Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
13.12.2010

Schweiz vil undersøge korruption


Efter de seneste korruptionsafsløringer i FIFA vil Schweiz undersøge, hvordan korruptionen kan mindskes i landet, der huser verdens største idrætsorganisationer.

Schweiz vil bekæmpe muligheden for korruption i de store idrætsorganisationer, som har deres hovedsæde i landet. Foto: Ed Coyle


Schweiz er endnu en gang kommet i verdens søgelys efter afsløringer af korruption i det internationale fodboldforbund, FIFA, der som så mange andre internationale sportsorganisationer har hovedsæde i landet.

Det er langt fra første gang, at en af de store idrætsorganisationer med hovedsæde i Schweiz bliver anklaget for korruption, og anklagerne bekymrer, indrømmer den schweiziske sportsminister Ueli Maurer. Tidligere har bl.a. også Den Internationale Olympiske Komité, IOC, været indblandet i korruptionssager, der vakte international opmærksomhed.

Ueli Maurer har efter de seneste måneders medieblæst om korrupte medlemmer af FIFA's eksekutivkomité bedt det schweiziske forbundsministerium for sport (Bundesamt für Sport, BASPO) igangsætte en undersøgelse af korruptionen i de internationale specialforbund med hovedsæde i landet med henblik på at finde måder at bekæmpe den, skriver nyhedsbrevet Inside the Games.

Organisationer med særlige regler

”Det er klart, at Schweiz er forpligtet til at gøre noget for at bekæmpe korruption, når vi har mange internationale organisationer med hovedkvarter i Schweiz. Vi ønsker at vise et godt eksempel ved at løse dette problem. Men at løse dette spørgsmål bliver ikke nemt, når vi har organisationer med deres regler, nationale og international lovgivninger og globale problemer,” sagde Ueli Maurer på en pressekonference den 7. december.

Op mod 50 store internationale idrætsorganisationer, herunder IOC, FIFA og UEFA, har deres hovedsæde i Schweiz. Idrætsorganisationerne er som selvstændige 'foreninger' i Schweiz fritaget fra en række at landets love og regler, herunder også love mod korruption.

Kritik af Schweiz

En anden ekspert i korruption, den tidligere leder i Verdensbanken med ansvar for bl.a. antikorruption, Daniel Kaufmann, som nu er seniormedlem af tænketanken Brookings Institution lyder kritikken, at Schweiz tilbyder ly for ugennemsigtige og dårligt styrede organisationer.

”Schweiz har tilladt FIFA og andre internationale sportsorganisationer at arbejde uden nogen form for gennemsigtighed,” sagde Daniel Kaufmann sidste måned til magasinet Market Watch.

DT



Læs hele Inside the Games’ artikel: Artikel
 Læs om de seneste FIFA-afsløringer: Artikel
Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk