Deltagere udtrykker stor tilfredshed med Play the Game 2017

Evalueringen af Play the Game 2017 viser stor tilfredshed med konferencen. Foto: Thomas Søndergaard

07.05.2018

Af redaktionen
To ud af tre deltagere ved Play the Game 2017 giver topkarakteren ’meget god’ efter deres deltagelse i konferencen i Eindhoven. Den interne evaluering er nu tilgængelig.

Efter at Play the Games 10. internationale konference og 20-års jubilæum løb af stablen i Eindhoven, Holland i ​​november 2017, har en stor del af de 449 deltagere sendt en ekstra lille gave i form af en positiv evaluering af konferencen.

I en anonymiseret spørgeskemaundersøgelse udsendt efter konferencen giver 97 pct. af de adspurgte konferencen karakteren ’god’ eller ’meget god’ – og for første gang i de 12 år, Play the Game har gennemført denne type evaluering, falder hele 67 pct. ind under den bedste vurdering.

Dog er svarprocenten faldet fra 53 pct. til 43 pct. siden forrige undersøgelse efter 2015-konferencen, så Play the Games internationale direktør, Jens Sejer Andersen, vil ikke overfortolke resultaterne:

"I det væsentlige er tilbagemeldingen lige så positiv, som den altid har været, og det er meget positivt, at vi er i stand til at holde et sådant tilfredshedsniveau," siger han.

"Vi står dog stadig med en række udfordringer såsom konferencens kønsfordeling, den geografiske spredning blandt deltagerne og følelsen af blandt mange deltagere, at vi overbelaster programmet. Det er spørgsmål, vi skal fortsætte med at arbejde med, men der er ingen nemme løsninger på disse udfordringer."

Undersøgelsens resultater viser yderligere, at 88 pct. af de adspurgte synes, at konferencen bidrager til deres daglige arbejde daglige arbejde i enten ’høj grad’ eller ’nogen grad’. Et tilsvarende antal respondenter (87 pct.) mener, at konferencen bidrager med 'ny indsigt' til journalister, akademikere og idrætsledere i international idræt.

Bedre tid til netværk
Sammenlignet med Play the Game 2015 var konferencen i 2017 en større succes målt på konferencens evne til at facilitere netværksopbygning deltagerne imellem. I 2017 fandt 129 ud af 159 deltagere (81 pct.), at der var enten ’masser’ eller ’nok’ tid til at netværke under konferences. Det er en pæn stigning fra 65 pct. i 2015.

Anti-doping og ’governance’ er de temaer, der er de bedst vurderede indholdsmæssigt blandt konferencens hovedtemaer, og mens indholdet på tværs af de 12 plenumsessioner og de 28 parallelsessioner generelt får en fin vurdering, viser de samlede resultater og kommentarer fra respondenterne, at programmet nok blev presset til det maksimale.

Samlet udtrykker 92% af respondenterne, at de vil deltage i en Play the Game-konference i fremtiden.

Play the Game undersøger for øjeblikket de samarbejdsforslag, der er kommet ind fra potentielle værter for Play the Game 2019 og i løbet af de kommende måneder vil det blive afklaret, hvor den 11. Play the Game konference i rækken vil finde sted.

Læs mere

 
 
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.