Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
29.06.2011

FCN modtog ulovlig støtte


Med en for lav lejepris har fodboldklubben FC Nordsjælland fået konkurrenceforvridende offentlig støtte fra Furesø Kommune, lyder en afgørelse fra Konkurrencerådet.

Med en væsentlig lavere pris for lejen af Farum Park Idræts- og Kulturcenter sammenlignet med det generelle prisniveau for konferencecentre har FC Nordsjælland haft en økonomisk fordel i forhold til andre centre af den type.

Fodboldklubben har derfor fået konkurrenceforvridende ulovlig støtte fra Furesø Kommune, er konklusionen i sagen, som Konkurrencerådet netop har afgjort.

Prisen for at leje anlægget har siden år 2000, hvor aftalen blev indgået, ligget for lavt, og ifølge Konkurrencerådet har der ikke været særlige omstændigheder, der har påkrævet en særligt lav lejepris.

Slipper for tilbagebetaling

Siden FC Nordsjælland (dengang Farum Boldklub) indgik lejeaftalen med Furesø Kommune (dengang Farum Kommune) er det blevet til 11 år med den fordelagtige aftale.

Normalt foreskriver loven om konkurrenceforvridende offentlig støtte, at den ulovlige offentlige støtte skal tilbagebetales.

Men FC Nordsjælland slipper for at tilbagebetale pengene fra de mange års ulovlige støtte, da aftalen om Farum Park Idræts- og Kulturcenter blev indgået før loven trådte i kraft den 1. oktober 2000, nærmere bestemt i maj 2000.

Konkurrencerådet har derfor heller ikke nærmere opgjort størrelsen af den ulovlige offentlige støtte fra kommunen til fodboldklubben.

Eventuel genforhandling til efteråret

Furesø Kommune har mulighed for at genforhandle lejekontrakten med FC Nordsjælland gældende fra den 1. oktober 2011.

I en pressemeddelelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lyder der fra direktør Agnete Gersion en klar opfordring til, at det gøres:

”Da aftalen er indgået før bestemmelsen om konkurrenceforvridende støtte kom ind i konkurrenceloven, kan Konkurrencerådet ikke påbyde FC Nordsjælland at betale støtten tilbage. Men jeg håber, at Furesø Kommune vil bringe lejeaftalen i overensstemmelse med loven, når de har muligheden.”

Ifølge afgørelsen fra Konkurrencestyrelsen har Furesø Kommunes forvaltning også tilkendegivet over for byrådet, at den vil tage kontakt til fodboldklubben om genforhandling af kontrakten og en regulering af lejen.

DT


 

Om sagen

Sagen startede i 2000, hvor lejeaftalen for Farum Park Idræts- og Kulturcenter blev indgået mellem Farum Kommune (nu Furesø Kommune) og Farum Boldklub (nu FC Nordsjælland). En gruppe borgere klagede til Statsamtet København (nu Statsforvaltningen Hovedstaden), og i 2006 afgjorde Statsamtet, at der var givet ulovlig offentlig støtte. Statsforvaltningen kontaktede efter afgørelsen Konkurrencestyrelsen, som skulle afklare, om sagen også var en overtrædelse af konkurrenceloven. Det er den afgørelse, som er faldet nu.



Læs Konkurrencestyrelsens pressemeddelelse: Pressemeddelelse
 Læs hele Konkurrencestyrelsens afgørelse: Afgørelse
Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk