Konference om trivsel og bevægelse i skolen

Legende børn. Foto: Colourbox

Kom til konference om trivsel og bevægelse i skolen den 22. november på SDU. Foto: Colourbox

26.10.2017

Af journalist Jonna Toft
Onsdag 22. november formidles resultater fra forskningsprojektet ’Trivsel og bevægelse i skolen’ ved en konference på Syddansk Universitet.

Forskningsprojektet ’Trivsel og Bevægelse i Skolen’, som Active Living på Syddansk Universitet står bag, har gennem de sidste tre år undersøgt, hvordan elevernes trivsel i skolen kan fremmes gennem bevægelse.

Projektindsatserne har været gennem grundig evaluering, som bl.a. inkluderer en række effektmål og virkningsmekanismer. Hvad skal der i første omgang til for, at skolerne lykkes med at skabe en ny praksis på idræts- og bevægelsesområdet? Og hvad skal der til for, at alle elever er motiveret for og trives i bevægelsesaktiviteterne?

Der bliver gjort status og delt erfaringer og resultater ved en konference 22. november på SDU. Det er gratis at deltage. Tilmeldingsfristen er 1. november.

Konferencen henvender sig især til: Forskere, undervisere, ledere, konsulenter og andre interesserede medarbejdere fra forskningsinstitutioner, professionsuddannelser, organisationer, myndigheder, kommuner, regioner og skoler med interesse for bevægelse og trivsel.

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.