Halvtomme stadions i Superligaen er reglen snarere end undtagelsen

OB-FCN i Superligaen. Foto: Colourbox

Mere end tre fjerdedele af kampene i den danske Superliga havde i den forgangne sæson flere tomme end fyldte sæder. Foto: Colourbox

De danske superligaklubber kan ikke fylde deres stadions. Mere end tre fjerdedele af kampene i den forgangne sæson havde flere tomme end fyldte sæder. De mange tomme sæder stiller spørgsmål ved ligaens kapacitetskrav.

Tilskuerne kan risikofrit vente til sidste øjeblik med at erhverve sig en billet til dansk superligafodbold. Kampene er så godt som aldrig udsolgte.

Kun til to kampe (ud af 253 kampe*) i denne sæson har mere end 90 pct. af den samlede tilskuerkapacitet været i brug. Det drejer sig om FC Midtjyllands hjemmekampe mod FC København i grundspillet og Lyngby i mesterskabsspillet.

Generelt er der et stort misforhold mellem udbud (i form af kapacitet) og efterspørgsel i Superligaen. FC Midtjylland oplevede den største tilskuertæthed i den netop overståede sæson med en overordnet kapacitetsudnyttelse på 63 pct. (se figur 1 nedenfor). Alligevel stod i gennemsnit godt hver tredje plads på MCH Arena (FC Midtjyllands hjemmebane) tom til sæsonens hjemmekampe.

Værre ser det ud for de andre superligaklubber, hvor ingen hold gennemsnitligt afsatte mere end hver anden plads. Kigger man på tværs af ligaen var kun 39 pct. af kapaciteten i brug i den forgangne sæson. Helt i bund ligger AC Horsens med gennemsnitligt 2.584 tilskuere på et stadion med plads til 10.495.

Figur 1: Lav gennemsnitlig kapacitetsudnyttelse i Superligaen (pct.)

Halvtomme Stadions I Superligaen _fig1

Figuren viser den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse til hjemmekampe på tværs af hold i Superligaen i sæsonen 2016/17.

Overkapacitet er et problem
For den engelske sportsøkonom Patrick Feehan (2006) kan den enkelte tilskuers glæde ved at overvære en fodboldkamp afhænge af, hvor stor en del af stadionkapaciteten, der er i brug. Feehan kalder dette ’kø’- og ’crowding-in-effekter’.

Kø-effekter forekommer, hvis forbrugertilfredsheden påvirkes af størrelsen på den kø, der efterspørger billetter til kampen, men ikke kan få dem. En lang kø – eller bevidstheden om, at der er udsolgt til én eller flere kampe – kan i sig selv fungere som en slags kvalitetsindikator, hvilket resulterer i generel øget efterspørgsel på klubbens kampe. Crowding-in-effekter forekommer, hvis tilskuernes oplevelse afhænger af atmosfæren på stadion: Jo tættere pakket stadion er, desto bedre er oplevelsen.

Fyldte stadions kan altså være med til at øge tilskuerefterspørgslen. Omvendt, hvis forbrugerne altid er sikre på at kunne få billetter, vil en stor del af dem vente med at træffe deres købsbeslutning til sidste øjeblik, hvilket både kan gøre købsbeslutningen mere usikker og samtidig mindsker incitamentet til at købe sæsonkort.

Ligeledes vil bedre udnyttede stadions alt andet lige resultere i et bedre tv-produkt, som yderligere kan have afsmittende effekter på værdien af ligaklubbernes sponsorater. Når danske superligakampe spilles for halvtomme tribuner, kan det altså være et selvforstærkende problem for efterspørgslen.

Overkapacitet resulterer i halvtomme stadions
Den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse præsenteret ovenfor kan dække over store variationer i tilskuerefterspørgslen, og det kan derfor ikke udelukkes, at det set fra et kommercielt synspunkt kan give mening at spille på et ’for stort’ stadion, hvis der er enkelte kampe, hvor efterspørgslen er lige så høj som kapaciteten. Derfor er det også interessant at kigge nærmere på andelen af kampe, der henover en sæson opfylder en række forskellige kriterier for kapacitetsudnyttelse.

Som det fremgår af figur 2, har størstedelen af kampene (78 pct.) haft mindre end halvdelen af stadionkapaciteten i brug, mens udnyttelsen har ligget over 75 pct. i kun 5 pct. af kampene.

Figur 2: I 78 pct. af kampene har mindre end halvdelen af kapaciteten været i brug (pct.)

Halvtomme Stadions I Superligaen _fig2

Figuren viser andelen af kampe, der opfylder forskellige kriterier for kapacitetsudnyttelse til hjemmekampe på tværs af hold i Superligaen i sæsonen 2016/17.

Da der kun har været (næsten) fuld udnyttelse i to af sæsonens 253 superligaopgør, har klubberne altså ikke behov for den store kapacitet i superligaregi. Og konklusionen er ikke markant anderledes, hvis man kigger på superligaen i et femårsperspektiv: Selvom udnyttelsen i de fire foregående sæsoner (2012/13-2015/16) har været noget bedre (45 pct.), er det kun 9 pct. af kampene, hvor mindst 75 pct. af kapaciteten har været i brug, mens blot 14 ud af 790 kampe** har haft en kapacitetsudnyttelse på mere end 90 pct.

Næsten fyldte tribuner til FC Københavns Champions League-kampe
FC Københavns kampe i Champions League og Europa League er ikke medtaget i denne opgørelse. Men hjemmekampene i årets Champions League-gruppespil mod Leicester (34.146) og Porto (32.036) samt 1/8-finalen i Europa League mod Ajax (31.189) trak alle flere tilskuere end nogen superligakamp med kapacitetsudnyttelser på henholdsvis 90, 84 og 82 pct. Dét var på trods af højere billetpriser. Pokalfinalen mellem FC København og Brøndby trak ligeledes flere tilskuere (32.140, udnyttelse: 84 pct.).

For FC København kan det altså være opportunt med overkapacitet til superligakampene, når der samtidig er en kraftig efterspørgsel til de store europæiske kampe.

Samme argument er dog ikke brugbart for ret mange andre klubber. Der er kun ganske få europæiske kampe, hvor tilskuertallet ligger tæt på kapaciteten. Mange klubber må endda reducere antallet af pladser til europæiske kampe betragteligt for at leve op til UEFA’s stadionkrav.

DBU’s kapacitetskrav 
Overkapaciteten på de danske stadions rejser spørgsmål ved DBU’s stadionkrav, der dikterer, at superligaklubberne skal have plads til mindst 10.000 tilskuere, heraf 3.000 siddepladser, uanset klubbens lokale forhold og opbakning.

Kravene har som konsekvens, at en række mindre klubber er tvunget til at spille på et stadion, hvor kapaciteten er markant højere end klubbens reelle behov.

7 af de 14 superligaklubber i sæsonen 2016/17 har haft en kapacitet, som mere eller mindre svarer til DBU’s mindstekrav. De øvrige superligaklubber har spillet på stadions med højere kapacitet end det, DBU’s mindstekrav foreskriver.

Virkeligheden er, at i alt 4 superligastadions – foruden Parken (FC Københavns hjemmebane) - har en kapacitet, der er højere end gennemsnittet (14.850) til FC Københavns hjemmekampe i Superligaen (2016/17), som har vundet 11 af de seneste 17 mesterskaber.

Kapaciteten på de danske superligastadions er med andre ord alt for høj. Selv hvis det lykkes klubberne at øge tilskuertallet mærkbart i de kommende år, er det usandsynligt at de – måske med undtagelse af FC Midtjylland – vil opleve, at tilskuerefterspørgslen overstiger kapaciteten.

Kilder: Feehan, P. (2006). Attendance at sports events. In W. Andreff & S. Szymanski (Eds.), Handbook on the economics of sport. Cheltenham, UK: Edward Elgar.

* Alle opgør med undtagelse af FC Helsingørs og Vendsyssel FF’s hjemmebaneopgør mod henholdsvis Viborg FF og AC Horsens indgår i analyserne.

** I sæsonen 2012/13 blev Brøndby dømt til at spille to kampe uden tilskuere, som er frasorteret i analysen.

  • Rasmus Kielsgaard, Aarhus, 19.06.2017 20:31:
     

    Man kan måske også tage den pointe med at det er kedeligt at se Superliga-fodbold. Ikke det at sige at vi skal kunne sammenligne os med de 5 største ligaer i Europa (for det kan vi ikke og skal heller ikke), men de har alle deres kendetegn. Den engelske er den fysiske, den spanske er den tekniske, den italienske er den traditionsbundne osv. Hvad kendetegner den danske?? Langsomt spil, dårligt teknisk og den manglende passion for at ville yde 110% i hver duel er ikke tilstede. Hvis man nu var i stand til at sælge Superligaen bedre, enten i form af dens struktur eller hvad den skal repræsentere, så er der muligheder for at give Danmarks bedste fodboldrække et bedre ry. Personligt vil jeg hellere se en 2. divisionskamp. Der er gejst, unge talenter får masser af spilletid, og selv udskiftningsbænken og trænerstaben er i verbale infights igennem kampene. Men som ovenstående artikel også påpeger, så handler det også om udbud og efterspørgsel, det er jo ikke uden grund at kampenene nede på Signal Iduna Park(Dortmund) har udsolgt til næsten alle deres kampe.

  • Per Dyrholm, Hasselager, 14.06.2017 16:02:
     

    Klubberne er selv skyld i det, da de prioriterer tv-kampe på forskellige tidspunkter meget højere end publikum. Tilbage til den tid hvor alle kampe blev spillet samme tid, samme dag, og så udvælge en "dagens kamp". Og turneringsformen ændres til møder hjemme/ude og ikke noget slutspil, der er uoverskueligt, og ikke spille i december, februar og marts måned. Men den såkaldte "udvikling" er svær at stoppe.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.