Topledere taler på Nordic Venue Forum

PGE ARENA Gdansk Vizual2

PGE Arena i Gdansk fortæller på Nordic Venue Forum om planerne om at skabe et gigantisk fritids- og underholdningskompleks i forbindelse med det topmoderne stadion, der blev bygget til EM-slutrunden i fodbold i 2012. 

01.04.2015

Af redaktionen
Konferencen Nordic Venue Forum den 14.-15. april i Aarhus samler en række af de førende eksperter fra den skandinaviske sports- og kulturscene til en inspirerende konference om fremtidens sports- og kulturarenaer og om sektorens mange udfordringer.

I sidste uge blev FC Midtjylland af det hollandske online-magasin De Correspondent kåret til Europas for tiden mest spændende fodboldklub.

Årsagen til den hollandske interesse var ikke nødvendigvis, at FC Midtjylland trods klubbens aktuelle topplacering i den danske superliga er på vej at overhale FC Barcelona og Bayern München rent sportsligt.

Baggrunden for artiklen ’How data, not humans, run this Danish football club’ var klubbens næsten betingelsesløse brug af data og statistik såvel i træningsarbejdet som i jagten på nye spændende spillere. Statistik og data har ikke kun perspektiv i spillet på banen, men i høj grad også i fremtidens oplevelser for publikum omkring banen. Her vil kommunikations- og marketingdirektør Hans Krabbe fra dansk fodbolds aktuelle flagskib løfte noget af sløret for midtjydernes strategi i forbindelse med konferencen Nordic Venue Forum i Aarhus den 14.-15. april.

Nordic Venue Forums arrangeres af den britiske ekspert i arenaer til sport, kultur og underholdning, Ian Nuttall, i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut. Konferencen samler en række førende eksperter og udbydere på feltet og viser gennem casehistorier fra hele Skandinavien en række eksempler på, hvordan design, data og fremsynede salgsstrategier kan skabe nyt liv på tilskuerpladserne.

”Idrættens Analyseinstitut sætter ofte fokus på offentligt overforbrug og hvide elefanter i forbindelse med store sportsbegivenheder og professionel sport. Men vi vil naturligvis også gerne præsentere og diskutere nogle af de gode eksempler og perspektiverne for at skabe langt mere engagerende sportsbegivenheder og events på et marked i hastig forandring. Derfor har vi lavet et tæt samarbejde med Nordic Venue Forum om at vise nogle af de mest spændende eksempler fra Norden og resten af Europa på konferencen,” siger direktør Henrik H. Brandt fra Idrættens Analyseinstitut.

Fra stadion til oplevelsescenter
Blandt de mest succesfulde skandinaviske fodboldklubber i forhold til at skabe engagement og medleven i hele lokalsamfundet er svenske Hammarby og norske Aalesund, der begge vil fortælle deres lærerige historier på konferencen.

I Polen har en lokale fodboldklub, Lechia Gdansk, ikke haft voldsom succes med at fylde tribunerne på byens topmoderne PGE Arena, som er en arv fra EM-slutrunden i fodbold i 2012. Men Gdansk-arenaen er på vej med en ny etape, som skal forvandle hele stadionområdet til en massiv fritids- og underholdningsdestination året rundt. Direktør Tomasz Kowalski fortæller på Nordic Venue Forum om det meget ambitiøse projekt.

På håndboldfronten vil klubchef Nikolas Larsson fra IFK Kristianstad fortælle om den svenske topklubs enestående succes med at skabe fyldte tribuner i den skånske håndboldmetropol.

Status på multiarenaer
Også København er på vej med en ny arena. Direktør Dan Hammer fra Royal Copenhagen Arena fortæller om fremskridtet for Københavns nye multiarena, og han får følgeskab af andre ambitiøse projekter fra de lidt mindre nordiske byer Trondheim og Tampere.

Foruden et væld af gode cases fra sportens verden vil en række af Nordens mest spændende kultur- og underholdningsarenaer være repræsenteret på konferencen. Netop ligheder og forskelle mellem disse sektorer er en af de mest inspirerende aspekter ved Nordic Venue Forum. De mange casehistorier suppleres under konferencen med besøg med rundvisning og socialt arrangement på Aros og Musikhuset Aarhus, der begge har haft stor succes med at øge publikumstallene i de senere år.

Læs mere

 
 

Se det samlede program for konferencen

Tilmelding til Nordic Venue Forum skal ske på konferencens hjemmeside

Dagen før konferencen lancerer Idrættens Analyseinstitut det nye initiativ Idrætssektorens Udviklingsforum. De tilmeldte til dette initiativ kan deltage gratis i Nordic Venue Forum. Læs mere om Idrætssektorens Udviklingsforum

Læs også De Correspondents artikel om FC Midtjylland

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.