Danske idrætsforeninger nyder stor politisk frihed

Samarbejde. Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

16.09.2016

Af Anna Rex Wittig
Et nyt tværeuropæisk studie fra Syddansk Universitet viser, at idrætsforeningerne i Danmark er under mindre politisk styring sammenlignet med andre europæiske lande.

Viden om idrætsforeninger, frivillighed og social inklusion har indtil nu været afgrænset til specifikke undersøgelser i Europa.

Derfor står Syddansk Universitet (SDU) i spidsen for et treårigt projekt ’Social Inclusion and Volunteering in Sports Clubs in Europe’ (SIVSCE), som samler viden på tværs af ti europæiske landegrænser.

Nu ligger resultaterne fra den første ud af fem undersøgelser klar, hvor man har set på forskelle og ligheder i de politiske betingelser for idrætsforeningerne i Europa.

Studiet konkluderer bl.a., at der er lidt indblanding og kontrol fra stat og kommuner i Danmark i forhold til, hvordan de danske idrætsforeninger gør brug af støttekroner, sammenlignet med en række andre lande i Europa.

“Der er en meget stor frihed i Danmark. Foreningerne kan i høj grad gøre, hvad der passer dem. Hvis ellers de sørger for at overholde de overordnede demokratiske spilleregler, er der meget lille kontrol af, hvordan de bruger pengene,” siger professor og centerleder ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på SDU, Bjarne Ibsen, til Altinget.dk.

Undersøgelsen med titlen ’Sports club policies in Europe – A comparison of the public policy context and historical origins of sports clubs across ten European countries’ bygger på en sammenligning af idrætspolitikker for foreningsorganiseret idræt i Belgien, Danmark, England, Tyskland, Ungarn, Holland, Norge, Polen, Spanien og Schweiz.

Breddeidrætten bliver prioriteret
Af studiet fremgår det, at idrætsforeningerne i Danmark, Norge og Schweitz bliver tildelt støtte gennem en fast basisbevilling, hvilket sker uden eller med meget få krav om dokumentation for brug af støttekronerne og realisering af politiske målsætninger. Det står i kontrast til andre lande i undersøgelsen, hvor de lokale myndigheder målretter tilskuddet særlige målgrupper og formål, som foreningerne kan søge via specifikke puljer.

Ser man på lighederne er der blandt de ti medvirkende lande i undersøgelsen generel fokus på at prioritere breddeidrætten, og det er i de fleste lande samtidig en politisk prioritet at øge idrætsdeltagelsen blandt inaktive og at fremme social inklusion og integration af socialt dårligt stillede grupper.

Projektet består af flere delundersøgelser, som ved projektperiodens afslutning munder ud i fem rapporter. Det sker med støtte fra Europa-Kommissionens Erasmus+ Sport-program og gennem medfinansiering fra de lande og institutter, der indgår i studiet.

Undersøgelsen er udgivet af Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet og med Bjarne Ibsen og Karsten Elmose-Østerlund fra SDU samt engelske Geoff Nichols som forfattere. En lang række forskere fra hele Europa bidrager desuden til projektet.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.