Har vi den idræt, vi fortjener?

Skater - Foto: Rune Johansen

Hvordan er den danske idrætsmodel rustet til fremtidens udfordringer? Vær med i debatten på Idrættens Dag på Folkemødet den 15. juni. Foto: Rune Johansen

07.06.2017

Af redaktionen
Hvordan er den danske idrætsmodel rustet til fremtidens udfordringer? Vær med i debatten på Idrættens Dag på Folkemødet den 15. juni.

Fordelingen af den statslige støtte til idrætten har været stærkt på den idrætspolitiske dagsorden i de senere år, og for insidere i idrætten, er det næppe nogen hemmelighed, at Idrættens Analyseinstitut har været skeptisk i forhold til den gældende fordeling og den såkaldte idrætspolitiske vision 25-50-75 (Bevæg Dig for Livet).

I efteråret 2016 lancerede Idan ’Fem bud på en fremtidsrettet statslig idrætspolitik’, hvor vi slog på behovet for mere fokus på udsatte grupper, mere smidige støttekriterier og større fokus på innovation og nye vækstmiljøer i idrætten.

Læs kommentaren ’Fem bud på en fremtidssikret statslig idrætspolitik'

Tonen i debatten kan godt være hård, men måske er der i virkeligheden god bevægelse i idrætten, og måske er det nuancer, man taler om, når det kommer til stykket?

Åbningsdebatten på Idrættens Dag på Folkemødet, torsdag den 15. juni kl. 13.00 i Pilekroen i Allinge giver nogle af idrættens hovedaktører samt en af hovedarkitekterne bag den statslige idrætspolitik, idrætsordfører Leif Mikkelsen (LA), mulighed for at kridte banen op for resten af dagens debatter.

I debatten kan man møde:

  • Peder Bisgaard, formand for Dansk Firmaidrætsforbund
  • Esben Danielsen, direktør for Lokale og Anlægsfonden
  • Søs Bondo, projektkoordinator, Den Nationale Platform for Gadeidræt
  • Troels Rasmussen, underdirektør, DGI og Bevæg Dig for Livet
  • Leif Mikkelsen, folketingsmedlem, kultur- og idrætsordfører (LA)
  • Henrik H. Brandt, direktør, Idrættens Analyseinstitut
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.