Ingen klar slutspilseffekt i håndbold

Foto: Klaus Thøstesen

Foto: Klaus Thøstesen

Mens finalekampene i de danske håndboldligaer overordnet tiltrækker flere tilskuere end de identiske opgør i grundspillet, er der ikke en entydig positiv effekt af slutspillet. Det viser resultaterne fra Idans nye rapport om tilskuerefterspørgslen i dansk håndbold.

Et af de kommercielle formål med at benytte sig af slut- og finalespil er at øge antallet af ’knald eller fald’ kampe med den forventning, at det fører til en øget interesse blandt tilskuere og tv-seere. Samtidig kan det være en måde at øge antallet af kampe mellem de mest attraktive hold.

Der kommer da også i gennemsnit flere tilskuere til finale- og slutspilskampe i den danske dame- og herreliga, end der gør til den gennemsnitlige grundspilskamp. Men sammenstiller man finale- og slutspilskampene med de samme opgør i grundspillet (samme hjemme- og udehold) tyder meget på, at det kun er til kampe i finalespillet, at der en øget tilskuerefterspørgsel. (Se også boksen om turneringsstrukturen).

Slutspilskampene er således ikke mere søgte end grundspillets kampe, viser Idans nye analyse af faktorer bag tilskuersøgningen til dansk håndbold, ’Hvad bringer tilskuerne i hallen?’.

Finalekampene øger efterspørgslen
For dameligaen gælder det, at finalekampene i 76 pct. af tilfældene har trukket flere tilskuere end det identiske grundspilsopgør, mens det gælder for 70 pct. af finalekampene i herreligaen (se figur 1 herunder). Der er i perioden blevet spillet henholdsvis 42 og 30 finalekampe i dame- og herreligaen.

Figur 1: Finaleopgørene tiltrækker flere tilskuere

Håndboldrapport _sideartikel _figur1

Figuren er en opgørelse over andelen af henholdsvis finale-/ grundspilskampe med flest tilskuere sammenlignet med det identiske opgør i grundspillet/finalekampene i samme sæson.

Finaleopgørene har ligeledes et højere gennemsnitligt tilskuertal. I dameligaen er finalekampene gennemsnitligt blevet overværet af 2.038 tilskuere mod 1.567 til de identiske grundspilsopgør. For herrerne har der gennemsnitligt været 3.712 tilskuere til finalekampene, mens der har været 3.083 til de samme grundspilskampe.

Færre tilskuere til slutspilskampe
Dameligaen skrottede slutspillet fra sæsonen 2013/14, men i de foregående sæsoner, havde de afviklet i alt 24 slutspilskampe. Som det fremgår af figur 2 herunder, er det mindre end halvdelen af kampene, hvor slutspilsudgaven har tiltrukket flere tilskuere end den identiske grundspilskamp (42 mod 50 pct.). Ligeledes har de identiske grundspilsopgør gennemsnitligt haft flere tilskuere end slutspilskampene (1.395 mod 1.294).

Figur 2: Uklart hvorvidt slutspilskampe generelt øger interessen

Håndboldrapport _sideartikel _figur2

Figuren er en opgørelse over andelen af henholdsvis slut-/grundspilskampe med flest tilskuere sammenlignet med det identiske opgør i grund-/slutspillet i samme sæson.

I herreligaen er der i alt blevet spillet 120 slutspilskampe over de fem sæsoner, og billedet er tilnærmelsesvist det samme som for dameligaen. Det er kun knap halvdelen af slutspilskampene, som har tiltrukket flere tilskuere end grundspilsudgaven af opgøret (48 mod 40 pct.). Ligesom for dameligaen har der gennemsnitligt været færre tilskuere til slutspilskampene (2.522) end til de identiske grundspilsopgør (2.704).

Manglende slutspilseffekt
Selvom delanalysen ikke tager højde for andre forhold, der kan forventes at påvirke tilskuerefterspørgslen, bidrager den med nogle interessante perspektiver.

Mens slutspillet formår at øge antallet af opgør blandt ligaernes mest attraktive hold, kan det ikke påvises, at slutspillet i sig selv har en positiv effekt på efterspørgslen, når der tages højde for de enkelte opgør. Mens nogle kampe oplever højere tilskuertal i slutspillet, falder tilskuerinteressen hurtigt, hvis et hold udspiller sin rolle i forhold til videre avancement. Der synes altså ikke umiddelbart at være en entydig ’slutspilseffekt’.

I forhold til den fortsatte udvikling af håndboldligaerne og de rationaler, som ligger til grund for strukturen, er det relevant at inddrage disse perspektiver fremadrettet.

Undersøgelsen har imidlertid ikke beskæftiget sig med ligaformater og har derfor ingen konkrete forslag hertil, men påpeger vigtigheden af, at aktørerne tager højde for den komplekse dynamik, der eksisterer mellem forskellige turneringsfaser i forhold til tilskuernes og tv-seernes opfattelse af kampenes sportslige betydning. 

  • Christian Gjersing Nielsen, Idan, 20.03.2017 12:22:
     

    Hej Steen. Rapporten har udelukkende fokus på tilskuerefterspørgslen og undersøger ikke efterspørgslen blandt tv-seere. Da det ikke har været muligt at behandle finale- og slutspilskampe med samme detaljeringsgrad som kampene i grundspillet, er de i stedet sammenstillet med de identiske grundspilsopgør (samme hjemme- og udehold). Modsat de mere avancerede analyser af grundspillet, er der i sammenstillingen af finale- slut- og grundspilskampe ikke taget højde for, at andre forhold ligeledes virker ind på efterspørgslen.

  • Steen Leth-Jørgensen, København, 19.03.2017 09:28:
     

    Har I medtaget de normale sæsonudsving for TV?? I vinterhalvåret ses der markant mere TV. Det har en stor betydning for et indendørs håndbold slutspil, som ligger i sommerhalvåret!!

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.