Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
30.03.2011

Kritisk debat om dopingpolitik


International Network of Humanistic Doping Research afholder i august sin fjerde dopingkonference i Aarhus med markante talere på gæstelisten.

Foto: Vangelis Thomaidis


Opdateret den 23. juni 2011
Er indsatsen mod doping altid rational og effektiv eller i visse tilfælde mere et udtryk for en uheldig symbolpoltik?

Det er et af hovedspørgsmålene på konferencen ’Anti-doping – rational politics or moral panic’, som International Network of Humanistic Doping Research afholder på Aarhus Universitet i dagene den 18.-19. august 2011.

Konferencen lægger op til en bred diskussion af rationalet bag og konsekvenserne af kampen mod doping med den praksis, der er på området i dag.

Bl.a. tager konferencen et nærmere kig på atleternes mindskede frihed, når de skal stå til rådighed for dopingtests på alle tider af døgnet og uden for konkurrence i et kontrolsystem, som endnu ikke er finmasket nok til at fange alle dopingsyndere blandt atleterne.

Program med markante navne

En række nationale og internationale forskere med ekspertise på dopingområdet er blandt oplægsholderne på konferencen, hvor de vil belyse emner som bl.a. myter om doping, biologiske pas og mediernes formidling af doping.

Blandt oplægsholderne er professor John Hoberman fra University of Texas, der vil begrunde, hvorfor WADA ikke kan vinde kampen mod doping. Og fra Danmark vil bl.a. Eva Smith fra Københavns Universitet diskutere, om de set med juridiske briller meget vidtgående dopingbestemmelser kan få en afsmittende effekt på andre områder.

En anden markant taler bliver den engelske sociolog Frank Furedi, som har beskæftiget sig indgående med tendenserne til 'moralsk panik', når trusler mod den offentlige orden eller moral blæses op i samfundsdebatten og samtidig misbruges politisk.

Desuden er er generalsekretæren for det internationale dopingagentur WADA, David Howman, at finde i konferencens program. Howman har i den seneste tid være fremme med udmeldinger om behovet for en mere systematisk bekæmpelse af kriminalitet i sportsverdenen, hvor dopingbagmændene ifølge WADA-generalsekretæren også er involveret i andre former for kriminalitet som korruption og match-fixing.

Institut for Idræt ved Aarhus Universitet er base for International Network of Humanistic Doping Research.

-bang/DT



Læs mere om konferencen og programmet: Konferencen
Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk