Private udbydere står til fremgang

Fitness. Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

03.10.2016

Af Henrik H. Brandt
Undersøgelsen ’Danskernes motions- og sportsvaner 2016’ viser en fortsat glidning mod den private/kommercielle sektor i danskernes deltagelse i sport og motion. Foreningernes markedsandel er dog fortsat langt større end de kommercielle udbyderes.

På trods af danskernes samlet set stagnerende deltagelse i sport eller motion siden 2011, viser den nye undersøgelse ’Danskernes motions- og sportsvaner 2016', at kommercielle udbydere af sport og motion for alvor er blevet en faktor, man skal regne med, som udbyder af idræt og motion til den danske befolkning.

Den voksne befolknings idrætsdeltagelse er faldet fra 64 til 61 pct. siden 2011, og der er samtidig sket forskydninger i markedsandelene mellem de forskellige organiseringsformer. De private/kommercielle udbydere af sport eller motion har som de eneste formået at vinde frem trods tendensen til tilbagegang eller stagnation.

Dykker man længere ned i rapportens konklusioner tyder meget på, at tendensen meget vel kan fortsætte også i de kommende år.

Ser man på den noget højere andel, der har angivet at have dyrket mindst én idrætsaktivitet regelmæssigt inden for det seneste år, er andelen af den voksne befolkning over 16 år, som dyrker idræt i kommercielle/private centre, steget til 25 pct. i 2016 mod 20 pct. i 2011 og 18 pct. i 2007. Foreningernes markedsandel er gået en anelse tilbage fra 41 til 39 pct. siden 2011.

Også andre organiseringsformer oplever tilbagegang eller stagnation. Firmaidrætten stiger fra 5 pct. i 2011 til 6 pct. i 2016 mod 7 pct. i 2007, mens aftenskolerne er gået tilbage fra 3 til 2 pct. mellem 2011 og 2016. Aftenskolernes bevægelsesfag tiltrækker typisk primært ældre kvinder.

Den største ’organiseringsform’ er dog fortsat gruppen af selvorganiserede, som udgør 62 pct. i 2016 mod 58 pct. i 2011 og 61 pct. i 2007.  Set over et tidsperspektiv fra 2007 til 2016 er de private/kommercielle udbydere altså ene om at have konstant fremgang i markedsandelene.

Figur 1: Private/kommercielle centre oplever fremgang (pct.)
Figur 1 A2Figuren viser udviklingen i seks forskellige organiseringsformer fordelt på undersøgelsesår. De private/kommercielle udbydere har haft konstant fremgang i markedsandele.

Private udbydere vinder frem hos børn og unge
Foreningslivet er fortsat altdominerende blandt børn og unge. Hele 86 pct. af børn og unge mellem 7 og 15 år dyrker mindst en af deres aktiviteter i foreningsregi. Tallet var det samme i 2011, men noget højere i 2007, nemlig 90 pct. 

Det er dog bemærkelsesværdigt, at den meget stærke foreningskultur også blandt børnene i stigende grad suppleres af private/kommercielle udbydere. Hvor andelen af børn og unge, der dyrkede mindst én aktivitet i privat/kommercielt regi, var på 9 pct. i 2011 og 14 pct. i 2007, er den i 2016 sprunget til hele 22 pct.

For børnenes vedkommende suppleres de traditionelle private aktiviteter som dans eller ridning i stigende grad med styrketræning. Det er dog fortsat en meget lille andel børn, som udelukkende dyrker idræt i privat eller kommercielt regi.

Private/kommercielle rammer bredere end før
Tendensen til fremgang for de private/kommercielle udbydere bekræftes af Idrættens Analyseinstituts database over fitnesscentre i Danmark. Idan opgjorde i februar 2016 antallet af kommercielle fitnesscentre til 663 mod 459 i 2010.

Samtidig viser undersøgelsen ’Danskernes motions- og sportsvaner 2016’, at fitnessrelaterede aktiviteter som styrketræning, yoga, spinning eller crossfit appellerer til mange danskere med styrketræning som danskernes største enkeltstående aktivitet i 2016 foran løb og vandreture.

Fitnesscentre er ikke den eneste udbyder af private/kommercielle aktiviteter, men de udgør en stadigt vigtigere del af de anlagte faciliteter til idræt og motion for den voksne befolkning. Naturen og veje/gader er fortsat de vigtigste arenaer for voksne danskeres idrætsudfoldelse, men fitnesscentre tiltrækker klart flere voksne over 16 år end traditionelle idrætsfaciliteter som idrætshaller, fodboldbaner og gymnastiksale.

Figur 2: Naturen er det mest populære sted at dyrke sine aktiviteter blandt voksne (pct.)A 888 Figur2 Idraetsvaner2016 Arenaer

Fitnesscenter/motionsrum benyttes af flere voksne danskere end traditionelle idrætsfaciliteter. Naturen er dog fortsat den vigtigste idrætsarena for voksne. Tabellen viser andelen af alle voksne, der dyrker deres aktiviteter i en række faciliteter (n=3.914).

Hvem står til fremgang i fremtiden?
Rapporten ’Danskernes motions- og sportsvaner 2016' giver ikke kun et aktuelt billede af danskernes deltagelse i sport og motion. Forfatteren Maja Pilgaard kigger på baggrund af en række spørgsmål om danskernes behov og motiver til at dyrke idræt også en smule i krystalkuglen.

Hvem står bedst rustet til at tiltrække nye aktive i fremtiden?

Undersøgelsen viser, at de tre hovedorganiseringsformer, foreninger, private/kommercielle udbydere og selvorganiseret idræt supplerer hinanden godt, selv om de også på mange felter er overlappende.

De aktive udøvere i private/kommercielle centre vægter særligt forhold som: ’at jeg får trænet min krop’, ’at jeg kan dyrke aktiviteten, når det passer mig’, og ’at det ligger tæt på’. Disse kvaliteter matcher netop de forhold som de ikke-aktive peger på som de vigtigste, hvis de skulle blive idrætsaktive.

På den baggrund konkluderer Maja Pilgaard, at de kommercielle/private udbydere muligvis også står til at høste fremgang i årene fremover i forhold til andre organiseringsformer.

”Svarene fra ikke-idrætsaktive giver indtryk af, at private/kommercielle aktivitetsudbydere fremstår som den mest attraktive/relevante arena for potentielle nye idrætsudøvere,” skriver Maja Pilgaard i rapporten.

Vejen til nye aktive
Danmark har i disse år et dynamisk idrætsmarked, hvor et bredt felt af såvel foreninger som faciliteter, private/kommercielle udbydere og leverandører af nye målrettede apps og serviceydelser med flere forsøger at tilpasse sig eller appellere til befolkningens lyst til at dyrke sport eller motion.

Man kan som idrætsudbyder i høj grad bruge den nye rapports analyser til at tilrettelægge sine strategiske indsatser for at nå nye målgrupper og skabe vækst i idrætsdeltagelsen. Maja Pilgaard giver på baggrund af de forskellige analyser et godt råd til idrætsudbydere med fokus på at aktivere nye målgrupper:

”Samlet set kan man tale om, at rekruttering af nye idrætsudøvere bør have fokus på formen – tilgængelighed (tid, sted, pris, fokus på at træne kroppen), mens indhold ser ud til at betyde mindre (socialt samvær, niveauforskelle, aktivitetens karakter, instruktørens faglighed og faciliteternes udtryk). Sidstnævnte faktorer kan dog være væsentlige for fastholdelsen, hvorfor samspillet mellem elementer i rekrutteringsfasen og fastholdelsesfasen udgør en hårfin balance,” konkluderer Maja Pilgaard.  

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.