Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
28.09.2010

Fokus på inaktive børn og unge


Ambitiøs konference i Malmö, den 30. november præsenterer 50 innovative løsninger, som sætter ind mod fysisk inaktivitet blandt børn og unge. Samtidig arrangerer Sundhedsstyrelsen to konferencer i sin Get moving-kampagne.

Ved hjælp af et såkaldt ’levende løsningsgalleri’ med mere end 50 forskellige innovative løsninger sætter konferencen 'Nordic Movement Solutions' fokus på, hvordan innovative løsninger i bl.a. skolen, hjemmet og byrummet kan øge lysten til leg og bevægelse blandt de 33 pct. af børn og unge i Norden, som i dag er inaktive.

Konferencen afholdes i Malmös gamle slagtehus den 30. november fra kl. 8-18, hvor diskussioner og videndeling mellem forskellige faggrupper som institutionsledere, kommunaldirektører og byplanlæggere skal være med til at udvikle de bedst mulige løsningsmodeller.

Bag konferencen står Nordisk Ministerråd, Nordisk InnovationsCenter, Kræftens Bekæmpelse og MandagMorgen, den 30. november fra kl. 8 -18.


Get moving 2010

Som led i Sundhedsstyrelsens 'Get moving-kampagne' bliver der her i efteråret desuden afholdt to mere traditionelle konferencer med en fokus på inaktive børn og unge fra 11-15 år.

Hovedformålet med ’Get moving 2010’-konferencerne er at formidle viden og komme med inspiration til, hvordan kommuner kan få mere gang i de fysisk inaktive børn og unge ved at belyse forskellige indgangsvinkler til, hvordan det er muligt at gribe udfordringen an.

Bl.a. vil ungdomsforsker Søren Østergaard holde oplæg om kommunikation til børn og unge, og kommunale oplægsholdere vil formidle eksempler på ’best practice’ fra den kommunale verden.

Konferencen afholdes to steder i landet: Første arrangement er i Idrættens Hus i Brøndby den 9. november, og det andet arrangement er i Vingstedcentret ved Vejle den 15. november. Begge dage fra kl. 10-16. Tilmelding er gratis og foretages via Get movings hjemmeside.

Get moving-kampagnen er et samarbejde mellem blandt andre Sundhedsstyrelsen, DGI og Dansk Skoleidræt. Kampagnens mål er at få børn og unge til at være aktive mindst en time om dagen og syv timer om ugen.

HeB/PF



Tilmelding og praktiske oplysninger:
 

Nordic Movement Solutions


Get moving 2010

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk