Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
29.11.2010

EU støtter motionsdopingindsats


Med støtte fra EU er en række lande gået sammen om projektet ’Strategy for Stopping Steroids’, der skal danne overblik over indsatsen mod motionsdoping i Europa.

EU har givet tilsagn om at støtte projektet ’Strategy for Stopping Steroids’ med ca. 1,7 mio. kr. Projektet skal se nærmere på indsatsen mod motionsdoping i en række europæiske lande.
 
Anti Doping Danmark er initiativtager til projektet, hvor Danmark samarbejder med antidopingagenturer fra Cypern, Polen, Sverige og Holland.

Anti Doping Danmark peger på et stigende problem med motionsdoping, og at et samarbejde af denne slags kan være med til at udvide antidopingindsatsen i Europa:

”Det er vores håb, at den viden, som vi indsamler og udgiver kan motivere og inspirere til at indsatsen på området i Europa bliver løftet,” siger leder af oplysning i Anti Doping Danmark, Jakob Berget, på Anti Doping Danmarks hjemmeside.

Indsamling af viden

Hver af deltagerlandenes nationale viden om motionsdoping skal indsamles. Herunder hvor stort omfanget af motionsdoping er, tiltag på området, evalueringer af tiltag, lovgivning, distributionen af de ulovlige stoffer og en række andre relevante perspektiver.

Samtidig skal projektet samle relevante organisationer og personer, der har viden på området for motionsdoping, for derigennem at kvalificere eksisterende tiltag og udvikle nye initiativer.

I den forbindelse vil Anti Doping Danmark være vært for en afsluttende europæisk konference i Danmark i 2012, hvor nationale antidopingorganisationer, forskere, politikere og andre relevante personer vil blive inviteret.

Resultaterne af indsamlingen af viden og konferencens konklusioner bliver samlet i en opsummerende rapport, der skal vejlede om ’good practice’ i bekæmpelselsen af motionsdoping. Rapporten skal oversættes og distribueres til alle EU-lande.

DT



Læs Anti Doping Danmarks omtale af projektet: Artikel
Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk