Hands on, hands off? Politikere og idrætsledere debatterer 'sports governance' ved offentlig høring

Aarhus City Hall/Thomas Søndergaard

Aarhus Rådhus vil danne rammen om idrætpolitisk høring den 3. april. Foto: Thomas Søndergaard/Play the Game

14.03.2017

Af redaktionen
Europarådet og Play the Game indbyder til en offentlig høring den 3. april, hvor europæiske politikere, topledere fra idrætten og uafhængige eksperter skal diskutere korruption i idræt.

I løbet af de seneste ti år har talrige skandaler om korruption og bedrageri i international idræt undermineret offentlighedens tillid til de internationale idrætsorganisationer. Der er akut brug for reformer af idrætten, men hvem skal føre an?

Nogle debattører argumenterer for, at idrætsorganisationerne bør overlades til sig selv i arbejdet med at ændre deres forvaltningsprincipper i det omfang, de finder nødvendigt. Andre mener, at politikere nu må tage affære, fordi korruption og dårlig ledelse i international idræt vil fortsætte uden mere ekstern monitorering og kontrol.

Hvordan kan man sikre, at offentlige midler investeres hensigtsmæssigt i idrætten. Hvordan kan man undgå misbrug af idrætsudøveres indsatser? Kan sport kontrolleres uden at bringe organisationsfriheden i fare? Kan man i sidste ende stole mere på politikerne end på idrætslederne i forhold til reformer i idrætten?

Sådan lyder nogle af de spørgsmål, der vil blive rejst ved en offentlig høring, arrangeret af Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) i samarbejde med Play the Game. Høringen foregår mandag den 3. april 2017, klokken 14.00-18.00 på Aarhus Rådhus i ugen, hvor Aarhus er vært for den store internationale idrætskonference SportAccord Convention.

På høringen vil et bredt felt af interessenter diskutere forslag og synspunkter. Debatpanelet omfatter såvel fremtrædende idrætsledere med ansvar for at føre reformer ud i livet indefra, undersøgende journalister, der har arbejdet hårdt for at afsløre korruption i idrætten, samt eksperter, der bringer data og fakta ind i debatten.

Panelet inkluderer naturligvis også europæiske politikere, der skal beslutte, om love og tilsyn med de internationale idrætsorganisationer skal skærpes.

Blandt talerne den 3. april er:

  • Gabriella Battaini-Dragoni, Vicegeneralsekretær for Europarådet
  • Francesco Ricci Bitti, præsident for sammenslutningen af de olympiske sommeridrætsgrene samt for SportAccord Convention
  • Brian Cookson, præsident for den internationale cykelunion
  • Hajo Seppelt, den tyske journalist bag afsløringerne om russisk statsdoping
  • Arnout Geeraert, forfatteren bag Sports Governance Observer 2015 rapporten
  • Harri Syväsalmi, direktør for det finske Sports Integrity Centre,
  • Pâquerette Girard Zappelli, Chief Ethics and Compliance Officer, den International Olympiske Komite (IOC)

Herudover vil en række højtstående idrætsledere og politikere deltage i debatten, der vil finde sted under overskriften:

“Hands on, hands off? The role of politicians in reforming sports governance”

Det er gratis at deltage ved høringen og tilmelding er ikke nødvendig. Hvis du ønsker at deltage, vil det dog være en hjælp med en forhåndstilkendegivelse af din deltagelse per e-mail til konferencemanager Maria Suurballe på maria@playthegame.org.

Læs mere

 
 
(Program sidst opdateret d. 28. marts)
Læs mere om de seneste talere på listen hos www.playthegame.org
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.