fire idrætsgrene med rådgivning om bl.a. træning er muligheden for at oprette særlige grupper sammen med ligesindede brugere en af nøglefunktionerne på sitet.

Desuden kan man gratis modtage ’motivationsmails’ eller benytte sig af muligheden for at deltage i de idrætsarrangementer, som med jævne mellemrum vil finde sted over hele landet. De første afvikles i den kommende måned.

Alle funktioner på det nye site er gratis og uden annoncer takket være bl.a. et millionsponsorat fra Nykredit, som begrunder sit engagement med, at man gerne vil være med til at løfte den samfundsudfordring, det er, at mange danskere dyrker for lidt motion.

I alt bidrager Nykredit til projektet med 12 mio. kr. over de næste fire år.

-bang



Det nye motionssite:

Vores Puls
Læs også DGI's pressemeddelelse:

Pressemeddelelse

Idans aktiviteter
EASM 2012 Europas største konference om sports management, EASM 2012, finder sted i Aalborg, den 18.-21. september med Idan og Play the Game som medarrangør. Motions- og sportsvaner Idan følger op på ’Danskernes motions- og sportsvaner 2007’ med en ny undersøgelse, hvor 13.000 danskere bliver spurgt til deres deltagelse i sport og motion. Frivillighed i idrætten Læs Bjarne Ibsens og Karsten Østerlunds notat fra maj 2011 om forskellene på frivillighed i foreninger i forskellige specialforbund under DIF. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk