'Forum for Idræt' er nu tilgængelig online

Foto: Haakan Dahlstrøm/Flickr

Foto: Haakan Dahlstroem/Flicker

27.03.2017

Af redaktionen
Forum for Idræt udkommer nu online med en række nye artikler via Det Kongelige Biblioteks platform tidsskrift.dk.

Foreningen Forum for Idræt, Historie og Samfund har siden 2009 publiceret videnskabelige artikler om idræt inden for samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder i tidsskriftet ’Forum for Idræt’, men fra 2016 er den trykte udgave af tidsskriftet blevet erstattet af en online version, som nu kan findes på tidsskrift.dk.

Udover lanceringen af de nye artikler er hele foreningens bagkatalog af publikationer – bort set fra de seneste numre, som er underlagt karenstid – blevet gjort tilgængeligt online på Det Kongelige Biblioteks tidsskiftserver.

Foreningen håber på, at den øgede tilgængelighed og søgbarhed vil styrke foreningens publikationer og i højere grad end før bringe de tidligere numre i spil. Samtidig vil det betyde en sikring af foreningens historiske samling af artikler inden for humanistisk samfundsvidenskabelig idrætsforskning, at arkiveringen og adgangen til tidsskriftet nu vedligeholdes af Det Kongelige Bibliotek.

Det nye platform betyder også ændringer i formatet, og tidsskriftet vil ud over videnskabelige artikler nu også åbne op for faglige artikler, kronikker og essays inden for fem overordnede områder: idrætshistorie, pædagogik og psykologi, management og økonomi, sociologi & krop og kultur samt idrætspolitik. 

På den måde giver tidsskriftet plads til forskere, undervisere og studerende, der vil prøve kræfter med den publicerende praksis, samtidig med at det vil forblive en publiceringskanal for etablerede forskere.

Fremover vil godkendte artikler publiceres løbende på den nye online platform.

Læs mere

 
 

Læs foreningens introduktion til det nye online format

Se Forum for Idræt på tidsskrift.dk

Læs mere om foreningen Forum for Idræt, Historie og Samfund på www.forumforidraet.dk, hvor du også kan finde links til de nyeste onlineartikler.

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.