Adfærd: Derfor rykker idrætten på internettet

14.06.2011

Af Martin Hedal
Hvordan er samspillet mellem udviklingen i danskernes motions- og sportsvaner og potentialerne i de virtuelle arenaer?

Disse perspektiverende afsnit er primært fremadskuende, men dette afsnit handler i virkeligheden mere om baggrunden for, hvorfor de virtuelle arenaer dukker op netop i disse år. Samtidig giver afsnittet dog også et fingerpeg om, at internettet også i fremtiden vil spille en vigtig rolle i idrætten.

De virtuelle idrætsarenaers opståen har én helt central forudsætning: brugernes adfærd. Det gælder både brugernes adfærd på nettet, men også i udøvelsen af idræt. Moderne idrætsmønstre og internetadfærd hænger samtidig fantastisk godt sammen.

Den moderne internetbruger
Den moderne internetbruger bruger nettet til at være social, til at dele billeder og oplevelser, til at vise sig frem for venner og bekendte og til at betale mange forskellige ting. Den sportsinteresserede internetbruger har typisk nettet som en vigtig kilde til information om sport og motion , og samtidig forventer den typiske internetbruger et højt online serviceniveau, der er en vigtig konkurrenceparameter på nettet i dag. 

Idrættens virtuelle arenaer læner sig med sine funktioner rettet mod idrætten op ad den moderne internetbrugers adfærd. Det gælder eksempelvis de virtuelle arenaer, der henvender sig til den organiserede idrætsverden med værktøjer som online betaling af kontingent og forskellige kommunikationsredskaber til eksempelvis en klub.

Den moderne idrætsudøver
Undersøgelsen ’Danskernes motions- og sportsvaner 2007’ (Pilgaard 2008) rummer en række observationer om moderne idrætsmønstre, som passer godt med fremkomsten af de virtuelle arenaer: 

  • ”Voksne idrætsdeltagere vælger for det meste individuelle motionsaktiviteter, der rummer fleksibilitet i forhold til facilitetsbrug, fysiske rammer og/eller tidspunkter.” 
  • Det er ”udelukkende indtil teenagealderen, at foreningsidrætten dominerer. Teenagere fra 16 år og samtlige ældre aldersgrupper dyrker oftere selvorganiserede aktiviteter.” 
  • ”Det er karakteristisk for alle disse selvorganiserede aktiviteter, at de foregår udendørs. Befolkningen vælger ofte aktiviteter, som har tilknytning til natur, parker, gader, fortove, veje, stier m.v.” 
  • ”Befolkningen går til mange flere forskellige aktiviteter i forskellige sammenhænge, som ikke nødvendigvis har et langt, kontinuerligt forløb.”

Hos de af de virtuelle arenaer, der henvender sig primært til selvorganiserede, har ovenstående forhold været helt centrale:

”Vi kunne se, at brugergenereret indhold på internettet var i hastig fremdrift. Samtidig bliver flere og flere idrætsgrene mere individualiserede, og folk har behov for større og større fleksibilitet”
Christian Birk, medstifter af Endomondo, interview i 2008

”Vi er der for dem, som ikke vil hen og udstille sig i et fitnesscenter, en løbeklub eller på en arbejdsplads. Man tør godt dukke op hjemme i kvarteret i gamle dragter og støvede sko. Måske skal man i starten gå otte minutter og løbe 30 sekunder, og det er ofte bedre at gøre alene.”
Carsten Hejbøl Jensen, medstifter af Dinform

Samtidig står idrætsforeningerne i Danmark trods de selvorganiserede idrætsformers frem-march stadig stærkt. I foreningen findes den moderne idrætsudøver og internetbruger naturligvis også – det er netop foreningernes udfordring i forhold til at følge med tiden og med private on- og offlineaktørers tilbud.

Kobling mellem nettet og idrætten ændrer adfærden
Internetbrugere og idrætsudøveres adfærd vil naturligvis ændre sig over de kommende år, og kombinationen af de to i specialiserede arenaer på nettet vil derfor også komme til at udvikle sig. Mobilen vil via nettet med al sandsynlighed blive et centralt redskab i organisering af og socialisering via idræt. Samtidig vil et fragmenteret idrætsbillede med mange forskellige tilbud med stor sandsynlighed fortsætte. 

Der kan naturligvis opstå modreaktioner til brug af moderne teknologi og individualisering i samfundet, men den stadigt stærkere kobling mellem internettet og idrætten kan også i sig selv komme til at forme brugerne og udøvernes adfærd i fremtiden.

De individualiserede idrætsmønstre, vi ser i disse år, kan eksempelvis via nettet få en langt større social dimension, da barriererne for at indgå i et socialt fællesskab – måske oven i købet en virtuel klub – ikke er så store på nettet som i virkeligheden. Nettet giver idrætsudøveren fleksibiliteten, men samtidig kan han eller hun indgå sociale relationer uafhængigt af tid og sted. Derudover kan udøvere af både individuelle og holdbaserede idrætsgrene mødes via nettet og træne sammen med andre.

I projektets fokusgruppemøder har repræsentanter fra de virtuelle arenaer været enige om, at den fysiske arena vil smelte mere og mere sammen med den virtuelle arena. Det vil eksempelvis kunne påvirke idrætsudøvernes adfærd i naturen. En løbers rute i skoven kan blive påvirket af en virtuel arena, hvis han eller hun fx løber ad mere tilfældige ruter med GPS-tracking, løber efter bestemte virtuelle mål, løber som en del af en virtuel konkurrence eller lign. Frit tilgængelige arenaer i naturen eller byen kan dermed ændre karakter som idrætsarena via internettet.

Litteratur
Pilgaard, Maja (2008): 'Danskernes motions- og sportsvaner 2007', København, Idrættens Analyseinstitut

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.