Debat: Forestillingen om, at elite skaber bredde, er en virus, der er svær at slå ned
Mai Mercado slog for nylig på tromme for den udbredte forestilling om, at eliteidrætten har positiv betydning for breddedeltagelsen. Den forestilling kan – hvis den lægges til grund for politik – være kontraproduktiv for folkesundheden, skriver Rasmus K. Storm, der er analyse- og forskningschef i Idrættens Analyseinstitut, i et debatindlæg.
Forestillingen om elitens gunstige og automatiske indvirkning på bredden er en myte med viruskarakter. Den vinder typisk udbredelse under supersprederbegivenheder som internationale slutrunder i en populær sport, og viden yder kun en begrænset beskyttelse mod smitten.
Seneste eksempel på elite-skaber-bredde-virussens opblomstring er Mai Mercados indlæg i Idrætsmonitor 3. februar, hvor hun blandt andet så håndboldherrernes bronzemedaljer ved EM i Ungarn som en nødvendig forudsætning for, at vi kan styrke folkesundheden gennem større deltagelse i breddeidræt. Konkret påstod Mercado, at elitens gode »… resultater er vigtige for, at vi får flere til at dyrke idræt. Punktum«.
Gennem tiden har mytevirussen muteret over flere bølger og varianter på den idrætspolitiske slagmark, hvor tidligere kulturministre og fremtrædende politikere har været smittet. Forestillingen har også formeret sig langt ind i den etablerede idrætsverden, ofte båret af interesser, der gerne ser eliteidrætten tilført flere ressourcer efter devisen, at én krone brugt på eliten er én krone brugt på bredden.
Der er langt fra interesse til handling
Mai Mercado har sådan set ret i, at der i udgangspunktet ikke er tvivl om, at den medieopmærksomhed, der bliver skabt af succesfulde landshold, potentielt set kan aktivere en interesse for en given sportsgren. Men den foreliggende forskning på området viser, at der er langt fra interesse til konkret deltagelse. Man kan ikke generelt tale om en automatik mellem gode sportslige resultater og forbedret folkesundhed. Det medvirkede jeg selv til at kigge på i et studie af effekter på folkesundheden af gode sportslige resultater og eventværtskab for nyligt.
Andre studier viser, at når der er effekter på breddeidrætten, er de typisk begrænsede og marginale, og som regel udebliver de helt. For eksempel har Dansk Håndbold Forbund (DHF) i årevis kæmpet mod fald i medlemstallet på trods af enorm international sportslig succes. Det viser et andet studie, jeg gennemførte med to kollegaer i 2018.
I et tredje nyligt publiceret studie om dansk fodbold sekventerede jeg ligeledes elite-skaber-bredde-virussen i forhold til lokal sportslig succes i de bedste danske fodboldrækker. Resultatet viser sig at være parallelt med håndboldstudiets. Selvom et tophold i en kommune er succesfuldt, ser det ikke ud til at have en gunstig effekt på breddemedlemstallet i klubben.
Senest har et par norske kollegaer lavet et interessant studie af cykelsport med nogenlunde samme resultat. Det sætter eventuelle forhåbninger om, at flere begynder at dyrke cykelsport på ryggen af de kommende start-etaper af Tour de France herhjemme, i perspektiv.
Elitepræstationer kan være decideret demotiverende
Det er med andre ord lidt besynderligt, at Mercado blander ideen om elitens motiverende effekt op med ønsket om styrket folkesundhed. Det, vi ved, er nemlig, at der er mange – og typisk vigtigere – forhold, der betyder noget, når mennesker skal udvikle en aktiv livsstil.
Nogle forskere har endog peget på, at inaktive kan blive decideret demotiverede af at se på de overgudelige præstationer, som f.eks. Mathias Gidsel, Rasmus Lauge og Mikkel Hansen viser frem på håndboldgulvet.
Landsholdsspillernes evner og vinderinstinkt giver slet ikke mening i den typiske (potentielle) breddedeltagers virkelighed - eller i den frafaldne teenagers, for den sags skyld. Udskriver man på den baggrund en recept på elite og tilrettelægger sin politik med udgangspunkt i en fejlagtig diagnose af årsagerne til (in)aktivitet, så risikerer man, at befolkningen synker længere ned i sofaen til ugunst for folkesundheden.
Derfor bør man investere i bredden for at aktivere de inaktive - og for at fastholde børn, unge og voksne i et liv med idræt. Endelig skal man adressere de udfordringer, der faktisk betyder noget for deltagelsen.
Mit ønske for fremtiden er derfor, at danske politikere holder god afstand til elite-skaber-bredde-virussen, når de laver grundlaget for vigtige politikker på idrætsområdet.
Grundig afspritning kan muligvis hjælpe et stykke af vejen, men viden om de virksomme årsager til (in)aktivitet er et langt bedre supervåben til at styrke folkesundheden end at sætte sin lid til ’nødvendigheden’ af danske elitesportsresultater.
Dette debatindlæg blev bragt første gang på Idrætsmonitor.dk 10. februar 2022
