Store skolebørn vil helst være fri for voksenstyret leg og bevægelse i frikvartererne

Unge. Foto: Colourbox

24.11.2016

Af Anna Rex Wittig
Mange skolebørn er glade for bevægelse i skolens frikvarterer, men undersøgelser fra Idrættens Analyseinstitut viser, at de ældste elever på mellem- og udskolingstrin er skeptiske over for voksenstyring i deres frikvartersaktiviteter.

Når klokken ringer ud til frikvarter, står størstedelen af skolebørn på spring for at komme ud at lege og få pulsen op. Men det er langt fra alle elever, som er positive over for, at de voksne involverer sig i at igangsætte og organisere børnenes lege og aktiviteter i frikvartererne.

Det viser en række kommune-undersøgelser, der belyser børns holdning til idræt i skolen og frikvartererne, som Idrættens Analyseinstitut (Idan) har lavet, til dels i samarbejde med Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet.

På tværs af 12 kommuner er 56 pct. af eleverne i 4.-10. klasse uenige i, at de voksne skal være med til at sætte gang i lege og spil i frikvartererne, mens blot 16 pct. er enige. 

Og der er store variationer på tværs af klassetrinene. Mens de yngste årgange generelt gerne vil have de voksne med, stiger modviljen fra 4. klasse og op. 

Fig. 1: Jeg vil gerne have, at de voksne er ude i frikvartererne og laver lege og spiller med os

Skoleartikel _Figur 1_SørenGreve Kommune er den eneste kommune, hvor Idan og CISC har lavet undersøgelser blandt skolebørn i 0.-3. I alt 659 elever har besvaret spørgeskemaet på forskellige skoler i Greve Kommune, og 23.099 børn har besvaret på tværs af 12 kommuner. Figur 1 er baseret på både drenge og piger.

Voksenstyret bevægelse får større plads i frikvarteret
Især elevernes fysiske aktivitetsniveau i undervisningstimerne har fået opmærksomhed, siden folkeskolereformen trådte i kraft tilbage i august 2014, og kravet om 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen blev indført med fokus på elevernes læring, sundhed og trivsel.

Men det gælder også elevernes leg og aktiviteter i frikvarterne, vurderer Anders Halling, der er leder af Innovationslaboratoriet for Pædagogik og bevægelse ved VIA University College i Aarhus, og som til daglig arbejder med skolernes udfordringer relateret til bevægelse i skolereformen.

”Der er ikke nogen tvivl om, at legen spiller en stor rolle og i særdeleshed med den længere skoledag, hvor der jo også er frikvarterer, der er blevet forlænget midt på dagen. At de voksne går ind nogle steder og organiserer, igangsætter og styrer legene, betyder, at frikvartererne er blevet en arena, hvor de voksne blander sig. Tidligere var der bare en gårdvagt eller to, der kiggede efter, men ellers var det børnenes FRI-kvarter. Det er det jo ikke i dag,” siger han.

Og det kan være problematisk, hvis ikke man er opmærksom på, at børnenes behov ændrer sig med alderen.

”Hvis vi f.eks. snakker indskoling – altså de yngste elever, så er der ingen tvivl om, at de jo er meget mere vant til at lege med de voksne fra børnehaven. De er vant til, at de voksne både igangsætter og deltager og på forskellig vis er en del af legen. Men taler vi om mellemtrinnene – altså de ældre elever, så er de jo selvkørende i et meget større omfang og har lyst til at afprøve ting og sager og også være uden voksen indflydelse,” siger Anders Halling.

Legepatruljer kan sætte de yngste elever i bevægelse
Et eksempel på et initiativ, der sætter rammer om legen for at skabe mere bevægelse i frikvarteret og samtidig sikre større inklusion, er Dansk Skoleidræts landsdækkende initiativ ’Legepatruljen’, som primært er tiltænkt de yngste børn i 0.-3. klasse.

”Formålet med legepatruljen er for det første at få fat i de stille børn og få dem til at bevæge sig mere i frikvartererne. Legepatruljen går på alternative aktiviteter, som netop er for alle, hvor man ikke bliver ekskluderet, men inkluderet. Det synes jeg er rigtig vigtigt, for ofte går vi bare ud og spiller håndbold eller fodbold, og der ved vi godt, hvem der melder sig,” forklarer Ann-Karina Overlade, som er projektleder for Legepatruljen hos Dansk Skoleidræt.

I alt 96 af landets kommuner gør brug af Legepatruljer på deres folkeskoler, hvor elever på mellemtrinnet bliver lært op i at arrangere lege for de yngste skoleelever, som frivilligt kan deltage i Legepatruljens aktiviteter.

Idan og CISC har i deres undersøgelser også spurgt skolebørnene ind til deres holdning om at have en Legepatrulje i frikvarteret. Kun i Greve Kommune er eleverne i 0.-3. klasse blevet spurgt, og de er generelt er positive over for tiltaget. 

Fig. 2: Jeg vil gerne have, at en legepatrulje hjælper med at finde på aktiviteter i frikvartererneSkoleartikel _Figur2

”Det er det frie frikvarter, som bliver skjult struktureret. Børnene er ude og holde pause, og så kommer der nogle store og hjælper dem med at få et fedt frikvarter, i stedet for at man tit skal gå ud og finde på noget selv,” forklarer Ann-Karina Overlade, som generelt oplever stor opbakning.

Men for de børn, der er vant til at bevæge sig, er behovet for indblanding derimod et andet.

”De elever, der selv kan styre aktiviteterne, skal bare have lov at lege selv. Det er de andre – alle dem, der ikke selv tager initiativ og ikke er med i fællesskabet. For dem der buldrer derud af, får bevæget sig alt det, de skal, uafhængigt af, om der står en voksen eller ej. Det er dem, der ikke er med i fællesskabet, vi vil ramme for at give dem aktive pauser,” siger Ann-Karina Overlade.

Store skolebørn kræver en ekstra indsats
Blandt eleverne i 4. klasse og opefter er indstillingen derimod mere negativ i forhold til ønsket om en legepatrulje. Netop betydningen af elevernes alder får også især opmærksomhed, når de hos Dansk Skoleidræt arrangerer tiltag i frikvartersaktiviteter for skolerne.   

”Hvis man skal ramme mellemtrinnet, så leger vi ikke – så laver vi aktiviteter. For når børn når den alder, så er de blevet for store til at lege, men de kan sagtens være sammen om nogle aktiviteter. Så i de aktive pauser prøver vi at tilpasse, så man til mellemtrinnet laver aktiviteter og småturneringer,” siger Ann-Karina Overlade.

Som alternativ til Legepatruljen tilbyder Dansk Skoleidræt koncepterne ’Gameboosters’ og ’Kickstarter’ for henholdsvis 4.-6 klasse og 7.-10. klasse. Her er legen ikke i fokus, men de voksne er stadig involveret, og det er der behov for, vurderer Ann-Karina Overlade, som også oplever en tendens til, at skolerne bruger ressourcerne på de små elever frem for de store. 

”Det gælder ikke om, at vi skal ud og være totalt svedige, for så får vi ikke de unge mennesker til at være med. Det gider de ikke, for de har lige sat hår og alt muligt andet. Men ligeså snart der er en voksen, der går med ned og prøver at skabe noget ungemiljø, hvor de små ikke er velkomne, så vil de gerne. Men den er svær, og de er ikke ligeså taknemmelige, som de små er.”

Idan og CISC's undersøgelser bekræfter også, at skolebørn med alderen bliver mere skeptiske over for det at være fysisk aktiv i det store frikvarter, selv om tendensen ikke er helt så stærkt som den stigende afvisning af voksenstyring med klassetrinnene.

Figur 3: Jeg vil gerne være fysisk aktiv i den store pause midt på dagen
Skoleartikel _Figur3

Leg skal ikke være styret af et formål
For Anders Halling er der ingen tvivl om, at organiserede aktiviteter i frikvartererne, som eksempelvis Legepatruljen, kan have positive effekter på elevernes trivsel og bevægelse og være med til at inspirere og integrere flere elever i frikvartererne i løbet af skoledagen. Men man skal alligevel være varsom med at gøre elevernes frirum for organiseret og formålsbestemt.

”I det øjeblik at legen får et underliggende mål, som f.eks. hedder, at alle skal være med, så vil det helt klart påvirke, og nogle elever vil sige, at det bliver uinteressant – ikke fordi de nødvendigvis vil udelukke andre, men fordi det ikke er dét, der er målet med legen. Målet med legen er, at vi skal have det sjovt, eller vi skal prøve nogle roller af, konkurrere, eller hvad ved jeg,” siger Anders Halling.

Han peger på, at det især er lærernes fokus på at inkludere alle elever i legen og aktiviteterne, som forklarer, at eleverne helst ser sig fri for de voksnes indblanding i deres frikvarteraktiviteter.

”Der hvor jeg mærker konflikten, er i forhold til de systemer, de voksne sætter i værk i skolegården eksempelvis. Der et jo noget, som skal sikre, at alle er med – altså inklusionsfokus – mere end det egentlig er legen som sådan. For så er det de halvstore børn siger: Nej, det gider vi godt nok ikke – det er for meget indblanding. Altså, de har selv lyst til at styre og igangsætte, og de er også gode til det,” siger Anders Halling.

Gode rammer er vigtige
Glen Nielsen, der er adjunkt ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, peger på en alternativ vej, hvis man gerne vil styrke børnenes lyst til at bevæge sig i frikvarteret – nemlig at forbedre de fysiske rammer.

”Det har vist sig, at der er en sammenhæng mellem antallet af legefaciliteter og mængden af fysisk aktivitet hos børn i frikvartererne,”  siger Glen Nielsen, der står bag en ph.d.-afhandling, hvor han har kortlagt aktivitetsniveauet blandt 0.-3 klasse elever i frikvarteret.

”Der er også en sammenhæng mellem variationen i skolegårdsfaciliteter og det samlede niveau af fysisk aktivitet. Og det er jo, fordi det er en begrænsende faktor, hvis ikke der er faciliteter nok til alle børn. Så bliver der kamp om pladserne og muligheden for at være aktiv. Børn er forskellige, så hvis der er mere variation, er der mulighed for, at flere børn kan være aktive, og dermed så øges gennemsnittet også af fysisk aktivitet,” siger Glen Nielsen.

Ser man på børns samlede aktivitetsniveau i løbet af dagen, har netop frikvarteret stor betydning.

”Frikvartererne er den kontekst i børns hverdag, som bidrager allermest til deres samlede mængde fysiske aktivitet. Børns hverdag består jo af flere forskellige kontekster, og der er frikvarterne faktisk den kontekst, der bidrager mest, fordi aktivitetsniveauet er ret højt, og det er ret mange timer,” siger Glen Nielsen.

Anders Halling understreger også, at man ikke skal undervurdere betydningen af et dagligt frirum.

”Jeg er ikke i tvivl om, at frikvarteret faktisk betyder mere, end vi er klar over for børnenes trivsel. For de elever som måske har det tungt i skolen, men som elsker at lege eller bevæge sig, så er det jo det her frikvarter, hvor de er i deres egen boldgade, og dér, hvor de har det godt. Så derfor er det også vigtigt, at der er gode rammer og faciliteter til at lege og bevæge sig i.”

Læs mere

 
 
Se alle Idans kommune undersøgelser her, som artiklen bygger på

Læs Idans fulde nyhedsbrev om idræt og bevægelse i skolen
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.