17.12.2010
Århus på jagt efter idrætspotentialer
Som kandidatby til Europæisk Kulturhovedstad 2017 har Århus kortlagt kommunens idrætsliv. Resultaterne kan inspirere byens idrætsliv.
Hvad har vi egentlig på hylderne her i kommunen? Kan vi blande kortene på en ny måde og inddrage nye aktører i idrætslige satsninger og derigennem skabe nye idrætslige tilbud og oplevelser for byens borgere og besøgende?
Århus Kommune bad i foråret Idrættens Analyseinstitut (Idan) om at lede efter svarene på de ovennævnte spørgsmål som led i en større række af kortlægninger af byens idrætsliv, kulturliv og kreative miljøer.
Svaret fra Idan i rapporten ‘Idræt og motion – hvor er Århus?’ er entydigt: Århus har masser af interessante idrætsvarer på hylderne og store muligheder for at få endnu flere, uanset om baggrunden for kortlægningen, byens ansøgning om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017, krones med held i konkurrencen med andre danske byer.
Men hvad har de så på hylderne i Århus?
Mere end man umiddelbart skulle tro, hvis man ikke kender andet til byens idrætsliv end den rutinemæssige medie-dækning af dårlig økonomi og smerter i den sportslige selvforståelse hos AGF eller uforløste drømme i århusianske eliteklubber om sponsorkroner fra store erhvervsvirksomheder med hovedsæde i hovedstadsområdet eller driftigheden på eventområdet hos naboerne i Herning eller Horsens.
Århus Kommune har store muligheder på idrætsområdet i de kommende år – måske også større end de fleste andre danske eller europæiske byer på samme størrelse.
Både storby og provinsby
Forklaringen ligger i den gamle kliché om Århus som både storby og provinsby. De kolde fakta om byens idrætsliv bekræfter klichéen, der rummer stort potentiale.
På den ene side har Århus storbyens brede palet af specialidrætsgrene og standardiserede idrætsfaciliteter til næsten alle tænkelige discipliner. Kommunen er blandt pionererne i forhold til målrettede satsninger på events via Sport Aarhus Events og eliteidræt via Fonden Eliteidræt Århus. Man skal lede langt efter kommuner med samme bredde i tilbuddene til unge idrætstalenter målt på idrætsgrene, elitefaciliteter og uddannelsestilbud.
Samtidig har Århus stærke institutioner i form af seminarier, arkitektskole, Institut for Idræt, universitet, journalisthøjskole, idrætshøjskole osv., der kan og bør aktiveres i forskellige idrætslige sammenhænge. De mange idrætsaktive studerende i byen skaber i sig selv dynamik i idrætslivet.
Kommunen rummer inden for Ringgaden storbyens voksende kommercielle fitness-sektor og en snert af den vildtvoksende streetkultur og projektkultur, der også præger storbyen København på godt og ondt. Storbykulturen har den knapt så positive egenskab, at den skaber en event- og forbrugerkultur uden den store grobund i byens lokale græsrodsmiljøer.
Derfor er det positivt, at Århus-idrætten i modsætning til København samtidig rummer provinsbyens ‘trygge’ foreningskultur. Det århusianske foreningsliv er langt stærkere end i Københavns Kommune med sin forankring i byens kvarterer og mange ressourcestærke, flerstrengede foreninger (se figur 1 og 2).
En storby som København har ganske enkelt ikke den palet af ressourcestærke foreninger som TST, AGF, Århus 1900, BMI, HEI, TMG, Skovbakken, Lystrup m.fl., der præger idrætslivet i Århus. Samtidig er tilgængeligheden til og borgernes tilfredshed med idrætsfaciliteterne markant bedre i Århus end i København.
Figur 1: Foreninger og selvorganiseret idræt fører an i Århus (voksne/pct.)
Figur 2: En stor andel af de århusianske foreninger er flerstrengede (pct.)
Stærke frivillige ressourcer
Potentialet ved de stærke lokale idrætsmiljøer er enormt, hvis man med kommunen som dynamo og fødselshjælper kan engagere foreningerne og deres frivillige i sociale indsatser, facilitetsdrift, events og andre idrætslige eller kulturelle satsninger. Forskellen på århusianernes og københavnernes engagement i det frivillige foreningsliv er forbløffende (se figur 3).
Den tredje dimension i den århusianske idrætskultur er nærheden mellem byrum og attraktive natur- eller rekreative områder i alle kvarterer af byen. Kortlægningen dokumenterer, at de lettilgængelige skov- og naturarealer og adgangen til strand og vand fra den centrale by i høj grad præger århusianernes idrætslige aktiviteter.
De naturlige omgivelser giver nogle lavthængende frugter på motions- og eventområdet, som man let overser. Når nu Århus Kommune alt andet lige er for lille til at fylde en prestigefuld multiarena med meningsfuldt indhold eller bæredygtig økonomi, kan man i stedet satse de innovative ressourcer på at udvikle attraktive ruter og udendørs faciliteter eller byens mange motionsevents med tusindvis af deltagere endnu mere.
Figur 3: Mange århusianske foreningsmedlemmer er frivillige (pct.)
Idrætten som del af Kulturhovedstaden
Der er i europæisk kulturbysammenhæng kun ringe tradition for at tænke idrætten som en integreret del af programmet.
Argumentet for at tage idrætten med på kulturbyvognen er ikke mindst, at foreningsidrætten i Danmark uden konkurrence er den største folkelige bevægelse og den del af den frivillige sektor, som engagerer flest mennesker. Samtidig er kulturbegrebet akkurat som idrætsbegrebet under udvidelse. Idræt og kultur flyder ofte sammen, når man taler om events, større arenaer, attraktive byrum, kreative erhverv, kropskultur og iscenesættelse, frivillighed osv.
HB
Hent rapporten 'Idræt og motion - hvor er Århus?': Rapporten Artiklen er bragt i Idans nyhedsbrev 36: Nyhedsbrev 36 |