Ny vejledning om folkeoplysningsstøtte deler vandene

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

20.11.2015

Af Søren Bang
Kommunerne bør inddrage konkurrencehensyn, når de fastlægger folkeoplysningsstøtten til foreningslivet, anbefaler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en ny vejledning. Den hilses velkommen af kommercielle aktører, men møder skarp kritik fra foreningsside.

Selv om kommunerne ifølge folkeoplysningsloven er forpligtede til at støtte folkeoplysende foreninger fra idræt til spejdere og aftenskoler, bør kommunerne undgå at skabe konkurrenceforvridning mellem foreningslivet og de private aktører, når de fastlægger lokale tilskudsmodeller.

Det anbefaler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en ny vejledning til kommunerne, som styrelsen vil følge op med en række informationsmøder i 2016.

”Ved at være opmærksomme på hensynet til konkurrencen, kan kommunerne være med til at skabe eller bibeholde en god og sund konkurrence mellem de forskellige udbydere – og derved bl.a. fremme tilbuddene til borgerne,” lyder det i styrelsens vejledning.

Den forsøger at få kommunerne til at tage hensyn til private aktører, der eksempelvist udbyder fitness, dans eller yoga, når kommunerne overvejer at give foreninger forhøjede tilskud ud over lovens minimumskrav.

”Det er fx væsentligt at holde for øje, om ydelse af forhøjet tilskud til en bestemt aktivitetsform eller persongruppe kan have mulige konkurrenceforvridende følgevirkninger for de private virksomheder, der tilbyder den samme aktivitetsform,” som der står.

Rapport om konkurrenceforvridning
Vejledningen er en opfølgning på rapporten ’Fører støtte til fitness og dans til forvridning af konkurrencen?’ fra konsulentfirmaet Copenhagen Economics, der for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført en pilotundersøgelse af omfanget og effekterne af den offentlige støtte til fitness- og danseaktiviteter i foreningsregi.

Rapporten konkluderer, at konkurrenceforvridning kun i mindre omfang er en risiko på nationalt plan, men at det kan være lokale problemer. Især kan der opstå konkurrenceforvridning, hvis der er en betydelig kommunal støtte til foreningerne, et stort geografisk overlap mellem private og foreningsdrevne aktører, og begge sider tilbyder de samme produkter og kæmper om de samme medlemmer eller kunder.

På fitnessområdet konkluderer rapporten samtidig, at risikoen for konkurrenceforvridning er særligt stor for de mindste kommercielle fitnesscentre, som typisk ligger uden for de større byer, og i forhold til unge under 25 år, som generelt udløser mere støtte end ældre medlemmer.

I forlængelse af rapportens konklusioner skelner styrelsens vejledning mellem lovlig og fornuftig støtte.

”Offentlig støtte, der er lovlig, er ikke nødvendigvis fornuftig. En lovlig støtte medvirker ikke nødvendigvis til at fremme en effektiv anvendelse af samfundets ressourcer,” skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Savner forståelse for folkeoplysning
Men styrelsen er på tynd is, når den diskuterer, hvad der er fornuftig kommunal støtte, lyder kritikken fra foreningsside.

”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har simpelthen ikke sat sig ind i, hvad folkeoplysning er. […] Efter min mening går styrelsen langt ud over sine beføjelser, når den vil fortælle kommunerne, hvad der er lovligt, men ufornuftigt. Det er en demokratisk beslutning i kommunerne, som styrelsen ikke skal blande sig i,” siger formanden for Dansk Folkeoplysnings Samråd, Per Paludan Hansen, til samrådets hjemmeside.

”Aktiviteter kan få kommunal støtte efter folkeoplysningsloven, hvis de udføres af folkeoplysende foreninger, og hvis der indgår et folkeoplysende element i kurset. Derfor konkurrerer de folkeoplysende skoler og foreninger i bund og grund ikke med private udbydere,” mener han.

Den vurdering deler man ikke i Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO), der er brancheorganisation for de kommercielle fitnesscentre.

”DFHO har i årevis peget på, at nogle kommercielle centre bliver klemt, når den lokale fitnessforening får støtte fra både idrætsorganisationerne og kommunen. Så Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal have ros for, at de har set nærmere på problemstillingen,” siger Morten Brustad, der er direktør i DFHO, på organisationens hjemmeside.

Bud efter DIF og DGI
Han vil nu have DIF og DGI til at genoverveje organisationernes fælles satsning på at støtte foreninger, der udvikler fitnesstilbud gennem konceptet Foreningsfitness.

”Hvis vi skal nå det fælles mål om, at endnu flere danskere skal dyrke idræt og motion, så hjælper det ikke, at foreningerne bruger støtten på at få nye medlemmer, som allerede er aktive i et fitnesscenter. Sammen skal vi fokusere på at nå ud til de danskere, som slet ikke er idrætsaktive”, siger Morten Brustad.

Også Dansk Folkeoplysnings Samråd, der organiserer 35 folkeoplysende organisationer inklusive de store oplysningsforbund, har bud efter de store idrætsorganisationer. DFS vil som reaktion på vejledningen tage kontakt til DIF, DGI og Dansk Ungdoms Fællesråd og foreslå en fælles henvendelse til kulturminister Bertel Haarder med henblik på, at få ham til at tage sagen op med erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen.

Læs mere

 
 

Hent vejledningen ’Vejledning om uddeling af støtte til folkeoplysende foreninger’ samt rapporten på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.

Læs DFS’s reaktion på den nye vejledning.

Læs DFHO’s artikel.

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.