Idrætsanlægs fysiske tilstand er måske ikke så dårlig som frygtet

Foto: Rune Johansen

19.04.2018

Af journalist Jonna Toft
Der er stor forskel på idrætsanlæggenes fysiske tilstand rundt om i landet. Men generelt er tilstanden ikke så dårlig, som de senere års rapporter om et milliardstort vedligeholdelsesefterslæb antyder. Det viser en ny undersøgelse af 23 kommuners idrætsfaciliteter.

257 idrætsanlæg i 23 kommuner er i løbet af vinteren og foråret 2018 blevet genstand for fagfolks kritiske blikke, når de har undersøgt anlæggenes fysiske tilstand fra fundament til tagryg.

Undersøgelsen er en del af Idans og SDU’s fælles forskningsprojekt ’Fremtidens Idrætsfaciliteter - organisering, styring og ledelse’ og i alt indgår 358 idrætshaller og 61 svømmehaller.

Gennemgangen har særligt fokuseret på de dele af den fysiske tilstand, som kan have betydning for brugeroplevelsen.

Og det ser ikke så skidt ud, som man kunne frygte efter flere års jævnlige rapporter om et kommunalt vedligeholdelsesefterslæb i milliardklassen. Det rådgivende ingeniørfirma Grontmij vurderede fx i 2011 i en rapport for Lokale og Anlægsfonden og Halinspektørforeningen, at der var behov for mellem 3,9 og 8,8 mia. kr. til vedligeholdelse og renovering af danske idrætsfaciliteter.

”Den nye undersøgelser forholder sig ikke til, hvor stort vedligeholdelsesefterslæbet er i kroner og ører. Men den viser, at mange kommuners idrætsfaciliteter faktisk er i fin stand,” siger adjunkt Evald Bundgård Iversen fra Center for forsknings i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Syddansk Universitet.

På en skala, hvor 1 er bedst og 4 er dårligst, ligger den gennemsnitlige score for hver kommune på mellem 1,6 og 2,6.

  • En score på under 2 betyder, at faciliteten er i god stand, eller at nogle forhold kræver handling i mindre grad.
  • Mellem 2 og 3 betyder, at der skal ske en konkret vurdering af, om en tilstand er problematisk.
  • En score på 3 og derover betyder, at der oftere kræves handling.

”Resultaterne viser, at man kan stille spørgsmålstegn ved, hvor stort vedligeholdelsesefterslæbet egentlig er. I hvert fald er mange faciliteter i udmærket stand. Vi kan se, at 10 af de 23 kommuner centrerer sig lige omkring 2 på skalaen,” siger Evald Bundgård Iversen og tilføjer, at spørgsmålet om et vedligeholdelsesefterslæb i sidste ende handler om, hvilken standard kommuner og anlæg ønsker at efterstræbe.

Forskellen på denne undersøgelse og tidligere undersøgelser af anlæggenes fysiske tilstand er blandt andet, at denne gang har fagpersoner med konstruktørbaggrund foretaget vurderingerne. I nogle af de tidligere undersøgelser har det været halinspektørerne selv, som har foretaget vurderingen.

Konstruktørvurderingerne skulle sikre forskerne en ensartethed og kvalitet i vurderingerne, som betyder, at der kan laves sammenligninger inden for og på tværs af kommunerne.

Store lokale forskelle
Der gemmer sig dog store variationer under det gennemsnitlige tal for hver kommune, ligesom der er en betydelig varians kommunerne imellem (figur 1). Da data endnu ikke er blevet afrapporteret til undersøgelsens kommuner, er navnene på disse anonymiseret.

Figur 1: Idrætsanlægs fysiske tilstand - samlet

Figur 1 - Idrætsanlægs Fysiske Tilstand

Figuren viser den gennemsnitlige score for anlæggene i hver af de 23 kommuner på en skala, hvor 1 er bedst, og 4 er dårligst.  

”To nabokommuner, der ikke har så store demografiske forskelle, kan have idrætsanlæg i meget forskellig fysisk stand. Det kan skyldes, at nabokommuner prioriterer forskelligt. Men det kan også skyldes forskelle i driftsform og organisering. Det er noget af det, vi skal se nærmere på i de kommende analyser,” siger Evald Bundgård Iversen.

Forskerne har fået hjælp af ingeniørforskere fra SDU Byggeri og Anlæg til at opsætte målemetoder for den fysiske tilstand. Idrætsanlæggene er vurderet inden for seks forskellige områder:

  • Grundlæggende konstruktioner
  • Aktivitetsarealer
  • Udendørs ankomst forhold
  • Indendørs opholdsarealer
  • Omklædningsrum
  • Dagslys og transparens.

”Dagslys og transparens har betydning for, hvordan vi oplever at være i et idrætsanlæg. Men for nogle brugere er mere dagslys og transparens ikke entydigt positivt, så vi overvejer, om dette område skal indgå i alle beregninger i den endelige afrapportering,” forklarer Evald Bundgård Iversen.

Vurderingen af ’dagslys og transparens’ påvirker nemlig resultaterne. Anlæggenes fysiske tilstand ville fremgå som endnu bedre, hvis resultaterne for dagslys og transparens ikke var talt med.

Generelt er svømmehaller i bedre fysisk stand end idrætshaller. Mens de 61 svømmehallers score ligger på mellem 1,3 og 2,3 (hvor 1 er bedst og 4 er dårligst), ligger idrætshallernes score på mellem 1,7 og 2,7.

For svømmehaller gælder, at ’dagslys og transparens’ trækker vurderingen i den gode retning: Der er generelt ret gode dagslysforhold og transparens i svømmehaller modsat i idrætshaller.

Figur 2: Idrætsanlægs fysiske tilstand - idrætshaller og svømmehaller

Figur 2 - Idrætsanlægs Fysiske Tilstand _svømmehaller Og Idrætshaller

Figuren viser den gennemsnitlige score for idrætshaller og svømmehaller i hver af de 23 kommuner på en skala, hvor 1 er bedst, og 4 er dårligst.  

Sammenhæng mellem driftsform og fysisk stand
De indledende analyser indikerer et sammenfald mellem driftsformen og den fysiske tilstand:

  • Selvejende idrætsanlæg er generelt i bedre stand end kommunale anlæg.
  • Anlæg, der drives efter princippet ’en leder, et anlæg’, er generelt i bedre stand end anlæg med ’en leder, flere anlæg’.
  • Multianlæg, altså anlæg med mange faciliteter, er generelt i bedre stand end anlæg med få faciliteter.

”Vi har endnu ikke krydset undersøgelsen med vores resultater om brugertilfredshed, men det bliver spændende at se nærmere på, i hvor høj grad brugertilfredshed og anlæggets fysiske stand hænger sammen,” siger Evald Bundgård Iversen.

Når de 23 kommuner i løbet af de næste måneder modtager undersøgelsen af deres anlæg, får de et faktuelt udgangspunkt for at drøfte, hvordan den fysiske stand skal være i anlæggene.

Vil man fx prioritere, at der i flere anlæg kommer dagslys og transparens til opholdsområderne? Eller vil man snarere fokusere på at forbedre opholdsarealerne? Hvordan skal omklædningsrummenes fysiske stand være? Den gennemsnitlige vurdering af omklædningsrum ligger mellem 1,5 til 3, hvilket er en ganske betydelig variation på en 4-punktsskala.

”Vi ved, at kvinder ser omklædningsrummet som et socialt rum, og det er en lokal diskussion værd, om der her skal ske forbedringer,” siger Evald Bundgård Iversen.

Hvis andre kommuner ønsker en lignende opgørelse over deres idrætsanlægs fysiske tilstand, kan metoden, som forskerne har brugt, umiddelbart overføres.

Rapporterne om hver af de 23 kommuner offentliggøres i efteråret 2018. Et mere overordnet notat om idrætsanlægs fysiske stand udkommer i sommeren 2018.

Læs mere

 
 

På Idans store konference 'Idrættens største udfordringer VI' var idrætsfaciliteterne også på programmet. Læs mere om facilitetsdebatten i artiklen 'Gamle strukturer spænder ben for idrætsanlægs udvikling'
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.