Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
19.01.2011

Millionstøtte til integrationsprojekt


DGI har fået 5,3 mio. kr. til sit integrationsprojekt ’Idræt Plus’, der skal aktivere flere unge med anden etnisk baggrund i foreningsidrætten.

Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger har fået 5,3 mio. kr. over tre år til organisationens arbejde med at integrere unge nydanskere i idrætsforeningerne.

Pengene, der er bevilliget af Integrationsministeriet, går til projektet ’Idræt Plus’, der har som målsætning at øge andelen af unge nydanskere i foreningerne. Projektet skal i første omgang motivere flere unge til at dyrke idræt i en forening, men vil også få fokus på at tilbyde idrætsrelaterede uddannelser.

”Vi tror, at en træner- eller lederuddannelse inden for idræt vil styrke de unges motivation til at fortsætte i foreningslivet på længere sigt, og det er jo også som træner eller leder, de for alvor møder frivillighedskulturen og lærer den at kende,” siger chefkonsulent for DGI Integration, Ilir Shkoza, i en pressemeddelelse.

Vil øge foreningsdeltagelse

DGI håber at kunne få 800 unge nydanskere gennem projektet, som bliver igangsat i omkring fem af DGI’s 16 landsdelsforeninger

Mere overordnet er det DGI’s målsætning, at andelen af nydanskere i den organiserede idræt i 2015 skal op på samme niveau som i resten af befolkningen, hvilket vil kræve et stort løft i gruppens organiserede idrætsdeltagelse.

Ifølge DGI er cirka ti procent af befolkningen af anden etnisk baggrund end dansk, mens andelen af nydanskere i DGI’s foreninger vurderes at ligge i underkanten af fire procent. Skal procentandelen i foreningerne op på ti procent, kræver det derfor en tilvækst på små 100.000 nydanske medlemmer i foreningerne under DGI.

-bang



Læs DGI’s pressemeddelelse:

Pressemeddelelse

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk