Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
04.01.2012

Elitens vilkår i internationalt lys


Idrættens Analyseinstitut udspørger næsten 400 danske eliteidrætsfolk i Team Danmark-støttede idrætsdiscipliner om deres vilkår og muligheder for at dyrke eliteidræt som led i en international undersøgelse.

Næsten 400 af Danmarks førende idrætsfolk bliver i disse uger bedt om at deltage i den hidtil mest omfattende internationale undersøgelse af faktorer, der fører til succes i international eliteidræt.

Idan gennemfører med økonomisk støtte fra Danmarks Idræts-Forbund den danske del af forskningsprojektet SPLISS (Sport Policy Factors Leading to International Sporting Succes).

I den forbindelse har Idan med Team Danmarks hjælp sendt et spørgeskema ud til de danske eliteaktive. For første gang får man således ikke kun væsentlig ny viden om den danske elites vilkår, men også direkte sammenlignelig viden om de danske eliteudøvers vilkår i forhold til eliteaktive i 15 andre lande med fokus på eliteidræt.

I løbet af det tidligere forår vil også sportschefer i specialforbundene samt de eliteaktives trænere blive bedt om at svare på et spørgeskema, ligesom forskningsprojektet søger at afdække en lang række generelle strukturelle og økonomiske forhold i eliteidrætten i Danmark og de øvrige 15 lande.

Omfattende dataindsamling

Den internationale forskergruppe bag undersøgelsen med den belgiske forsker, professor Veerle de Bosscher fra Vrije Universiteit i Bruxelles i spidsen, har på baggrund af tidligere, mindre forskningsundersøgelser identificeret i alt 126 såkaldte kritiske succesfaktorer i ni forskellige søjlegrupperinger, som tilsammen har væsentlig betydning for, om et lands elitesportssystem er internationalt konkurrencedygtigt. Den meget omfattende dataindsamling tager udgangspunkt i at tilvejebringe en internationalt sammenlignelig viden om disse succesfaktorer.

Idan forventer at afrapportere de første resultater fra den danske del af undersøgelsen allerede på konferencen ’Idrættens største udfordringer’ i Vejen Idrætscenter, den 30.-31. maj 2012.

I begyndelsen af næste år udgiver SPLISS-konsortiet en international publikation med sammenligninger på tværs af alle de deltagende lande. Næste år forventer Idan ligeledes på baggrund af såvel de danske som de internationale resultater at kunne komme endnu tættere på en række forhold, hvor det danske elitesportssystem kan udvikles for at stå sig bedre i den tætte internationale konkurrence.

HeB



Læs mere om SPLISS: SPLISS
Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk