Ny bog sætter fokus på idrættens største arenaer

28.06.2007

Af redaktionen
Danske byer nærmest kappes om at opføre store multiarenaer med plads til 8.000-20.000 tilskuere. Idan har for Lokale- og Anlægsfonden set på anvendelsen af store opvisningsanlæg i Athen, Sydney og Danmark.

Det popper op med mere eller mindre seriøse planer om at bygge meget store opvisningsarenaer rundt omkring i landets kommuner.

Lysten til at satse er stor og begrundes ofte med en frygt for at blive ’hægtet af udviklingen i fremtidens oplevelsesøkonomi’. Hvad de nye storanlæg rent faktisk skal indeholde, fylder mindre i debatten.

Idrættens Analyseinstitut har for Lokale- og Anlægsfonden set på erfaringerne med anvendelsen af store idrætsanlæg gennem studieture til fire af de største eksisterende danske arenabyggerier samt til værtsbyerne for de seneste olympiske sommerlege, Athen og Sydney.

Erfaringerne beskriver vi i bogen ’Idrættens største arenaer – fra OL til hverdag’, der indgår i Lokale og Anlægsfondens skriftrække. Bogen koster 60 kr. og er skrevet af Ulrik Almlund, Henrik H. Brandt og Søren Bang.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.