Video: Stort engagement i Idan Forum

Claus Nielsen fra The Color Run gav et spændende indblik i de såkaldte fun runs.

12.06.2015

Af Martin Hedal
50 deltagere udviste stor diskussionslyst på det første temagruppemøde i Idan Forum. Tilmelding til Idan Forum 2015-16 er fortsat åben for de hurtige.

Med spændende indlæg fra The Color Run, TracTrac og Dansk Atletik Forbund kombineret med dugfriske resultater fra Idans analyser blev det første temagruppemøde i Idan Forum - Idrætssektorens Udviklingsforum afholdt i Hal C i København den 8. juni.

Samtlige 50 deltagere diskuterede flittigt dagens fire temaer idrætsvaner, mobilteknologi/iværksætteri, deltagerevents og faciliteter. I forlængelse af frokostpausen gav fun run-fænomenet The Color Run en farverig introduktion til konceptløb, som er i kraftig vækst netop nu.

Se 18 sekunder fra arrangementet her:


Tilmeld dig Idan Forum nu

Der er fortsat et par ledige par ledige pladser i Idan Forum for de hurtige. På www.idanforum.dk kan du læse mere om forummet, næste temagruppemøde, studietur til London, nye analyser mv.

Kontakt projektleder Martin Hedal, hvis du er interesseret i medlemskab eller har spørgsmål til Idan Forum: martin.hedal@idan.dk.

Næste temagruppemøde finder sted i SG-Huset i Svendborg den 15. september 2015.

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.