Ligasponsorer rammer lille målgruppe

07.03.2011

Af Martin Hedal
Kun henholdsvis 3 pct. og 6 pct. af den voksne befolkning i Herning og omegn er deciderede fans af eller har høj interesse i at følge FCM i håndbold eller fodbold, men målgruppen for sponsorater kan udvides.

Idans analyser af Handelsbankens sponsorat af FC Midtjylland (FCM) viser, at kun relativt få voksne indbyggere i Herning og omegn dedikeret følger det førende lokale fodbold- og håndboldhold.

Det har naturligvis stor betydning for en sponsor, hvis kommunikationen med potentielle kunder i området i høj grad foregår via eksponering på stadion eller i idrætshallen.

58 pct. har slet ingen interesse i at følge fodboldholdet, og 63 pct. har ingen interesse i at følge håndboldholdet. I den anden ende af skalaen er henholdsvis 3 pct. og 6 pct. fans af eller har stor interesse i at følge FCM i håndbold og fodbold. Resten ligger midt i spektret, men for både fodbold- og håndboldholdet gælder det, at ca. ni ud af ti voksne i Herning og omegn ikke følger holdene regelmæssigt (se figur 1). 

Figur 1: Få følger FCM's hold dedikeret


Kilde: Sponsoranalyse fra Idan og Reflex r+d

Hvem er i målgruppen?
Nogle sponsorer vil måske argumentere for, at de udelukkende går efter de få procent dedikerede og lever med, at de ikke rammer ni ud af ti. Men hvem kan FCM-sponsoraterne teoretisk set nå? For at se nærmere på det, introducerer vi begrebet ’målgruppen’: 

Målgruppen er alle, der har svaret, at de er interesserede – som minimum med besvarelsen ’Kun afgørende kampe eller topkampe – ellers ikke’. Målgruppen består af 42 pct. ved fodboldholdet og 37 pct. ved håndboldholdet.

Der hersker utvivlsomt en række fordomme omkring fodbold- og håndbold­interesserede, og de kan blive bekræftet eller afkræftet her med FCM som case. Nedenstående opstilling illustrerer de to typer målgrupper:

Mændene dominerer i fodboldmålgruppen og står altså også for over halvdelen af målgruppen til kvindehåndboldholdet. En næranalyse af interessetallene viser da også, at langt flere mænd end kvinder følger både fodbold- og håndboldholdet regelmæssigt.

Aldersmæssigt er håndboldpublikummet en anelse ældre, men den store forskel i målgrupperne er den procentdel, der kan finde på at bevæge sig til hallen og se håndbold (8 pct.) eller på stadion og se fodbold (26 pct.).

Den dedikerede FCM-tilhænger er altså ikke overraskende typisk en mand – han er bare mere alene i lokalområdet, end man måske skulle tro. Så hvis sponsorerne skal ramme flere end ham, må de tænke kreativt og i andre baner end blot bandereklamer i hallen eller på stadion. 

Målgruppen af lokale borgere med interesse for FCM

Kilde: Sponsoranalyse fra Idan og Reflex r+d

Læs mere om sponsorater

 
 

 

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.