Breddeidrætskommuners erfaringer kan komme flere til gode

Potentialet for at dele viden og kopiere succesfulde metoder til at få flere borgere i bevægelse er stort, viser evaluering af breddeidrætsinitiativet, som blev præsenteret på slutkonferencen 19. april 2017 i DGI-huset i Aarhus. Fotos: Jonna Toft

21.04.2017

Af journalist Jonna Toft
Det er lykkedes de syv breddeidrætskommuner at få flere til at bevæge sig mere, og størstedelen af kommunernes projekter er ført videre. Men det halter med at overføre erfaringer, ideer og koncepter til andre kommuner, viste slutkonferencen.

Gode ideer og velafprøvede koncepter for, hvordan borgerne bliver mere fysisk aktive, ligger klar til afhentning hos de syv kommuner, der i 2014-16 var breddeidrætskommuner: Aarhus, Mariagerfjord, Thisted, Aabenraa, Gribskov, Høje-Taastrup og Roskilde Kommuner.

Potentialet for at dele viden og kopiere succesfulde metoder til at få flere borgere i bevægelse er stort, viser TSE Consulting og Lotte Grünbaum Consultings evaluering af breddeidrætsinitiativet, som blev præsenteret på slutkonferencen 19. april 2017 i DGI-huset i Aarhus.

Ca. 200 repræsentanter fra kommuner og idrætsorganisationer deltog i konferencen, hvor de bl.a. fik mulighed for at ’speeddate’ en række af projekterne og høste erfaringer og gode råd. Evalueringen viser da også, at mange kommuner har haft succes med at aktivere borgerne, og at det først og fremmest er ved breddeidrætskonferencerne, videnspredningen især har fundet sted.

Men ud over ved konferencerne i 2011, 2012, 2016 og nu 2017 har hverken breddeidrætskommunerne selv eller landets andre kommuner har været særligt aktive i forhold til at lære af eller overføre nogle af breddeidrætskommunernes projekter til egne græsgange.

Af de 37 projekter, som blev sat i værk i 2014-2016, bliver 33 videreført i egen kommune her efter projektperioden. Kun to projekter bliver videreført med samme grundlæggende koncept og ide i andre kommuner. Fra syv andre projekter videreføres der delelementer eller inspiration.

Selv om en tredjedel af projekterne har skabt nye, konkrete, overførbare koncepter for breddeidræt og motion, og to tredjedele af projekterne (inkl. første gruppe) har skabt nye, konkrete, overførbare ideer, så har kommunerne altså kun i mindre grad haft fokus på at sikre en videreførelse i andre kommuner.

Der er dog sket en forankring i bredere forstand, fortrinsvis i form af inspiration og læring  for kommende projekter, og fortrinsvis blandt aktørerne i egen kommune. Også her er der et stort potentiale for, at andre kommuner kan drage nytte af erfaringerne, påpeger evalueringen.

Begrænset spredning fra første runde
Det samme gælder, når man ser fem år tilbage, hvor den første årgang af breddeidrætskommuner i 2010-11 gennemførte 66 projekter. Men heller ikke herfra er koncepter og ideer blevet spredt til andre kommuner i særlig stort omfang, viser evalueringen. Fem år senere havde ca. halvdelen af projekterne aktiviteter, som stadig er i gang i kommunerne, og fire projekter er i dag videreført i andre af landets kommuner.

Hertil kommer, at breddeidrætskommunernes ’årgang 2014-16’ ikke i særlig høj grad har hentet viden og inspiration hos ’årgang 2010-11’.

Men for breddeidrætskommunerne har det ikke været en del af opgaven at bruge kræfter på videreførelse i andre kommuner. Her ligger – med TSE Consulting-direktør Jørgen Hansens ord – en væsentlig læring i forhold til fremtidens breddeidrætsinitiativer.

Den lave grad af spredning af koncepter, ideer og erfaringer rejser spørgsmålet, om man får det optimale ud af breddeidrætsinitiativet.

Kun mellem 10 og 21 pct. af de andre 84 kommuner har i en vis udstrækning videndelt med de i alt 14 breddeidrætskommuner. Og kun 17 pct. af de kommuner, der har planer om nye breddeidrætsprojekter, er inspireret af projekter i de tidligere breddeidrætskommuner, viser evalueringen.

På konferencen opfordrede kulturminister Mette Bock da også breddeidrætskommunerne til at formidle deres erfaringer og viden:

”Der er ikke noget værre end lukkede reservater. Så råb nu i trompeten og fortæl jeres kolleger fra andre kommuner om, hvad der gik godt, og hvad der ikke gik så godt. Det er vigtigt, at de får mulighed for at lære af jeres erfaringer, også fra de knapt så vellykkede projekter. Kun i Utopia lykkes alting,” sagde hun.

Flere er blevet aktive
Kulturministeriet og Nordea-fonden har lagt 20 mio. kr. i ’Idræt for Alle’, som satsningen i 2014-16 hedder, og de syv breddeidrætskommuner har lagt et tilsvarende beløb. Samme finansieringsmodel blev brugt i 2010-11, så i alt har de to runder med i alt 14 breddeidrætskommuner altså haft et budget på ca. 80 mio. kr.

Formålet med breddeidrætskommunerne var at få flere til at være fysiske aktive samt at skabe nytænkning og inspiration til andre kommuner.

Projekterne er vidt forskellige: Fra videreuddannelse til halinspektører og halbestyrelser til Åben Hal-forsøg og idrætsindsatser for særlige målgrupper som overvægtige, børn med særlige behov eller udviklingshæmmede.

Generelt har de mange projekter gjort flere borgere fysisk aktive i de syv kommuner, konkluderer evalueringen, men der findes ikke tal for, hvor stor stigningen er, eller hvor mange inaktive, der er kommet i gang. Konklusionerne bygger således på data fra spørgeskemaundersøgelser og kvalitative interviews med bl.a. projektledere, målgrupperepræsentanter og kommunale chefer.

Projekterne har især skabt mere fysisk aktivitet hos de grupper, der i forvejen var aktive, mens indsatsen overfor de inaktive har været mere varierende. I halvdelen af projekterne, især de mindre projekter, er det lykkedes at introducere fysisk inaktive borgere for motion og bevægelse.

Desuden er der kommet et markant stærkere politisk fokus på breddeidræt i breddeidrætskommunerne. Titlen og de ekstra midler til indsatsen har brand’et breddeidrætten i forhold til både borgere og kommunalpolitikere. Det har resulteret i øgede driftsmidler og stærkere bemanding på idræts- og fritidsområdet.

Projektledelse og målgruppekendskab er afgørende
Det er en generel erfaring fra de mange projekter, at kvaliteten af projektledelsen har stor betydning for, om projektet bliver en succes. Dels er det en fordel, hvis de centrale aktører har erfaring med projektledelsesmetoder og -værktøjer og formår at opstille målbare mål. Dels er det - måske ikke så overraskende - en fordel, hvis aktørerne har indgående kendskab til den udfordring, man vil tage fat i.

Det kræver med andre ord viden om f.eks. overvægtiges udfordringer med fysisk aktivitet, hvis man vil aktivere overvægtige. Men også evnen til at fastholde fokus på udfordringen hele vejen gennem projektet tillægges betydning for, om indsatsen bliver en succes.

Kendskabet til målgruppens udfordringer skal ikke kun være til stede hos projektlederne, men også hos de frivillige, der eventuelt måtte indgå i satsningen, pointerede en konferencedeltager i en af debatterne. Hun efterlyste bedre opbakning og sparring fra kommunen til de frivillige, der gerne vil arbejde med særlige målgrupper, og pegede på, at det kunne indgå som en del af projektet.

Samlet set peger evalueringen altså på, at breddeidrætskommunerne har fået flere til at være aktive, men også at det er vanskeligt at få inaktive i gang. Desuden er der et stort potentiale for, at andre kommuner kan lære af breddeidrætskommunerne, der nu har afprøvet en række projekter, og hvor direkte overførbare koncepter ligger klar til kopiering eller inspiration.

Læs mere

 
 
Se alle projekterne og læs case-rapporter på www.breddeidraet.nu.
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.