Sportsforskere deler ny teknologi – indtil der er medaljer på spil

Professor Toshie Takahashi fra skolen for kultur, medier og samfund ved Waseda Universitet. Foto: Asger Røjle

Kunstig intelligens vinder frem i sportsvidenskab og den tilhørende kommunikation til samfundet. De olympiske lege i Tokyo i 2020 bliver en stor test af disse nye måder at gøre tingene på. Det var temaet for en nylig konference i Tokyo.

Konkurrencesport er blevet et stort marked for ny teknologi.

Der designes nye computere, der kan måle præstationer og belastninger. Der bygges robotter, som kan understøtte den ene kropsdel og aflaste den anden. På alverdens elite-fokuserede idrætsinstitutter udvikler målrettede eksperter i tæt samarbejde med private firmaer og professionelle sportsfolk hver eneste dag ny viden, som også i vid udstrækning ville kunne komme den brede sundhedsindsats til gode.

Det gør den også, når den bliver delt med andre – på tværs af landegrænser og på tværs af sektorer. Men det bliver den kun til en vis grad.

”Vi kan samarbejde på de lavere niveauer – så længe det handler om breddeidræt”, konstaterede professor Massimiliano Zecca ved en japansk-italiensk konference om forskning i robotter i sportsvidenskab, der fandt sted i december i Tokyo.

”Men så snart der er guldmedaljer på spil, så bliver det hele meget mere lukket. Det er sørgeligt, men så bliver det umuligt at dele viden og samarbejde”, fortsatte Massimiliano Zecca, som er italiener, har tilbragt adskillige år som forsker på det såkaldte Twins-center, Center for Avancerede Biomedicinske Videnskaber ved Waseda-universitetet i Tokyo, hvor konferencen fandt sted, men som nu er tilknyttet det såkaldte ”Sports Technology Institute” ved Loughborough-universitetet i det centrale England som professor i sundhedspleje-teknologi.

Så hvis professor Zecca en dag skulle være så heldig og dygtig at opfinde en ny teknologi, som for alvor vil gøre det muligt at vinde medaljer, så bliver det i første omgang britiske – og kun britiske – atleter, som får glæde af det. Det er selve formålet med bevillingerne til Loughborough-instituttet, der blev opbygget i forbindelse med De Olympiske Lege i London i 2012, og som har Storbritanniens ærkesportsmand nummer et, Sebastian Coe, som æresformand. Sådan er vilkårene.

Videndeling og dataindsamling
Tokyo-konferencens tema var ”robotter og sportsvidenskab”, og man må ellers sige, at der undervejs i diskussionerne i stor åbenhed blev delt viden om den minutiøse forskning i blandt andre italienske SerieA-fodboldspilleres balance, hurtighed og udholdenhed, der finder sted. Godt nok mest spillere, som var store navne, da resultaterne blev indsamlet for flere år siden – videnskab tager jo tid.

Men professor Zecca påpegede et stort dilemma i al denne forskning i sportsteknologi.

”Problemet er”, sagde han, ”at vi i alt for høj grad belaver os på interview med sportsfolkene selv om, hvordan de oplever de nye teknologier. Og det kan man ikke. Man kan ikke stole på folks egen vurdering”.

Professor Zecca kalder disse svar for ”spøgelsessvar”.

”Det ville være bedre ikke at have denne information. Den fører os det forkerte sted hen.”

Ifølge professor Zecca er man nødt til at bruge flere ressourcer på at udvikle objektive måleapparater og objektive måder at overvåge forsøgspersoner på, som udefra kan måle og give os data på, hvad der sker, når en professionel sportsudøver betjener sig af den eller den nye teknologi – og det kan hurtigt blive uoverskueligt.

Det kan nemlig hurtigt blive umuligt at afgøre, hvilke faktorer der er de afgørende for en eventuelt forbedret eller forværret præstation. Derfor kan budskaberne til sportsmanden, der benytter selve apparatet til at styrke en af sine legemsdeles funktioner, men også i bredere forstand til de sundhedsarbejdere ude i samfundet, som gerne vil afhjælpe deres patienters konkrete problemer med samme legemsdel, nemt blive tilfældige – og i mange tilfælde direkte forkerte.

”Gør det så enkelt som muligt”, lød professor Zeccas generelle råd.

Ved helt enkle fodboldrobotter, golfrobotter og tennisrobotter kan man få troværdige og sammenlignelige data. Det er det eneste, der er konkurrencedygtigt, mener han. Jo mere computerne kan stille komplekse sammenhænge op i helt enkle programmer, jo klogere kan vi blive.

Robotteknologi som middel til at højne folkesundheden
I forhold til den generelle sundhedsindsats i befolkningen vil man med bidrag fra den forskning, der finder sted i idrætsregi kunne opstille det ”realistiske mål”, sagde professor Paolo Dario fra Institut for Biorobotter i Pisa, ”at opnå, at det fald i livskvalitet, som indtræffer i en periode i slutningen af livet, i sin essens bliver skarpt og kort”.

På det punkt er man også langt fremme i Japan, hvor der målrettet og med store statslige midler udvikles mange robotter til brug i landets ældrepleje-sektor, som uundgåeligt vil vokse i de kommende år, hvor der bliver endnu flere ældre japanere og endnu færre yngre og midaldrende landsmænd til at tage sig af dem.

I Japan sker der i øjeblikke en eksplosion i anvendelsen af AI, kunstig intelligens, på en række områder, hvor man aldrig tidligere havde drøm om det. Det får meget avanceret udtryk i robotter, som støtter ganghæmmedes gang, for eksempel de såkaldte ”exoskeletter”. Denne forskning foregår i selve Japan meget ofte i samarbejde med landets egne sportsteknologiske forskere, der på konferencen blandt andre var repræsenteret af lektor Yuichi Kurita fra Afdelingen for Biologisk Ingeniørkunst (engineering) ved Hiroshima Universitet.

”Der er ikke kun tale om, at mennesker skaber værktøjer. Der er lige så meget tale om, at værktøjer skaber nye mennesker,” forklarede han.

Hvis en person, der ellers ikke kan rokke sig ret meget rundt, har en ketcher i stuen og et tennisspil på computeren, kan vedkommende med støtte fra et ”exoskelet” få sin daglige motion. Hiroshima-instituttets undersøgelser har vist, at ældre med bevægelsesproblemer, der gennem en fireårig periode formår at gøre daglig motion, sparer sundhedsvæsenet for lægeudgifter på 1000 dollar (6300 kroner) om året.

”Det handler ikke kun om at forlænge folks liv, men det handler om at forlænge den sunde del af deres liv”, sagde Yuichi Kurita.

Tokyo 2020 skal fremvise Japans teknologiske formåen
Japanske forskeres bidrag til konferencen afspejlede tydeligt, at det er den japanske regerings hensigt at bruge De Olympiske Lege i 2020 i Tokyo til at vise hele verden, hvilket avanceret niveau man i Japan har opnået inden for denne forskning.

Det er OL-arrangørernes erklærede mål om at præsentere de mange gæster fra hele verden, sportsfolk såvel som tilskuere og turister, for ”verdens mest avancerede ICT-miljø (informations- og kommunikationsteknologiske miljø)” under 2020-legene.

Samtidig vil man gerne benytte anledningen til under overskriften ”smart city” at opdrage den japanske befolkning selv, så den i højere grad får øjnene op for mulighederne i den nye teknologi med dens kunstige intelligens og mange robotter.

Et dagligdags eksempel på disse planer er planerne om at bruge kunstig intelligens og robotter i løsningen på de forventede problemer med praktisk og hverdagsagtig kommunikation mellem sportsfolk fra forskellige sprogområder og mellem de udenlandske sportsfolk og deres japanske værter, fortalte professor Toshie Takahashi fra skolen for kultur, medier og samfund ved Waseda Universitet, der holdt konferencens hovedtale om "Social impact of AI/Robots: contributions to Tokyo Olympics 2020 and after".

Toshie Takahashi nævnte flere konkrete eksempler, men hun koncentrerede sig mest om at gennemgå, hvordan nye og radikalt forbedrede oversættelsesprogrammer på deltagernes mobiler vil kunne forbedre kommunikationen under legene.

Det er måske ikke sportsteknologi i snæver forstand, men ikke desto mindre et eksempel på en moderne robotteknologi, som kan være afgørende for en gnidningsfri afvikling af legene, og samtidig et oplagt eksempel på praktisk anvendelse af kunstig intelligens i hverdagen.

Dels kan udenlandske besøgende komme nemt rundt i byen, fordi de kan kommunikere med lokale taxachauffører, togkontrollører og restauratører, og dels kan de lokale føle sig mere sikre på, at de magter mødet med udlændingene.

”Det er vigtigt for os, når vi gerne vil åbne vores land for den globale verden. Vi plejer at være bange for udlændinge, fordi vi ikke kan tale deres sprog. Men nu kan vi kommunikere med dem og selv få noget ud af kommunikation. Vi behøver ikke være så generte”, siger Toshie Takahashi.

Robotter kan gøre folk gladere
Hendes egne undersøgelser blandt japansk storbyungdom viser, at over halvdelen af Japans unge har store forventninger til, at De Olympiske Lege i 2020 – akkurat ligesom Tokyo-legene i 1964 - vil give anledning til store forandringer i det japanske samfund.

”Japanere er måske mere åbne over for nogle typer robotter end andre folkeslag, men det er nødvendigt, at vi satser på at udvikle robotter, der ikke kun er beregnet på japanere, men på alle menneskelige væsener”, lød samfundsforskeren Toshie Takahashis opsang til de forsamlede robotforskere omkring hende.

”Vi må udfylde gabet mellem samfundsvidenskaber og naturvidenskaber og udvikle robotter til vores fælles bedste. Vi må diskutere, hvordan vi skaber robotter, som gør vores samfund mere bæredygtigt. I stedet for at fokusere på de uddannelsesmæssige anvendelser af robotter, bør vi kigge bredere på deres anvendelse ude i hverdagslivet. Jeg håber, at robotter i fremtiden vil kunne gøre menneskerne mere lykkelige”.

Hendes optimisme blev på robotforskernes vegne delt af professor Paolo Dario, som sagde, at ”robotter virkelig kan give en relevant støtte til gennemførelse af træningsprogrammer og bidrage til, at vi opnår en sund og aktiv aldring”.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.