Danske foreningsmedlemmer agerer som kunder

Foto: Colourbox

Ny undersøgelse viser, at danske klubber ligger i bund, hvad angår deltagelsen i medlemsdemokratiet. Foto: Colourbox

06.09.2017

Af journalist Jonna Toft
Mens vi i Danmark har en meget høj deltagelse i idrætsforeninger og mange frivillige i forhold til andre lande i Europa, så ligger danske klubber i bund, hvad angår deltagelsen i medlemsdemokratiet, involvering i klubbens sociale liv og integration af særlige grupper. Har vi tabt fokus på kvalitet i jagten på at få flere med, spørger forsker.

En stor del af de voksne medlemmer i idrætsforeninger herhjemme er øjensynligt ikke særlig knyttede til deres forening, når man sammenligner med andre europæiske lande. Vi scorer lavt, hvad angår engagement i klublivet og deltagelse i det sociale liv, og kun en mindre del af medlemmerne deltager i medlemsdemokratiet:

Mens i gennemsnit 42 pct. af klubmedlemmerne i ti europæiske lande deltog i den seneste generalforsamling, gjaldt det kun 22 pct. af de danske medlemmer. Vi tropper også i mindre grad op ved medlemsmøder eller andre klubmøder, hvor man kunne gøre sin indflydelse gældende: 46 pct. deltager aldrig. Dermed trækker vi gennemsnittet for ti europæiske lande op på 29 pct., der aldrig deltager.

Tallene er fra forskningsprojektet ’Social Inclusion and Volunteering in Sports Clubs in Europe’, som Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet har ansvaret for. To nye rapporter om medlemmernes tilknytning til foreningerne og om overordnede ligheder og forskelle er netop udkommet.

Undersøgelsen er med 35.790 deltagende sportsklubber fra Holland, Belgien, Tyskland, Danmark, England, Norge, Polen, Ungarn, Schweiz og Spanien den største af sin art nogensinde. I udvalgte klubber fra hver land har omkring 13.000 medlemmer og frivillige besvaret et spørgeskema om deres engagement i foreningen.

Resultaterne tegner et billede af, at de danske foreninger sammenlignet med idrætsforeninger i ni andre europæiske lande har deltagelse af en meget høj andel af danskerne, men til gengæld er engagementet i foreningerne ikke så stærkt. Den samme tendens finder gør sig gældende i Holland.

”Måske har idrætten i sin iver efter at få flere med tabt fokus på kvaliteterne i klublivet. En stor del af idrættens mange medlemmer agerer som kunder, der møder op, træner og tager hjem igen. Men hvad adskiller så foreningen fra et fitnesscenter,” spørger professor Bjarne Ibsen, CISC, der leder forskningsprojektet.

”Når idrætsforeningerne favoriseres politisk med let adgang til tilskud og faciliteter, bør man interessere sig for kvaliteterne i denne organiseringsform og gøre det til at mål at skabe engagement,” mener han.

Store ligheder  og store forskelle
Forskningsprojektet har afdækket store ligheder mellem de europæiske foreninger: De er typisk båret af frivillige, og de vægter samvær og kammeratskab højere end sportslig konkurrence. De har også fælles udfordringer: At tiltrække flere frivillige til især bestyrelsesposter og at få adgang til egnede og ikke for dyre faciliteter.

(Læs mere i Idans artikel Frivillighed og samvær fylder i europæiske sportsklubber)

Men der er også markante forskelle. Den væsentligste set med danske briller er tilknytningen til foreningen og deltagelsen i medlemsdemokrati og klubbens sociale liv.

”Det er tankevækkende, at netop i Danmark, hvor folkeoplysningsloven tager sigte på at fremme demokratisk deltagelse via foreningslivet, og vi giver en ganske betydelig støtte for at skabe gode rammer og vilkår for idrætsforeningerne, viser det sig, at en stor del af medlemmerne agerer som om, de var kunder og ikke medlemmer,” siger Bjarne Ibsen.

”På klubniveau tillægger bestyrelserne ikke den demokratiske deltagelse samme  betydning, som man gør de fleste af de andre lande i undersøgelsen. Og på medlemsniveau ligger Danmark helt i bund, hvad angår deltagelse i de demokratiske processer og klubbens sociale liv.”

Det står i kontrast til f.eks. spanske idrætsforeninger, der ligger i top, hvad angår deltagelsen i medlemsdemokrati. Det kan ifølge Bjarne Ibsen hænge sammen med landets forhistorie som diktatur: Foreningsdeltagelse kædes sammen med demokratiske muligheder.

Store motionsforeninger – lavt engagement
Den væsentligste årsag til, at danske idrætsforeninger ikke oplever samme medlemsengagement som hos de europæiske kolleger, er ifølge Bjarne Ibsen selve måden, vi er medlemmer på:

”I Danmark er der mange store foreninger med en meget bred sammensætning af medlemmer og rigtig mange motionister. Kun en tredjedel deltager i konkurrenceidræt. Det er den laveste andel i de ti lande, vi har undersøgt. Men træningen i en idrætsforening lægger heller ikke op til medlemsinddragelse. Typisk er den tilrettelagt på forhånd af en instruktør, så medlemmerne bare møder op. Det er ikke nødvendigt, at de tager ansvar for træningen, og det kan måske forklare lavere engagement,” siger han.

Ser det anderledes ud i andre typer foreninger?

”Ja, vi har i tidligere studier sammenlignet unges deltagelse i idrætsforeninger med unges deltagelse i børne- og ungdomskorps, andre fritidsforeninger samt politiske foreninger, og her er medlemsindflydelsen langt mere integreret direkte i aktiviteten. Medlemmerne møder op og bliver enige om, hvad de skal lave i dag,” fortæller han.

”Vi bør diskutere, i hvilken grad de gode intentioner i folkeoplysningsloven bliver opfyldt. Kommunerne uddeler penge efter loven, men de følger ikke op på, om lovens intentioner bliver opfyldt, og det er også svært at måle på. I mine øjne vil det være gavnligt med en diskussion om, hvordan man skaber mere involvering og deltagelse i medlemsdemokratiet i idrætsforeninger, når nu man fra samfundets side har valgt at favorisere dem.”

I andre europæiske lande har man ikke italesat foreningslivets demokratiske dannelse på samme vis som i Danmark, fortæller Bjarne Ibsen, og man tillægger det ikke værdi på samme vis. Men det fungerer øjensynligt i praksis.

”Vi vægter nogle positive aspekter af frivillighed højt – at man gør en indsats for andre og lærer om, hvordan et minidemokrati i en forening er opbygget. Men i andre lande bliver frivillighed ofte set som ren management: Er der arbejdskraft nok til at løse opgaven?” forklarer han.

Tre faktorer har betydning for europæiske forskelle
Generelt kan årsagerne til forskellighederne mellem de ti landes idrætsforeninger forklares ud fra tre forhold, som alle spiller ind i varierende grad:

  • En landefaktor, som handler om kultur, historie og traditioner.
  • En klubfaktor: Klubbernes størrelse, ledelse, organisering og idrætsgrene har betydning for, hvordan medlemmerne agerer.
  • Måden, man er medlem på: Hvor længe man har været medlem, og hvad man deltager i. Er der mange motionister eller mange, der deltager i konkurrencer, præger det foreningen.

”Jo mere aktiv man er, jo længere man har været med, og jo mere man deltager i sociale tiltag i klubben, jo mere engageret er man. Og jo større tilbøjelighed er der formentlig til at deltage i de demokratiske processer,” siger Bjarne Ibsen.

Der har været rejst en vis kritik af datamaterialet i undersøgelsen herhjemme, fordi svarprocenten er langt større fra danske foreninger end fra mange andre lande. Alle resultater bygger dog på svar fra mindst 30 foreninger fra hvert land.

”Der kan være nogle usikkerheder omkring, hvordan foreningerne er udvalgt, og om de dermed er repræsentative. Vi har diskuteret det intenst blandt forskerne, og vi mener, at resultaterne giver et retvisende billede, men det er ikke sikkert, at forskellene er så markante i virkeligheden’, siger Bjarne Ibsen.

Mange ældre, men få handicappede og migranter
Danske foreninger er suverænt de bedste i Europa til at inkludere midaldrende og ældre. Vores ældreidrætsforeninger med meget store motionshold er et særsyn i Europa. Vi er også det land, der har flest kvinder i medlemsskaren, nemlig 48 pct.

Til gengæld er vi ikke særlig gode til at inkludere handicappede og personer med migrantbaggrund. Kun godt en tredjedel af de danske foreninger har ifølge deres egne svar handicappede i medlemsskaren. Det samme gælder knap to tredjedele af foreningerne i Norge, Tyskland og England.

Medlemmer med migrantbaggrund er der ingen af i knap halvdelen af de danske idrætsforeninger (46 pct.). I andre 46 pct. af foreningerne har 1-10 pct. af medlemmerne fremmed baggrund. Kun i Polen er der lige så få medlemmer med migrantbaggrund i foreningerne som i Danmark.

I nogle lande forsøger politikerne at få foreninger til at arbejde med forskellige indsatsområder via puljer, som de kan få tilskud fra.

”Vi må være ærlige og sige, at vi ikke kan aflæse en effekt af den type puljer overhovedet,” siger Bjarne Ibsen.

På samme vis kan man heller ikke aflæse på virkelighedens foreningsliv i Danmark, at vi vægter demokratisk dannelse højt i lovgrundlaget for det offentlige tilskud til foreningerne. Andre forhold har større indflydelse: Medlemssammensætning, tradition og tilknytning til foreningen.

Læs mere

 
 
Læs også den tidligere artikel om forskningsprojektet: ’Frivillighed og samvær fylder i europæiske sportsklubber

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.