Idrætsfaciliteter scorer høje karakterer hos danskerne
De lokale idrætsfaciliteter får et godt skudsmål af danskerne. Mere end syv ud af ti er tilfredse med nærområdets idrætsfaciliteter, viser nye tal fra undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner.
Idrætsfaciliteter i Danmark omtales ofte som nedslidte, utidssvarende eller helt fraværende, men set under ét er et stort flertal af danskerne tilfredse eller meget tilfredse med faciliteterne i deres lokalområde.
Den positive vurdering af idrætsfaciliteterne fremkommer i undersøgelsen ’Danskernes motions- og sportsvaner 2011’, som bygger på i alt knap 6.000 besvarelser fra voksne over 16 år og børn i alderen 7 til 15 år.
Tilfredsheden med idrætsfaciliteterne er vokset siden 2007, hvor 61 pct. i høj grad eller i nogen grad var tilfredse. I 2011-undersøgelsen er det tal steget til 72 pct., og det er endda gruppen af meget tilfredse, der er blevet flest af med 37 pct. (se figur 1).
Figur 1: Er du tilfreds med idrætsfaciliteterne i dit lokalområde?
Undersøgelsen giver ikke præcise svar på, hvad der får danskerne til at udtrykke så stor tilfredshed med de lokale idrætsfaciliteter. Mange parametre så som faciliteternes tilstand, variationen af faciliteter, adgangen til faciliteter og ikke mindst afstanden til dem kan være afgørende.
Idrætten er tæt på
Omkring otte ud af ti idrætsaktive har under et kvarters transporttid til den primære idrætsfacilitet. Knap 20 pct. har op til en halv times transporttid til deres idrætsfacilitet, mens meget få bruger endnu længere tid på at komme frem til idrætsaktiviteterne. Det gælder både for børn og voksne.
For størstedelen af de idrætsaktive danskere betyder ’nærområdet’, når man taler om idrætsfaciliteter, altså højst et kvarters transporttid.
Analyser viser desuden, at tilfredsheden falder blandt de få, der bruger længere tid på transport, og særligt i gruppen af danskere med mere end 45 minutters transport til deres primære idrætsfacilitet. Det peger i retning af, at nærhed og gode aktivitetsmuligheder i det helt nære lokalområde er meget afgørende for befolkningens holdning til idrætsfaciliteterne.
Kvalitet giver aktivitet
Danskerne giver også udtryk for stor tilfredshed med adgangen til og kvaliteten af de lokale idrætsfaciliteter. Omkring tre ud af fire voksne mener, at der er gode idrætshaller, baner og anlæg i lokalområdet, og de fleste oplever udmærkede muligheder for at benytte sig af dem, når og hvis de ønsker det.
Også de 7 til 15-årige børn udtrykker stor tilfredshed med nærområdets muligheder for at dyrke idræt. Omkring 80 pct. mener, at deres område tilbyder gode muligheder for sport og motion, og at de lokale faciliteter er egnede til de idrætter, som de gerne vil dyrke.
Figur 2: Børns holdninger til idrætsfaciliteter
Over halvdelen af undersøgelsens børn og voksne mener desuden, at idrætsfaciliteternes kvalitet har stor betydning for, om man overhovedet har lyst til at dyrke sport og motion. Kun ca. hver tiende barn eller voksen oplever, at manglende eller dårlige faciliteter afholder dem fra at være idrætsaktive i det omfang, de ønsker.
Den udbredte positive opfattelse af faciliteterne lader altså til at være en positiv faktor bag danskernes store og stigende idrætsdeltagelse.
Figur 3: Voksnes holdninger til idrætsfaciliteter
Populære områder ud over faciliteterne
Også lokale stier, grønne områder og offentlige aktivitetspladser får generelt gode anmeldelser af danskerne. Knap 90 pct. er glade for og trygge ved at bruge sådanne mere uformelle idrætsområder til idrætsaktivitet.
Dette er væsentligt, idet de fleste voksne danskere dyrker sport og motion uden for idrættens formelle rammer (se også artiklen 'Her dyrker danskerne idræt').
Danskernes positive indstilling til de eksisterende idrætsfaciliteter betyder ikke, at alle faciliteter er tidsvarende eller i god stand. Men det er påfaldende, at den generelle tilfredshed med faciliteterne har været stigende, ligesom de færreste oplever, at der mangler faciliteter.
Dette kan sammen med danskernes stigende og ændrede idrætsdeltagelse sætte rammerne for debatten om fremtidens udfordringer på facilitetsområdet, herunder debatten om, hvordan driften og organiseringen af faciliteter skal være i fremtiden.
Børn og voksne bruger faciliteter meget forskelligt, og der ligger sandsynligvis en udfordring i at opretholde et højt kvalitetsniveau i fremtiden, hvor stadig flere danskere vil ytre ønske om at dyrke sport og motion på forskellige måder, tider og steder.
