Den danske håndboldøkonomi har fundet et stabilt leje

Foto: Querpass Bilde/Flickr

Foto: Querpass Bilde/Flickr

07.11.2017

Idans nyhedsbrev nr. 129 ser nærmere på den økonomiske udvikling i dansk håndbold.

En ny gennemgang af ligaklubbernes økonomi viser, at dansk håndboldøkonomi efter et markant fald oven på finanskrisen har stabiliseret sig omsætningsmæssigt. Den gennemsnitlige danske ligaklub omsætter i dag for knapt 10,2 mio. kroner, men har stadig et negativt driftsresultat.

Nyhedsbrevet ser også nærmere på sammenhæng mellem personaleomkostninger og sportslige præstationer. De danske håndboldklubbers økonomiske styrke er afgørende for kvaliteten af de spillere, de kan ansætte. Alligevel er det ikke alle klubber, som klarer sig i tråd med, hvad deres budget tilsiger, viser Idans gennemgang.

I nyhedsbrevet kan du også læse Idans reportage fra DGI’s årsmøde den 3. november og Henrik H. Brandts analyse af debatskriftet ’Folkelig sundhed og foreningsservice?’ om DGI i anledning af idrætsorganisationens 25 års jubilæum. 

Endelig kan du læse mere om SDUs Konference om social integration og frivillige i europæiske idrætsklubber og Idans nye facilitetsdatabase. 

Anvendelse af cookies

www.idan.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.