Nyt notat viser store forskelle i ledelsen af landets idrætsfaciliteter

Børn der løber. Foto: Colourbox

For første gang tegnes der nu et detaljeret og omfangsrigt billede af, hvordan landets idrætsfaciliteter er organiseret, hvordan de styres og ledes, og hvem hallederne egentlig er. Foto: Colourbox

26.10.2017

Af journalist Jonna Toft
De første resultater fra Idan og SDU's forskningsprojekt om 'Fremtidens Idrætsfaciliteter' lægges nu samlet frem i et nyt notat, som bl.a. ser nærmere på faciliteternes organisering, styring og ledelse. Flere forhold er ikke tidligere belyst.

For første gang tegnes der nu et detaljeret og omfangsrigt billede af, hvordan landets idrætsfaciliteter er organiseret, hvordan de styres og ledes, og hvem hallederne egentlig er.

Billedet kan nærstuderes i den første delrapport fra forskningsprojektet ’Fremtidens Idrætsfaciliteter – drift, ledelse og organisering’, som Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut står bag.

Delrapporten bygger på svar fra to spørgeskemaundersøgelser: Den ene er foretaget i de kommunale forvaltninger, der varetager idrætsanlæg i de 50 kommuner, som deltager i forskningsprojektet. Den anden undersøgelse er baseret på svar fra ledelserne i 1.039 idrætsanlæg i de 50 kommuner. De to spørgeskemaundersøgelser udgør første fase i forskningsprojektet.

En række forhold er ikke tidligere undersøgt. Forskningsprojektet vil blandt andet bringe ny viden frem om, hvad der har betydning for idrætsanlæggenes præstation på en række områder. Har halledernes uddannelsesniveau f.eks. betydning for brugertilfredsheden? Og i hvor høj grad spiller anlæggets fysiske tilstand ind på brugernes tilfredshed?

Organisering: Danmark er delt
Delrapporten giver et billede af, at Danmark er delt på midten, hvad angår idrætsfaciliteters organisering: I Jylland og på Fyn er der en klar overvægt af selvejende anlæg, øst for Storebælt bliver billedet mere blandet, og i kommunerne i Region Hovedstaden er der en overvægt af kommunale anlæg. Der er dog også mange kommunale anlæg i de større provinsbyer: Aarhus, Odense, Aalborg, Randers og Esbjerg.

Der er samtidig betydelige forskelle på facilitetsdækning, styring, organisering og ledelse af idrætsanlæggene, alt efter om de står i en kommune med overvejende kommunale anlæg eller en kommune med flest selvejende anlæg.

En tidligere opgørelse fra forskningsprojektet viser, at dér, hvor der overvejende er kommunale anlæg, er der langt flere borgere pr. anlæg end i kommuner med flest selvejende anlæg, nemlig 7.781 borgere mod 3.162. I storbyerne er der altså mere trængsel i anlæggene end i landområderne.

Læs mere om organiseringen af idrætsanlæg i artiklen Idrætsanlæg deler Danmark på midten.

Styring: En række metoder er i brug
Kommunerne bruger en række forskellige styringsredskaber, alt efter om de overvejende har kommunale eller selvejende anlæg eller en kombination. Især bruges rammestyring, aftale- og dialogstyring, styring via dialog og central styring overfor kommunale anlæg.

Generelt bruger kommunerne færre styringsredskaber over for idrætsfaciliteter med selvejende driftsform. Kontraktstyring er ikke særlig udbredt, men det bruges lige så meget over for selvejende anlæg som over for kommunale anlæg.

Aktivitetsafhængig styring bruges kun begrænset over for kommunale anlæg. De får altså primært tilskud som en fast størrelse. Lidt over halvdelen af de selvejende anlæg får aktivitetsafhængigt tilskud. Det skyldes i mange tilfælde, at de lovpligtige lokaletilskud er aktivitetsafhængige.

Læs mere om kommunernes styring af idrætsfaciliteter i artiklen Kommuner bruger vidt forskellige styringsformer over for idrætsanlæg.

Ledelse: Broget vifte af opgaver, kompetencer og ansvar
Lederne af idrætsfaciliteter er en broget flok, både hvad angår deres uddannelsesbaggrund og måden, de leder på. Hver anden er kun leder for ét anlæg, mens hver femte har ansvar for flere anlæg.

I kommunale anlæg er områdeledelse klart mest udbredt; altså ledelse, hvor lederen har ansvar for flere forskellige anlæg og ikke befinder sig i det enkelte anlæg hele tiden. Hvert tredje anlæg ledes fra centralt hold i forvaltningen.

I anlæg med selvejende driftsform foregår overvejende decentral ledelse, hvor en leder kun har ansvar for ét anlæg og dermed typisk befinder sig i anlægget. Skoleanlæg ledes  typisk via central ledelse.

Anlægslederne er i gennemsnit 52,5 år gamle, og knap halvdelen har en erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund, ofte en form for håndværkeruddannelse (f.eks. tømrer, murer, snedker, elektriker eller blikkenslager).

Typisk har lederne i kommunale anlæg en form for lederuddannelse, og hver tredje har taget en diplom- eller masteruddannelse. I de selvejende idrætsanlæg har mange ledere derimod ingen lederuddannelse. Det gælder hele 39 pct. af lederne i de selvejende, ikke-erhvervsdrivende idrætsanlæg. Denne type anlæg er typisk forholdsvis små.

I kommunale anlæg fylder daglig ledelse mere end i de andre typer af anlæg, og kun få ledere varetager drift og vedligeholdelse. De ledere, der varetager den bredeste vifte af opgaver, er ledere for anlæg med selvejende ikke-erhvervsdrivende driftsform.

Læs mere i artiklen Ledere i idrætsanlæg har vidt forskellige uddannelser 

Effekten af at have en halleder på stedet
De mange data dokumenterer, at der er stor forskel på idrætsfaciliteternes drift, organisering og ledelse, men forskerne kan ikke sige så meget endnu om, hvilken betydning det har, forklarer ph.d.-stipendiat Peter Forsberg fra Idan/CISC’s forskningsprojekt.

”Vi kan identificere tre væsentligt forskellige måder at organisere ledelsen på: Områdeledelse, hvor en leder har det overordnede ansvar for en række anlæg i kommunen. Decentral ledelse, hvor lederen kun har ansvar for ét anlæg. Og central ledelse, som typisk foregår fra kommunen over en række helt små anlæg og skolehaller. Nogle kalder det ’nøglehaller’,” siger han og fortsætter:

”Det bliver interessant at se, om brugerne mærker forskel på, om ledelsen har sin daglige gang i anlægget, eller om han sidder på et kontor på kommunekontoret. Føler brugerne sig mere imødekommet, når halinspektøren har den nære kontakt? Udvikles der flere nye aktiviteter? Er det tryggere?”

Resultaterne er blandt andet relevante for kommuner, der overvejer at centralisere halledelsen. Men de må vente lidt endnu med at få svar.

Forskerne i nu gang med at registrere den fysiske tilstand på 506 idrætsfaciliteter i 291 anlæg i 23 kommuner, og så samler de op på 18.000 aktivitetsregistreringer og 25.000 svar på spørgeskemaer om brugertilfredshed.

De mange nye oplysninger vil blive offentliggjort i en rapport senere på året. Inden da vil svarene blive afrapporteret til de medvirkende kommuner i løbet af efteråret 2017. 

Læs mere

 
 
Læs om resultaterne fra forskningsprojektet ’Fremtidens Idrætsfaciliteter - drift, ledelse og organisering'
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.