Vejen-konference trækker folk

23.03.2012

Af redaktionen
Konferencen ’Idrættens største udfordringer II’ i Vejen, den 30.-31. maj har allerede over 120 navne på deltagerlisten.

Konferencen ’Idrættens største udfordringer II’ i Vejen Idrætscenter den 30.-31. maj 2012 ser ud til at blive et tilløbsstykke for aktørerne i den danske idrætssektor igen i 2012-udgaven.

I fjor deltog 272 repræsentanter for idrætsorganisationer, foreninger, medier, kommuner og faciliteter m.m. i konferencen, som er arrangeret af Idan i samarbejde med konsulentfirmaet LSP Resolve. To måneder før dette års konference, har Idan allerede 120 navne på deltagerlisten.

Prisen på konference-deltagelse stiger pr. 1. april, og Idan opfordrer derfor interesserede i at tilmelde sig i god tid.

Indkvartering af deltagerne vil primært ske på Scandic Hotel Kolding, hvorfra der arrangeres gratis shuttlebusser til og fra Vejen Idrætscenter. Hotelovernatning kan reserveres sammen med tilmeldingen.

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.