København skal ruste sig til flere idrætsaktive i fremtiden

Løbere i København. Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

10.08.2017

Af Rasmus K. Storm
Københavns Kommune kan forvente flere aktive fremover, og det vil skabe øget efterspørgsel på faciliteter og byrum til idrætsudøvelse. Idan-rapport analyserer og vurderer idrættens udfordringer og udvikling i landets største kommune.

København er en kommune i vækst, og det vil præge det idrætsliv, der foregår i hovedstaden. I rapporten ’Det københavnske idrætsliv’ har Idrættens Analyseinstitut set nærmere på, hvordan aktivitetstilbuddene, faciliteterne og de idrætsaktive spiller sammen i landets største kommune med henblik på at vurdere styrker og svagheder i sammenligning med blandt andre Aarhus, Frederiksberg, Gentofte og Gladsaxe kommuner.

Blandt de vigtigste faktorer i udviklingsprocessen står befolkningsvæksten, der i prognoser frem mod 2031 forventes få antallet af beboere i kommunen til at stige fra de nuværende ca. 600.000 til 715.000. Det svarer til en forventet tilvækst på omkring 20 pct.

Væksten vil blandt andet ske med ressourcestærke befolkningsgruppers tilflytning og vil derfor betyde en forbedring af kommunens socio-økonomiske situation. Det giver i sig selv forventning om en et højere fremtidigt idrætsligt aktivitetsniveau i den københavnske befolkning.

Hvad angår den aktuelle situation, peger rapporten på, at idrætsdeltagelsen i kommunen på trods af en stor andel af generelt idrætsaktive studerende og et relativt højt uddannelsesniveau ’blot’ er på niveau med landsgennemsnittet. Dermed underpræsterer København en smule i forhold til, hvad man kunne forvente på baggrund af befolkningens socio-økonomiske sammensætning.

Lavere facilitetsdækning end andre kommuner
Det er svært at sige med sikkerhed, hvorfor idrætsdeltagelsen er lavere end forventet. En mulig forklaring er, at Københavns Kommune har en lavere facilitetsdækning pr. indbygger end andre danske kommuner. Med den forventede befolkningstilvækst vil denne udfordring med stor sandsynlighed blive forstærket – også selvom der allerede er planlagt nye faciliteter.

På positivsiden tæller, at København som storby har mange specialfaciliteter, der gør det muligt at dyrke sportsgrene, der ikke nødvendigvis er rammer til i andre kommuner. Samtidig er der især i forbindelse med skoler et stort antal mindre multi- og kunstgræsbaner, der er med til at dække et behov for udendørs idrætsfaciliteter i de tætte byområder.

Samtidig viser rapporten, at Københavnerne er meget aktive i byens parker og byrum. De kommercielle tilbud i fitnesscentrene er ligeledes mange. Selvorganiseringsgraden og tilslutningen til kommercielle tilbud er relativt høj, mens foreningslivet ikke står så stærkt som i de fleste andre kommuner.

Hvad angår kommercielle fitnesscentre, er der en særligt stor koncentration omkring Indre By og Vesterbro, hvor dækningen med de kommunale faciliteter samtidig er lavest. Østerbro stikker ud ved at have både høj koncentration af fitnesscentre og øvrige faciliteter, mens Brønshøj-Husum omvendt har lav koncentration af både fitnesscentre og øvrige faciliteter.

Blinde sociale pletter i facilitetsdækningen
Generelt viser rapporten også, at sammenholdes facilitetsdækningen med gennemsnitsindkomst i de enkelte bydele, er facilitetsdækningen bedst i bydele med høj gennemsnitsindkomst med undtagelse af Indre By, hvor der er få idrætsfaciliteter på grund af pladsmangel.

Det kan pege på en blind social plet i facilitetsdækningen. Ganske vist kan borgerne nemt bevæge sig på tværs af de københavnske bydele for at dyrke idræt eller motion, men socialt svagere stillede befolkningsgrupper kan tænkes at have behov for faciliteter i nærområdet.

Et generelt positivt billede med udfordringer
Samlet tegner rapporten et billede af, at København er en kommune med mange aktive og selvorganiserede borgere, der generelt er tilfredse med deres faciliteter, men som også lægger et stort pres på dem.

I takt med den øgede tilflytning vil dette pres blive større, selv om københavnerne i stor udstrækning dyrker idræt i andre sammenhænge uden for rammerne af den kommunale facilitetsdækning. Her medvirker den store dækning af kommercielle fitnesscentre suppleret med motion på veje og i parker til at dække motionsbehovene.

Rapporten peger også på et vist potentiale i en bedre udnyttelse af kommunens faciliteter og større tilgængelighed for alternative aktører på de uudnyttede tidspunkter. Det ville kunne medvirke til at effektivisere faciliteternes udnyttelse og højne tilfredsheden og som minimum imødekomme en del af den forøgede efterspørgsel på idrætsfaciliteter.

Læs mere

 
 
Hent rapporten 'Det københavnske idrætsliv. En vidensoversigt' i Idans vidensbank.
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.