Ledere i idrætsanlæg har vidt forskellige uddannelser

Værktøj. Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

12.01.2017

Af journalist Jonna Toft
De fleste ledere i idrætsanlæg har korte, håndværksprægede uddannelser, og en tredjedel af lederne har ikke taget nogen ledelseskurser. Samtidig ansættes flertallet uden professionel erfaring fra branchen. Det kan give udfordringer for lederne, der skal udføre ledelse i et fritidsliv under forandring.

Ved første øjekast ligner ledere i idrætsfaciliteter hinanden: 86 pct. er mænd. Og 43 pct. er mellem 50 og 59 år.

Men der er store forskelle på ledernes formelle uddannelsesbaggrund. Den største gruppe, 45 pct., har en form for erhvervsfaglig uddannelse, og heraf er de fleste håndværkere.

En del af lederne har taget kurser eller efteruddannelse i ledelse enten internt i kommunen eller hos eksterne udbydere. Men 33 pct. har ikke deltaget i nogen former for ledelseskurser.

Det kan rejse spørgsmålet om, om lederne af idrætsfaciliteterne generelt har den rette baggrund, når de skal udfylde deres lederjob, og om der er en fælles faglighed i gruppen.

Opgørelsen er fra forskningsprojektet ’Fremtidens Idrætsfaciliteter - Drift, ledelse og organisering’, som Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet står for i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut.

Forskningsprojektet har netop afsluttet første fase af tre, og her er ledernes baggrund blandt andet blevet undersøgt via en spørgeskemaundersøgelse. Forskningsprojektet bygger på oplysninger om faciliteter i 50 kommuner, og godt 400 ledere medvirker.

Store forskelle på uddannelse og opgaver
Den uddannelsesmæssige spredning er markant blandt lederne i idrætsanlæg. 61 pct. har enten en erhvervsfaglig, en gymnasial eller blot en grundskoleuddannelse. Samtidig har 24 pct. en lang eller mellemlang videregående uddannelse.  

Den største gruppe har en erhvervsfaglig uddannelse, nemlig 45 pct. Af dem har 63 pct. en håndværkeruddannelse, mens 20 pct. har uddannelse fra butik, handel eller kontor.

Undersøgelsen viser ikke noget om, i hvor høj grad ledelse er en del af uddannelsen. En håndværkeruddannet person kan f.eks. have ledererfaring fra en tid som selvstændig håndværker.

Figur 1: Ledernes længst gennemførte formelle uddannelse (pct.)Hal -ledere _fig1Figuren viser ledernes svar på spørgsmålet: ’Hvad er din længst gennemførte formelle uddannelse?’ (n = 418).

Undersøgelsen viser desuden, at ledere i idrætsanlæg varetager meget forskellige opgaver på tværs af anlægstype.

I nogle små anlæg er lederen f.eks. den eneste ansatte, og han kan varetage stort set det hele: Økonomi, planlægning, kontakt til brugere, vedligehold, rengøring og udvikling af aktiviteter.

Andre steder er flere faciliteter og anlæg samlet under én leder, som kan have ansvar for en større gruppe ansatte og skal styre en mere kompleks økonomi, planlægning, udvikling og daglig ledelse.

Lederkurser bruges kun i en vis grad
I kommunerne har man i mange år fokuseret på uddannelse af ledere, og det fokus synes også at være kommet til idrætsområdet. I 32 af de 50 medvirkende kommuner er der inden for de seneste fem år i gangsat uddannelses- eller strategiprocesser for at opkvalificere lederne i idrætsanlæg.

Hver fjerde leder har deltaget i interne ledelseskurser i kommunen, og hver tredje har taget eksterne ledelseskurser hos andre udbydere. Men 33 pct. har ikke deltaget i nogen former for ledelseskurser. Det niveau afviger kraftigt fra andre områder med kommunale ledere, f.eks. gælder det kun 4 pct. af lederne i daginstitutioner.

Figur 2: Ledernes lederuddannelse/-kurser (pct.)Hal -ledere _fig2Figuren viser ledernes svar på spørgsmålet: ’Hvilke lederuddannelser /ledelseskurser har du taget, eller er du ved at tage?’. Det har været muligt at sætte flere kryds (n = 418). Tallene for daginstitution (n=991), skole (n=549) og plejecenter (n=188) stammer fra en undersøgelse fra 2010 foretaget af Kurt Klaudi Klausen og Dan Michael Nielsen.

Ph.d.-stipendiat Peter Forsberg fra Idan/CISC, som forsker i strategisk ledelse af idrætsanlæg, minder om, at forskningsprojektet er i startfasen, og at man endnu ikke kan sige noget om, om uddannelsesniveauet påvirker kvaliteten af arbejdet i idrætsanlæggene. Men han siger:

”Inden for andre offentlige områder arbejder man ud fra, at der er behov for ledelsesfaglige kvalifikationer, når man bedriver strategisk ledelse, det vil sige udstikker en retning, skaber udvikling og får medarbejdere og anlæg til at følge med tiden. Særligt i større anlæg kan det være en udfordring for idrætsanlæggenes udvikling, hvis der er mangel på lederfaglige kvalifikationer. Det skal vi undersøge nærmere.”

Ansættes uden erfaring fra branchen
Undersøgelsen viser desuden, at flertallet af lederne i idrætsanlæg er blevet ansat som ledere uden at have kendskab til branchen professionelt, altså som ansatte.

To ud af tre ledere havde ikke professionel erfaring fra branchen, da de blev ansat som ledere. Og 83 pct. har ikke været ledere i idrætsanlæg tidligere.

Figur 3: Professionel erfaring fra branche som hhv. ansat og leder før lederjob i anlæg (pct.)Hal -ledere _fig3
(n = 383).

Størstedelen kommer fra den lokale idrætsforening
Flertallet af lederne havde dog et kendskab til idræts- og foreningslivet, da de blev ansat, nemlig fra deres egen frivillige praksis. 81 pct. af lederne har været enten træner/instruktør eller formand i en idrætsforening.

For flertallet gælder, at disse erfaringer er knyttet til det sted, hvor de nu er ledere. Blandt dem, der har erfaring som træner/instruktør, angiver hele 59 pct., at erfaringen er knyttet til det anlæg, de er leder af. Det samme gælder hver anden (52 pct.) af dem, der har erfaring som afdelingsformand/formand i en idrætsforening.

”I nogle situationer er det sikkert en fordel med en stærk forbindelse til den lokale forening. Men det kan også være en udfordring, og der kan muligvis være svært at træde i karakter som leder og tænke foreningsidrætten sammen med andre former for aktiviteter. F.eks. aktiviteter for ikke-foreningsorganiserede grupper,” mener Peter Forsberg:

”Noget af det, der kendetegner velfungerende idrætsanlæg med mange aktiviteter og mange besøgende, er, at foreningen er en stabil og væsentlig aktør, men at der også foregår en hel masse andet i faciliteten. Særligt i de større idrætsanlæg er der brug for at tænke i forskellige former for aktiviteter og målgrupper.”

Samlet set giver resultaterne fra undersøgelsen anledning til at dykke nærmere ned i lederens betydning for idrætsanlæggenes præstation. Fungerer anlæg med en leder med ledelsesfaglige kvalifikationer eksempelvis bedre end anlæg, hvor ledere ikke har disse kvalifikationer?

For en stor del af lederne gælder, at først når de starter i jobbet skal de lære, hvad det vil sige at være leder, og først her skal de til at lære branchen at kende. Det åbner for spørgsmålet om, om der er behov for flere uddannelsesmuligheder.

Figur 4: Aldersfordeling blandt ledere i idrætsanlæg (pct.)Hal -ledere _fig4Gennemsnitsalderen blandt ledere i idrætsanlæg er 52,5 år. (n=416).

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.