Udstillere i Arena Nord

04.02.2009

Af redaktionen
Løb med den nyeste GPS-teknologi og oplev syntetisk is under konferencen Idrættens Rum og Rammer.

En af ideerne ved at placere arrangementerne 'Idrættens Rum og Rammer' og 'Idrættens Iværksættere' i forlængelse af hinanden i dagene 24.-26. februar i Frederikshavn er at give idrættens iværksættere mulighed for at komme i dialog med nogle af de beslutningstagere fra idrætsforbund og kommuner, som i sidste instans skal vurdere kvaliteten af deres produkter.

Derfor har Idan som medarrangør af begge konferencer givet deltagerne i Idrættens Iværksættere mulighed for at vise sig frem for de over 200 deltagere på et udstillingsareal i Arena Nord under 'Idrættens Rum og Rammer', hvor der således vil være nok at se på i pauserne.

Samtidig får idrættens innovative virksomheder mulighed for at møde hinanden og forhåbentlig skabe et fremtidigt netværk for danske idrætsrelaterede iværksættere, når ekstrakonferencen 'Idrættens Iværksættere' afholdes den 26. februar i forlængelse af hovedkonferencen.

Store leverandører i Arena Nord
Flere af de store danske leverandører af sportsudstyr og rekvisitter vil vise deres produkter frem i Frederikshavn. Blandt andet bliver der mulighed for at se et bud på fremtidens syntetisk skøjtebane.

Deltagerne i Idrættens Rum og Rammer kan også med fordel huske løbeskoene, for onsdag morgen den 25. februar afprøves den nyeste mobiltelefonbaserede GPS-teknologi på en løbetur sammen med firmaet Endomondo, der for nylig rykkede ind i samme lokaler som Idrættens Analyseinstitut og Lokale- og Anlægsfonden på Holmen i København.

Foruden de kommercielle udstillere arrangerer Lokale- og Anlægsfonden en udstilling af fremtidens idrætsbyggerier i Arena Nords foyerarealer. Plancherne giver god inspiration til opgradering af gamle eller udvikling af nye spændende idrætsfaciliteter.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.