Starthjælp til idrættens innovatører

I april var Idan Forum - Idrætssektorens Udviklingsforum - på studietur til Eindhoven i Holland, som blandt andet bød på et besøg hos Sport eXperience. Foto: Idan

29.06.2017

Af Henrik H. Brandt
Idan har indledt samarbejde med den hollandske sports-accelerator Sport eXperience om et forløb, der skal hjælpe idrættens innovatører med at skabe bæredygtige produkter.

For en mindre skare af danske og internationale idrætsiværksættere kan 'Idan Sports Innovation Day 2017' i København den 9. oktober bliver ’finalen’ på et forløb, hvor virksomhedernes produkt og idé kommer gennem en meget grundig udviklingsmølle hos Europas eneste acceleratorprogram med fokus på sportsindustrien, Sport eXperience.

Måske kan det ligefrem blive starten på et dansk eller internationalt gennembrud for en ny idrætsrelateret service eller produkt?

Det hollandske firma består af en række rutinerede eksperter med et stort netværk i idrætssektoren samt indgående ekspertise i discipliner som strategi, produktudvikling, finansiering, ophavsret, marketing, ledelse, HR m.v.

Sport eXperience har udviklet et skræddersyet acceleratorforløb til idrætsrelaterede iværksættere, og takket være samarbejdet med Idan kan 6-8 danske idrætsiværksættere deltage i et udviklingsforløb med foreløbige kursusdage den 6.-7. og 20.-21. september hos Idan i København.

Forløbet munder ud i muligheden for at ’pitche’ på Sport eXperiences hollandske Sports Business Day i Eindhoven den 3. oktober og igen på Idans stort anlagte Sport Innovation Day i Streetmekka i København den 9. oktober.

Det koster 3.750 kr. eks. moms at deltage i forløbet. For at få mulighed for at deltage, skal man desuden være motiveret til at deltage i alle sessionerne og arbejde videre med mindre opgaver mellem de to kursusforløb. Man skal naturligvis også være motiveret i at dele ’udfordringer og tanker’ i en snæver kreds om det produkt, man er i gang med at udvikle som led i kursusforløbet.

Ønsker du at komme i betragtning, skal du kontakte Idans projektleder Daniel Hayman, 6130 3461, daniel.hayman@idan.dk

Læs mere

 
 
Læs mere hos Sport eXperience
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.