Idrætshaller: Hver fjerde bookede haltid bliver ikke brugt

Hver fjerde bookede haltid bliver ikke brugt, viser nye forskningsresultater. Foto: Colourbox

02.11.2017

Af journalist Jonna Toft
Idrætshaller landet over står tomme i en fjerdedel af den bookede tid i det attraktive tidsrum mellem kl. 16 og 22 på hverdage, viser nye forskningsresultater fra CISC. Årsager kan være passiv halledelse og stive bookingsystemer.

Set over ét er der rift om haltiderne i landets idrætshaller. 82 pct. af haltiden mellem kl. 16 og 22 på hverdagsaftener er booket.

Men tiderne benyttes ikke i nær så høj grad, som de bookes, nemlig kun i 61 pct. af den attraktive tid mellem kl. 16 og 22 på hverdagsaftener. Resten af den bookede tid står idrætshallerne tomme.

”Når så stor en andel af haltiden er booket, men ikke benyttes, kan det betyde, at nogle grupper eller foreninger holdes ude. Hvad med dem, der ikke kunne få haltid?” spørger adjunkt Jens Høyer-Kruse fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved SDU.

Opgørelsen er fra et nyt notat fra forskningsprojektet ’Fremtidens idrætsfaciliteter - organisering, styring og ledelse', som Idan og CISC står bag. Notatet fokuserer dels på facilitetsbenyttelse, dels på brugertilfredshed.

”Undersøgelsen giver et kraftigt vink om, at her er mulighed for forbedringer, altså for at skabe en bedre benyttelse af idrætshallerne. Tallene tyder på, at halledelserne i kommunerne eller lokalt på anlæggene måske skal arbejde mere aktivt med at sørge for, at der er aktivitet i hallen,” siger Jens Høyer-Kruse og opfordrer til, at undersøgelsen bruges som udgangspunkt for en lokal debat om faciliteter.

”Måske skal de kommunale procedurer for booking ændres, og brugerne skal måske i højere grad opleve, at de har et ansvar for at bruge de bookede tider og aflyse dem, de ikke bruger alligevel, så andre kan komme til.”

Notatet ’Idrætsanlægs benyttelse og brugernes tilfredshed’ bygger på data fra 23 kommuner fra hele landet og inkluderer 290 idrætsanlæg med 500 faciliteter. I alt indgår 321 almindelige idrætshaller med en fuld håndboldbane. Samtidig er der indsamlet 22.238 spørgeskemaer om brugertilfredshed med anlæggene, og der er registreret 24.049 bookinger og aktivitetsregistreringer i faciliteterne.

Mens tidligere undersøgelser især har fokuseret på, hvilke ressourcer der bruges på drift og idræt i det hele taget, er denne undersøgelse et vigtigt skridt hen mod også at se på udbyttet af investeringerne. Forskerne har undersøgt brugertilfredshed m.v. for hvert enkelt anlæg, og det giver bedre muligheder for at bruge resultaterne som udgangspunkt til at skabe lokale forandringer.

Den store mængde data gør undersøgelsen unik både i Danmark og blandt vore nabolande. Resultaterne er repræsentative for hele landet.

Udfordring: Stive bookingsystemer
Undersøgelsen viser dog ikke noget om, hvorfor så mange bookede haltider ikke benyttes. Men ifølge Jens Høyer-Kruse har de fleste kommuner en udfordring i, at deres bookingsystemer ikke er fleksible.

Typisk booker en forening haltider for en sæson ad gangen, og systemet kan som regel ikke umiddelbart håndtere, at en haltid aflyses.

”Hvordan stiller man hurtigt og let en ledig haltid til rådighed for andre brugere? Den udfordring kæmper mange kommuner med,” siger han.

Bag gennemsnittet på 82 pct. booket haltid i de attraktive timer kl. 16-22 gemmer sig betydelige regionale forskelle. Hele 93 pct. af tiderne er booket i Region Hovedstaden, mens 83 pct. er booket i Region Sjælland og Region Nordjylland. I region Syddanmark er 78 pct. af haltiderne booket, mens tallet for Region Midtjylland er 77 pct.

”I Region Hovedstaden er der både den største booking og den største benyttelse af tiderne i de almindelige idrætshaller. Det er udtryk for, at der er et stort behov for haller, eller at der er langt flere borgere om at dele de haller, der er til rådighed,” forklarer han.

Mere parallel træning på kunstgræsbaner
77 kunstgræsbaner indgår også i undersøgelsen, og her er gabet mellem booket tid og benyttet tid ikke nær så stort som i idrætshaller. Kunstgræsbanerne er booket i 69 pct. af tiden på hverdage fra kl 16-22, mens den faktiske brug er på 61 pct. Det er altså kun 12 pct. af de bookede tider, der ikke benyttes.

”Nogle steder ser vi faktisk, at der er mere benyttet tid end booket tid på kunstgræs. Det skyldes formentlig, at banerne er mere tilgængelige end idrætshaller, og at de er en eftertragtet, ny facilitet,” forklarer Jens Høyer-Kruse.

Tilgængelighed kan både handle om, om banerne er åbne for alle, om de ligger tæt på, hvor man bor, og om der er ledig tid. Men der tegner sig også et andet mønster for brugen af kunstgræsbaner i forhold til idrætshaller:

”På kunstgræsbaner finder vi ofte, at flere hold fra samme klub eller forskellige klubber træner ved siden af hinanden. Det ser vi sjældent i idrætshaller. Hallerne lejes typisk ud til en gymnastikforening eller badmintonklub, der råder over hele hallen. Men måske kunne badmintonklubben godt nøjes med tre baner, og så kunne bordtennisklubben bruge den anden ende af hallen,” foreslår han.

Mens haller typisk bruges til mange forskellige aktiviteter, er kunstgræsbaner i høj grad monofunktionelle; de bruges altså næsten udelukkende til én aktivitet, fodbold.

Der er også interessante forskelle mellem regionerne hvad angår kunstgræsbaner. Region Midtjylland skiller sig ud ved at have en lav andel af bookinger på hverdage kl. 16-22, nemlig 55 pct., og en benyttelse på 43 pct. Benyttelsen af kunstgræsbanerne er højest i Region Hovedstaden, 68 pct., og Region Sjælland, 65 pct.

Svømmehaller er den facilitetstype, som har den højeste benyttelse blandt de undersøgte faciliteter. De er booket i 85 pct. af tiden fra kl. 16-22 på hverdage, mens benyttelsen er på 75 pct. Der er størst benyttelse af svømmehaller i Region Hovedstaden og Region Sjælland, begge 88 pct., mens den er lavest i Region Midtjylland, nemlig 54 pct.

Svømmehaller skiller sig ud ved, at her er kun 62 pct. af aktiviteterne arrangeret af foreninger, mens hvert tredje aktivitetsforløb er offentlig åbningstid. I idrætshaller er 83 pct. af aktiviteterne arrangeret af foreninger, mens det samme gælder 87 pct. af aktiviteter på kunstgræsbaner.

Stor tilfredshed hos brugerne
Brugernes tilfredshed med idrætsfaciliteterne er målt via 22.238 spørgeskemaer, og de afslører en markant tilfredshed blandt de vante brugere. På en skala fra 1 til 7, hvor 7 er bedst, er den samlede score for, om brugerne vil anbefale anlægget til andre, på hele 6,41. Brugernes samlede, gennemsnitlige tilfredshed er på 6,17.

I Region Hovedstaden og Region Sjælland er man lidt mindre tilfredse med anlæggene end i de andre regioner. Det kan muligvis have at gøre med, at der er en større trængsel  i idrætsanlæggene i disse regioner, forklarer Jens Høyer-Kruse.

”Vi kan også se, at der er stor tilfredshed med hallerne i Vestjylland. Om det hænger sammen med, at der er mange selvejende haller, hvor der typisk er én leder til én hal og dermed en meget synlig halledelse, ja, dét kan vi ikke sige noget om endnu. Men senere i projektet krydser vi oplysninger om bl.a. ledelsesform, ejer- og driftsforhold med brugertilfredshed,” siger han.

Forskerne har spurgt mere detaljeret til brugertilfredsheden omkring 13 forskellige emner. De tre emner, der scorer lavest, er: Facilitetens renhed, vedligeholdelse og om faciliteten er inspirerende og indbydende.

Bemærk, at skalaen i tabellen herunder kun går fra 1-5. 

Tabel 1: Brugernes vurdering af vigtighed og tilfredshed på tværs af alle idrætsanlæg i hele landet

Hele landet (n=22.238)

Vigtighed

Tilfredshed

Forskel

Faciliteten er altid ren

4,3

3,8

-0,5

Faciliteten er godt vedligeholdt

4,4

3,9

-0,5

Faciliteten er velegnet til min(e) idræt(ter)

4,6

4,3

-0,3

Faciliteten er rart at være i/på

4,4

4,2

-0,2

Faciliteten har gode ankomstforhold

4,0

4,0

0,0

Faciliteten ligger i et trygt område

4,0

4,2

0,2

Faciliteten er inspirerende/indbydende

4,0

3,8

-0,2

Faciliteten er let at bruge og fungerer godt

4,4

4,2

-0,2

Personalet er venligt

4,4

4,3

-0,1

Personalet er nemme at komme i kontakt med

4,3

4,1

-0,3

Personalet er hjælpsomme

4,4

4,3

-0,2

Idrætsaktiviteterne jeg går til er godt planlagte

4,5

4,3

-0,2

Idrætsaktiviteterne jeg går til har gode trænere/instruktører

4,6

4,4

-0,2

Brugernes vurdering af 13 forhold om anlæggene er målt på en skala fra 1 (meget uenig) til 5 (meget enig), hvor 5 er bedst. Kun få forhold scorer under 4. I internationale undersøgelser er en score på 3 anvendt som en kritisk værdi i den forstand, at ligger vurderinger under 3, opfattes brugerne som utilfredse. Med de generelt høje vurderinger in mente kan en højere kritisk værdi (f.eks. 4) være relevant i en dansk kontekst. Via forskellen mellem ’vigtighed’ og ’tilfredshed’ fås et udtryk for, i hvilket omfang anlægget lever op til brugernes forventninger.

Brugerne er mest tilfredse med, at personalet er hjælpsomt, og at personalet er venligt. Her viser det sig i øvrigt, at personalet i højere grad vurderes til at være hjælpsomme og venlige i Region Midtjylland sammenlignet med Region Hovedstaden.

Brugerne er også ret tilfredse med en række forhold, som handler mere om de aktiviteter, der foregår i faciliteten end faciliteten som sådan, f.eks. at idrætsaktiviteterne har gode trænere/instruktører, og at aktiviteterne er godt planlagte.

Undersøgelsen af brugertilfredshed viser også andre interessante tendenser blandt faciliteternes brugere:

”For det første er næsten en fjerdedel af de adspurgte brugere kommet i deres idrætsanlæg i mere end 10 år. ’Trofastheden’ overfor anlægget er størst blandt brugere i region Midtjylland og mindst i Region Hovedstaden,” fortæller Jens Høyer-Kruse.

”Dernæst er det bemærkelsesværdigt, at der ikke er den store forskel mellem by- og landkommuner i forhold til, hvor mange brugere der tager bil til og fra deres idrætsanlæg. Det er f.eks. tilfældet med Odense Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor bilen benyttes lige meget som transportform til idrætsanlæg.”

Inspirerer til lokal facilitetsstrategi
Jens Høyer-Kruse håber, at de mange oplysninger om bookinggrad, benyttelsesgrad og brugertilfredshed kan give afsæt til en lokal debat mellem kommune, halledelser, foreninger og andre interessenter om, hvordan idrætsfaciliteter kan udnyttes mere effektivt, så der f.eks. kan åbnes for flere brugergrupper og foreninger og skabes en højere brugertilfredshed.

”Det er vigtigt at sætte notatets oplysninger ind i den lokale kontekst. I kommunerne ved man godt, hvilke haller der har meget stor søgning, og hvilke der har mange ubenyttede bookinger. Der kan være gode forklaringer på mange forhold. Et eksempel: Hvis en kommune har overladt en lokal hal til en forening, som står for drift, bookinger mv., kan det være accepteret, at der ikke er en høj benyttelse. Det kan være en helt bevidst kommunal prioritering,” forklarer han.

”Undersøgelsen giver nogle oplysninger, som kan fungere som fokuspunkter i arbejdet med at udvikle en lokal facilitetsstrategi og -politik. Det er et godt afsæt for en lokal debat.”

I januar 2018 udkommer notaterne for hver af de 23 medvirkende kommuner. Senere på foråret udkommer der en række resultater om idrætsfaciliteternes funktionalitet og fysiske tilstand.

Resultaterne af analyserne af benyttelse, brugertilfredshed og faciliteters fysiske tilstand vil bl.a. blive fremlagt i forbindelse med Idrættens Analyseinstituts konference ’Idrættens største udfordringer’ i april 2018. De samlede resultater af projektet forventes fremlagt ved en afsluttende konference medio 2019.

Læs mere

 
 
Læs mere om projektet og læs en række tidligere udgivne artikler på temasiden 'Fremtidens idrætsfaciliteter'
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.