Danskernes idrætsdeltagelse har toppet

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

24.05.2016

Af redaktionen
Danskernes idrætsdeltagelse går tilbage for første gang, siden man begyndte at måle på idrætsdeltagelsen i 1960’erne, viser de første tal fra undersøgelsen ’Danskernes motions- og sportsvaner 2016’.

Seks ud af ti voksne over 16 år og otte ud af ti børn i alderen 7-15 år dyrker regelmæssigt motion eller sport i fritiden, viser de første resultater fra undersøgelsen ’Danskernes motions- og sportsvaner 2016’. Men selvom en klar majoritet af danskerne er idrætsaktiv, falder idrætsdeltagelsen for første gang siden den første store måling af danskernes idrætsvaner i 1964.

Idrætsdeltagelsen blandt voksne er gået fra 64 pct. i 2011 til 61 i 2016 (se figur 1), mens den er gået fra 86 pct. i 2011 til 83 pct. i 2016 blandt børnene (se figur 2). Der er dog tale om et relativt lille fald, selvom forskellene fra 2011 er statistisk signifikante.

”Tallene tyder på, at vi har nået et foreløbigt mætningspunkt i danskernes idrætsdeltagelse. Også i andre lande som England og Holland har der de senere år været tendens til stagnation. Det kan derfor blive en udfordring at holde status quo i de kommende år og undgå endnu større fald i befolkningens deltagelsesniveau,” siger analyse- og forskningsleder Maja Pilgaard fra Idrættens Analyseinstitut, som er ansvarlig for undersøgelsen.

Figur 1: Mindre tilbagegang i idrætsdeltagelsen blandt voksne

A827 Figur1

Kilde: Idrættens Analyseinstitut: Danskernes motions- og sportsvaner 2016

Figur 2: Også færre børn er idrætsaktive i fritiden

A827 Figur2
Kilde: Idrættens Analyseinstitut: Danskernes motions- og sportsvaner 2016

Undersøgelsen viser, at tilbagegangen i idrætsdeltagelsen primært er at finde blandt de yngre voksne, mens der til gengæld er kommet flere aktive blandt de ældste over 70 år (se figur 3).

Figur 3: De yngre voksne er blevet mindre idrætsaktive siden 2011

A827 Figur3 

Kilde: Idrættens Analyseinstitut: Danskernes motions- og sportsvaner 2016

Op gennem aldersgrupperne er der forskellige tendenser i henholdsvis mænd og kvinders idrætsdeltagelse. I børneårene ligger idrætsdeltagelsen på samme niveau drengene og pigerne imellem, mens der i de yngre voksenår sker en forskydning, så mændenes idrætsdeltagelse er betydeligt højere end kvindernes (se figur 4). De ældre kvinder kommer dog stærkt igen, og i 60-års-alderen er væsentlig flere kvinder end mænd aktive.

Figur 4: Idrætsaktiviteten varierer over alder blandt mænd og kvinder

A8287 Figur4

Kilde: Idrættens Analyseinstitut: Danskernes motions- og sportsvaner 2016

Private udbydere i fremgang
Foreningslivet er forsat den klart største organisatoriske ramme for børnenes idrætsdeltagelse, og andelen, der angiver at være aktive i en forening, holder sig stabilt på 86 pct. af børn i alderen 7-15 år (se figur 5). Også blandt de voksne holder andelen af foreningsaktive sig nogenlunde stabilt, dog med en mindre tilbagegang fra 41 til 39 pct. fra 2011-2016 (se figur 6).

Den mest markante ændring i organiseringen af danskernes idrætsaktivitet er den fortsatte fremgang for de private/kommercielle aktører.

Figur 5: Børn er fortsat mest aktive i forening

A827 Figur5 

Kilde: Idrættens Analyseinstitut: Danskernes motions- og sportsvaner 2016

Figur 6: Privat organisering fortsætter sin fremgang blandt voksne

A827 Figur6

Kilde: Idrættens Analyseinstitut: Danskernes motions- og sportsvaner 2016

Ifølge Maja Pilgaard har danskernes valg af idrætsaktiviteter betydning for organiseringsformen.

”Der er sket en vækst i aktiviteter som styrketræning, yoga, crossfit og pilates, som oftest organiseres i privat regi. Dermed stiger den samlede andel, som organiserer sig i denne sammenhæng. For børnenes vedkommende forekommer væksten i privat regi i flere forskellige mindre aktiviteter som bl.a. styrketræning, svømning, dans, ridning og skateraktiviteter,” siger Maja Pilgaard.

Fremgangen af udøvere i private centre er størst blandt børn og unge samt blandt voksne i 30-40-års-alderen som tegn på, at de private aktører spreder sig til flere livsfaser frem for (som i 2011) primært at være attraktive for yngre voksne.

Private udbydere haler altså ind på foreningsidrætten, og de to aktører står ofte i direkte konkurrence til hinanden. I København har private centre større markedsandele end foreningsidrætten, mens foreningsidrætten fortsat dominerer uden for de store byer.

Folk på landet dyrker mindre idræt
Om man er bosat i by eller på landet har ifølge undersøgelsen betydning for idrætsdeltagelsen. I de større byer (+ 15.000 indbyggere) ligger idrætsdeltagelsen mellem 64 og 67 pct., mens kun godt halvdelen (52 pct.) af indbyggere på landet og i mindre byer (< 2.000 indbyggere) angiver at dyrke sport eller motion. Billedet holder også, når man kontrollerer for alder og uddannelseslængde.

Netop uddannelseslængden er fortsat en helt afgørende faktor for, om man dyrker idræt eller ej (se figur 7). Mens under halvdelen af danskerne med grundskole som højeste uddannelsesniveau er idrætsaktive, dyrker over syv ud af ti sport eller motion blandt voksne med en lang videregående uddannelse.

Figur 7: Jo længere uddannelse, desto større sandsynlighed for idrætsaktivitet

A827 Figur7 

Kilde: Idrættens Analyseinstitut: Danskernes motions- og sportsvaner 2016

Ud i naturen
I tråd med tidligere undersøgelser er børns foretrukne idrætsarenaer fortsat de anlagte idrætsfaciliteter i form af haller, gymnastiksale, fodboldbaner og svømmehaller (se figur 8). Brugen afspejler i høj grad børnenes valg af idrætsaktiviteter, hvor aktiviteter som fodbold, svømning og gymnastik er meget store.

Figur 8: Børn bruger anlagte faciliteter til idræt

A827 Figur8 

Kilde: Idrættens Analyseinstitut: Danskernes motions- og sportsvaner 2016

Voksne benytter i høj grad de udendørs rammer i form at natur, veje mv. til aktivitet (se figur 9). I disse rammer foregår en stor del af de motionsorienterede aktiviteter som løb, vandreture og cykling, der er særligt store blandt de voksne. Mændene især har også taget aktiviteter på vandet til sig, og det våde element er lige så anvendt som fodboldbaner. Dertil kommer styrketrænings store udbredelse til udtryk i den store brug af fitnesscentret som arena for træning blandt både mænd og kvinder.

Figur 9: Naturen er de voksnes foretrukne idrætsarena

A827 Figur9 

Kilde: Idrættens Analyseinstitut: Danskernes motions- og sportsvaner 2016

Blandt både børn og voksne er der kønsmæssige forskelle i brugen af faciliteter. Blandt børnene er pigers brug af gymnastiksalen som idrætsfacilitet markant mere udbredt end drenges, og modsat er drenges brug af fodboldbaner langt større.

Hos de voksne kommer kønsforskellen også til udtryk i flere kvinders brug af gymnastiksalen til motion og sport, mens de øvrige anlagte idrætsfaciliteter som haller og fodboldbaner i større grad benyttes af mænd.

Undersøgelsen har også kigget på danskernes tilfredshed med rammerne til idrætsaktivitet, og både blandt børn og voksne er budskabet klart: Der er generelt meget stor tilfredshed med både idrætsfaciliteter i nærområdet og mulighederne for udendørs motion. Tilfredsheden er tilmed steget støt siden 2007. 

Læs mere

 
 

Maja Pilgaard præsenterede de første overordnede tal fra ’Danskernes motions- og sportsvaner 2016’ på konferencen ’Idrættens største udfordringer V’ den 24. maj 2016.

Download Maja Pilgaards præsentation 

Læs også artiklen ’Styrketræning hitter blandt børn og voksne’

Hent rapporten 'Danskernes motions- og sportsvaner 2016' med hovedresultaterne (udgivet 3. oktober 2016).

  • Lene Gissel, aarhus, 20.09.2016 11:14:
     
    Lige for afklaring: Bygger figur 4, på spørgsmålet: Dyrker du normalt sport/motion?" eller: 'Har du dyrket motion/sport regelmæssigt inden for de seneste 12 måneder?’' eller et helt tredje? På forhånd tak :)

    Svar fra redaktionen: Den bygger på spørgsmålet 'Dyrker du normalt sport/motion?'.
  • Thor Hvid-Olsen, Gymnastikhøjskolen i Ollerup, 30.05.2016 09:59:
     
    Rent geografisk har I så statistik over hvor fordelingen af foreningsmedlemmer i alderen 16-19 år er?

    Redaktionen:
    Kære Thor

    Tak for dit spørgsmål. De præsenterede data er kun de første overordnede tal fra undersøgelsen, og data vedrørende aldersgrupper og geografi er endnu ikke gennemført. Vi forventer først at have mere uddybende data klar efter sommerferien.

    Mvh. redaktionen
  • Kevin Rasmussen, København, 27.05.2016 13:43:
     
    Hej Idan,
    Kan I hjælpe mig: Jeg kan ikke forstå hvordan der blandt børn kan være 83 pct. idrætsaktive i 2016, mens der på samme tid er 86 pct. af børnene i alderen 7-15 år, der dyrker idræt i en forening.

    Foreningsdeltagelsen overstiger idrætsdeltagelsen eller hvordan skal det forstås - at samtlige børn dyrker deres idræt i forening?

    MAJA PILGAARDS SVAR: Det skyldes, at flere respondenter har dyrket mindst én aktivitet i forening inden for det seneste år end andelen, der har svaret ’ja’ på spørgsmålet, om de normalt dyrker sport/motion på tidspunktet for spørgeskemaets besvarelse. Det højere tal er altså et udtryk for, at mange har været foreningsaktive det seneste år, selvom de ikke ’på nuværende tidspunkt’ dyrker en foreningsaktivitet.
  • Margit Rasmussen, Vordingborg, 26.05.2016 13:07:
     
    Jeg forstår ikke del slide med integration - og procentsatserne i forhold til søjlerne - født udenfor Europa 32%, men hvad er den gule søjle så??

    Redaktionens svar: Den gule søjle på slidet i Maja Pilgaards præsentation (se link i boksen) angiver, hvor mange der er idrætsaktive hos voksne født uden for Europa (55 pct.). De nævnte 32 pct. på samme slide angiver, hvor mange af disse idrætsaktive, som dyrker idræt i en forening.
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.